#aarhusbanen – Følg os på de sociale medier!

Berling / Hesse Par nr. 3

0

Par nr. 3

De to “veteraner” fra den lokale klub, C.K. Aarhus, Michael Berling og Jens Frederik Hesse Thomsen kører sammen i par nr. 3.

Michael Berling, fungere til dagligt som træner på Aarhus Cyklebanen, er et kendt navn i dansk cykelsport. Michael startede i det hedengangne A.A.C. tilbage i 1994 (i dag C.K. Aarhus), og blev i Aarhus frem til et skifte til Odense bane satsning i 2001. Netop på cyklebanen blev det til 8 danske mesterskaber og en sølvmedalje ved Europamesterskaber i parløb, inden fokus blev flyttet til landevejen. Her blev det ligeledes til store resultater, inden rollen som vejkaptajn fik overtaget i karrierens efterår. I dag har Michael Berling fortsat sit store engagement i cykelsporten som leder i barndomsklubben C.K. Aarhus og på Aarhus Cyklebane. Det bliver dog stadig til lidt cykelløb i ny og næ for Michael, der var en del af det rent århusianske hold, der i fjor tog sølv ved de danske mesterskaber i 4.000 meter.

Den anden halvdel af par nr. 3, er en anden bannerfører for banecyklingen i C.K. Aarhus, nemlig den stærke veteran Jens Frederik Hesse Thomsen. Jens er egentlig ret ny i banecyklingen, faktisk startede han først på cyklebanen for få år tilbage, men det er blevet til mange stærke resultater i H40-klassen. Jens har været så god i år, at det nu bliver til den første start nogensinde i et internationalt parløb på cyklebanen. Jens har været en del af den gruppe af Aarhusbane ryttere, der gennem vinteren har rejst til de mange løb i Ballerup. Netop derfor har Jens forud for 2015 sæsonen fået lagt endnu et lag på sit niveau.

Par nr. 3 Michael Berling og Jens Frederik Hesse Thomsen, måske det par med mest erfaring på cyklebanen.

foto: Toke Hage

foto: Toke Hage

Share.

About Author

Formand for Aarhus Cyklebane

Comments are closed.