Quaade afløser Frandsen

0

Danmarks Mesterskab

Fredag køres der i Odense om det danske mesterskab i 4.000 meter hold forfølgelsesløb. Aarhus stiller med to hold i den prestigefyldte OL-disciplin.

Aarhus hentede sidste år DM sølv i holdløb, men siden dengang er der blevet skiftet meget ud på holdet. Kun helt unge, den dobbelt junior danmarksmester, Johan Tiedemann Langballe er tilbage på holdet. For 14 dagen siden kørte holdet med Johan, Morten Høgh Abel Jensen, Nicklas O. Pedersen og Jakob Frandsen DM test. Når der i morgen aften køres om medaljer må holdet undvære sidste nævnte, idet den Jakob Frandsen er udenlands for at køre landevejsløb med sit hold, Team Jutlander Bank.

I stedet for Jakob, træder Team Cult Energi’ Rasmus Quaade ind på holdet som ny 4. mand. “Først vil jeg sige, at det er ærgerligt at Jakob ikke kunne være med. Jakob er en rigtigt dygtig cykelrytter, med et meget højt niveau, men det er nu engang vilkårene. Når det er sagt, så er jeg både glad og beæret over, at en rytter som Rasmus, der lige har været til VM og skal kører OL næste år, siger ja til at køre med på vores hold“. Beretter holdleder Michael Berling. “Rasmus ville gerne køre DM i holdløb, men manglede nogle at køre med. Jeg tog fat i ham og forelagde ham muligheden for at køre med på holdet. Han var med på ideen og så var det på plads. Ikke nok med at Rasmus kan løfte det sportslige niveau på et hvert hold ved et dansk mesterskab, så giver Johan, Morten og Nicklas muligheden for at lære af en verdensklasse cykelrytter og drage nogle erfaringer de kan bruge videre i karrieren”.

Foruden holdet med Johan, Nicklas, Morten og Rasmus, stiller Aarhus med yderligere et hold. Hold 2 består af U17-rytterne Mikkel Skovgaard, der tidligere vandt bronze ved junior DM i scratch, og Svend Helleshøj Buch, veteranen Jens Frederik Hesse Thomsen og sidste men ikke mindst, den forsvarende DM sølvvinder, Johannes Ollerup Sall. “De unge er med for at lære og for at få erfaring i holdløb. Selv placeringen i sig selv er ikke det primære, men derimod at følge tidsskemaet og opfylde det mål vi sætter os inden start. Efter hvad de leverede i onsdags til træning, er forventningerne høje efter en hurtig tid”.

Michael Berling er noget mere tilbageholden med forventninger til århusianske første holdet: “Ved test løbet for 14 dage siden, gik vi ned da vi mistede Nicklas. Ved den lejlighed kørte de 4.37, men hvor meget hurtigere det kommer til at gå nu hvor Rasmus er kommet med, er svært at forudsige“. Ved samme lejlighed kørte det Københavnske og unge hold fra Cycling Odense en tæt match, i tiderne hhv. 4.27 og 4.29. “Københavnerne kommer med et stærkt hold, og de kommer til at levere en rigtigt hurtig tid i morgen. Men de store favoritter må være Riwal Platform med Casper Pedersen, Casper Folsach, Jesper Mørkøv og Kasper Linde. Så skal man hellere ikke undervurdere de unge fynboer fra Cycling Odense, de kørte et flot løb for 14 dage siden, da kan sagtens ende med en medalje i morgen“.

Mesterskaberne starter fredag aften kl. 18.30 i Thorvald Ellegaard Arene Odense, med holdløb. Lørdag kører Johan Tiedemann Langballe, Mikkel Skovgaard og Svend Helleshøj Buch junior DM i sprint, mens Morten Høgh Abel Jensen lørdag deltagere i seniorens 4.000 meter indv. og scratchløb, og 1.000 meter samt pointløb søndag.

Yderligere information, program og løbende resultater kan findes på Odense Cyklebanes hjemmeside.

Share.

About Author

Leave A Reply