#aarhusbanen – Følg os på de sociale medier!

54.526

0

54,526 er Ny Time Rekord!

Bradley Wiggins satte som ventet, ny time rekord i aftes på den olympiske cyklebane i London.

Efter meget snak om luftryk og 55 km eller ej, var det endelig blevet tid til det meget omtalte rekordforsøg. Foran en fyldt Lee Valley Velodrome, trillede en meget fokuseret Bradley Wiggins op fra tunnelen på sin landevejs cykel og rullede et par omgange, før han gjorde klar til at gå på banen. Han lagde fra land som død og helvede, så lidt påvirket af omgivelserne havde han nok været, hvilket han også måtte erkende efter løbet. Efter 2 omgangen fik træner og sekundant, det tidligere danske banelandstræner, Heiko (red. Salzvedel) bragt Bradley ind i den planlagte rytme, og herfra gik det kun en vej. Bradley sad fuldstændig urokkelig på cyklen, hvor kun var benene bevægede sig. Omgangstiderne var stort set identiske, og gennemsnitsfarten steg omgang for omgang. Efter de første 30 min, lå Bradley med over 54,6 km/t i gennemsnitsfart, og det så ud til at han kunne passere de magiske 55 km. Men med lidt under et kvarter begyndte han at skære tænder og bevæge hovedet i smerte. Som Heiko udtalte til Sky umiddelbart efter forsøget: “På de sidste 12-14 min kunne jeg se på Bradley, at han var tom”. Men Bradley var langt foran Dowsetts rekord, og kunne korrigere på farten og kæmpet sig gennem smerterne. Med godt to minutter tilbage på klokken eksploderede hallen i juble, da Bradley passede de 212 omgange og den nye rekord var en kendsgerning. Herfra var det kun et spørgsmål om hvor meget det nye rekord skulle lyde på. Da klokken lød for de 60 minutter, havde Bradley tilbagelagt 54,426 km.

En mærket Bradley Wiggins, rullede rundt på banen, og efter at have taget luft ind og kommet til sig selv, kunne han vinke til publikum og modtage deres hyldest. En tydelig rørt Bradley Wiggins takkede efterfølgende sin sponsor, sit hold, publikum og ikke mindst sin familie.

Det er muligt at gense Bradley Wiggins rekord løb, i aften kl. 19.00, dansk tid, på Sky Sport.

Bradley Wiggins

Foto: Sky Sports

Share.

About Author

Leave A Reply