#aarhusbanen – Følg os på de sociale medier!

Optakt Kay Werners Mindeløb

0

Meget stærkt felt til Kay Werners Mindeløb

Når Aarhus Cyklebane på tirsdag står bag mindeløbet, til ære for den afddøde 6-dages legende Kay Werner, så bliver det med det stærkeste felt som er set på den gamle velodrome i årevis. ”Vi har virkelig forsøgt at få et meget højt sportsligt niveau til stævnet, også for at give Kay Werner den hyldest han og Aarhus fortjener” Siger sportschef Michael berling.

Der bliver kørt rigtig 6-dagesløb på tirsdag, med den ene forskel at det hele blive afgjort på en enkelt aften, en såkaldt 6-dages-aften. Ind imellem elitens løb, vil der også blive kørt almindelig løbsaften for børn og unge klasserne, samt sprinter Grand Prix for veteraner.

kay1Inden selve cykelløbet går i gang vil der blive holdt en lille præsentation af aftenens toppar, i et telt på inderkredsen. Samtidig vil hele Danmarks levende cykel leksika Henrik ”Rico” Elmgren holde et foredrag om banecykling i Danmark med fokus på det legendariske par nr. 7 og ikke mindst Kay Werners enorme betydning for sporten. Til stede vil også være Gert Frank, som op gennem 80érne var en fast del af par nr. 7 og som har intet mindre en 13 professionelle 6-dages sejre på cv’et. ”Der er i dagens anledning fri entré til både cykelløbet og foredrag med Henrik Elmgren, så vi håber at der kommer en masse mennesker og fejrer banesporten med os” – Johannes Ollerup Sall Aarhus cyklebane

Nyt par nr. 7

Samtidig kan vi præsentere dette års par nr. 7 til både Kay Werners mindeløb samt Jørgen Leths æresløb. Alex Rasmussen er den ene del af det moderne par nr. 7. Som Danmarks største banestjerne er det en stor fornøjelse at kunne præsentere Alex Rasmussen som den ene del af par nr. 7 til Kay Werners æresløb. Den anden del af par nr. 7 bliver det unge talent Martin Frank. For Martin Frank bliver det en debut i den legendariske dannebrogstrøje. Martin Frank er søn af 6-dages legenden Gert Frank og det skal blive spændende at se om det unge talent kan træde i sin fars fodspor og fylde 7ér trikoten ud på fornem vis.

Konkurrenterne

Af andre stærke par, som kan udfordre par nr. 7 på den samlede sejr kan nævnes det rent hollandske par Christian og Patrick Kos. De to unge brødre er i en årrække blevet regnet blandt de største talenter i hollandsk banecykling. Christian Kos deltog i Jørgen Leths æresløb på Aarhus cyklebane så sent som i 2012 hvor han kørte en flot 4-plads hjem sammen med sen daværende makker Erick Tol. Patrick er tidligere Europamester i Motorpace og flere gange Hollandskmester i Motor- og Dernypace,

For første gang i Aarhus cyklebanes æresløbsserie kan vi præsentere et rent Århusiansk par, idet Andreas Holm Gylling danner par med Nicklas Pedersen. Begge ryttere har trådt deres børnecykelsko på velodromen i Aarhus og har kørt mange sejre i hus på banen. På tirsdag skal de bide skeer med eliten og med den store opbakning fra hjemmepublikummet, må de bestemt regnes som kandidater til den samlede sejr.


Sidst men ikke mindst, 7’ernes evige rivaler, Par nr. 9. Par nr. 9 består af den landevejs professionelle Martin Mortensen, der i 2013 vandt Jørgen Leth’ Æresløb. Samt Danmarks mest rutinerede 6 dagsrytter, vinderen af det Københavnske 6-dagsløb 2012, Mark Hester.

 

Topryttere

Alex Rasmussen (Riwal Platform cycling team): 4 x Verdensmesterskaber på bane.

Mark Hester (Team Firefighters Upsala): Vinder af Københavns 6-dagesløb 2012.

Jesper Mørkøv (Globeteam – Siesta Homes Group): Dansk Mester Pointløb.

Martin Mortensen (Team Cult Energy Vital Water): Vinder Jørgen Leths æresløb 2013.

Mathias Krigbaum (Riwal Platform cycling team): Junior Verdensmester Parløb.

Patrick Kos (Holland): Europamester Motorpace.

 

Program

18:00 Velkomst og foredrag v. Henrik Elmgreen

18:30 Præsentation af feltet

18:45 Første start

21:00 Præmieoverrækkelse

Share.

About Author

Comments are closed.