Schwartz / Mørkøv Par nr. 1

0

Par nr. 1

Det tredje par som er endeligt klar til Kay Werners Mindeløb, bliver de to unge løver fra de europæiske vinterbaner: Frederik Schwartz og Jacob Mørkøv.

Vi kommer til at se to unge ryttere hvis store force er at køre parløb“. Udtaler sportschef Michael Berling, som fortsætter: “Begge de unge herre besidder alle de kompetencer der skal til for, at bliver rigtigt dygtige 6-dagsryttere. Begge er hurtige, kan køre med høj fart over lang tid, derudover har de begge et højt teknisk niveau. Vi kommer helt sikkert til at se dem køre med om sejren ved Kay Werners Mindeløb“. De to unge herre Michael Berling omtaler, er som sagt den 23-årige Frederik Schwartz og den 25-årige Jacob Mørkøv.

Sammen vandt de to ryttere det afsluttende parløb ved Niels Fredborgs Æresløb, her var de så overlegende at de vandt samtlige spurter og reelt set aldrig presset i forhold til den endelige sejr. Den forgangne vinter slog begge ryttere deres navn fast som stærke 6-dagsryttere. Jacob, der er den yngste bror i cykel dynastiet Mørkøv, afsluttede sæsonen med at vinde det københavnske amatør 6-dagsløb, et løb Frederik undervejs havde ført. Frederik sluttede på samlede 3. plads i amatør 6-dagsløbet i Berlin. Begge ryttere har flittigt besøgt Aarhus Cyklebane de seneste år, i forbindelse med Æresløbene for Jørgen Leth, Gunnar Asmussen, Niels Fredborg og ikke mindst Kay Werners Mindeløb i fjor.

Share.

About Author

Leave A Reply