Gert Franks Æresløb – Optakt

0

Gert Franks Æresløb

Gert Frank, der startede sin karriere på Aarhus Cyklebane, er en af Danmarks mest vindende 6-dagsryttere med imponerende 20 6-dagssejre, kun overgået af fynske Palle Lykke med 21 sejre. Op gennem 1970’erne og 1980’erne imponerede Gert ikke bare den danske, men også den internationale cykelverden med sin kunnen. Det blev i 1976 til OL Bronze i Montreal, Canada, i 100 km holdløb på landevejen, inden Gert i 1977 blev professionel. Her opnåede Gert stor succes på de europæiske vinterbaner, og hentede ikke mere end 10 medaljer ved de europæiske mesterskaber foruden de mange 6-dagssejre.

Gert Frank Æresløb 2016

I 2015 blev Gert Frank Æresløb kørt som par omnium, hvor 6-dagsstjerne Alex Rasmussen og Elias Helleskov Busk sejrede. I år skal årets æresløb afgøres i et Derny Grand Prix. Gert var nemlig ikke kun ekspert i parløbs disciplinen, men også bag dernymaskinen var Gert blandt feltets absolut bedste, og blev i 1984 Europamester. Rytterne dyster i de indledende heats, inden aftenens finale over 10 km skal afgøre årets æresløb. Feltet til Gert Franks Æresløb består af: Nicklas O. Pedernsen (Team WeBike-C.K. Aarhus), Morten Høgh Abel Jensen (C.K. Aarhus), Jeppe Aaskov Pallesen (Hammel C.K.), Mads Meyer (Vejle C.K.), Thomas Guldhammer (Vejle C.K.), Johannes Ollerup Sall (Frederikshøj C.C.), Christian Moberg (Virto Pro-Véloconcept), Nichlas Eberhardt (Hvidovre C.K.), Erik Lahm (Almenborg-Bornholm), Martin Mortensen (One Pro Cycling), Frederik B. Schwartz (D.C.R.), Jacob Mørkøv (D.C.R.).

Blandt de deltagende ryttere er det svært at udpege en klar favorit, da flere af rytterne har leveret på højt niveau gennem sæsonen. Lokale Nicklas O. Pedersen har imponeret og er jysk landevejsmester, samt pt. i førertrøjen i Xtreme september Cuppen på landevejen, og et godt bud på en lokale vinder. Hvorvidt derny løbet bliver for langt for DM sølvvinderen i sprint, Morten Abel, er endnu uvist. Men en ting er sikkert, så kæmpe de to lokale ryttere, om titlen årets rytter på Aarhus Cyklebane.

Landevejsprofessionelle Martin Mortensen vandt i foråret “Petit Parix Roubaix”, den franske semiklassiker Tro Bro Leon, er et godt bud på en vinder. Martin har en flot plameras på cyklebanen i Aarhus gennem de seneste år, men hvorvidt et års pause fra cementer kommer til at koster i kampen mod de rutinerede københavnere er uvist. Nichlas Eberhardt, Frederik B. Schwartz og Jacob Mørkøv er dygtige baneryttere, og alle eksperter i dernypace. De tre rutinerede banerytter kan alle ende med at løbe med den samlede sejr i årets æresløb. Et løb hvor man hellere ikke kan afskrive de stærke landevejsryttere Christian Moberg og Erik Lahm, begge er i tidernes morgen vokset op på Aarhus Cyklebane. De resterende ryttere, Mads Meyer, Thomas Guldhammer, Jeppe Aaskov Pallesen og Johannes Ollerup Sall, har alle vist solid kørsel på cyklebanen gennem 2016 sæsonen, dermed er det svært at afskrive en af rytterne, eller pege på en indlysende favorit inden stævne start.

Junior DM Parløb

Der køres selvfølgelig også parløb i forbindelse med Gert Franks Æresløb, når landets bedste junior ryttere dyster om medaljerne i det danske parløbsmesterskab. I løbet over 100 omgange, er de klare favoritter de stærke københavnere, Julius Johansen og Kristian Kaimer Eriksen. Parret kommer som forsvarende vicemestre og var begge en del af det danske 4.000 meter hold, der i sommers vandt VM sølv i Schweiz. Men parret bliver udfordret af U17 Danmarksmestrene Malthe Munck og Anders Lilliendal. Desværre har de lokale forhåbninger lidt et knæk da den lokale dobbelt junior mester, Johan Tiedemann Langballe, har måtte melde afbud efter at have brækket kravebenet i weekenden. Dermed ligger de lokale forhåbninger hos Jakob Albertsen / Svend Helleshøj Buch, Mikkel Skovgaard / Mads Bak Bjerregaard, Mathias Birk Madsen / Lauge Woer og August Kjær Agergaard / Ruben Zilas Larsen.

Foruden Derny Grand Prixet og junior DM, køres der omnium for øvrige klasser. Stævnet starter kl. 18.00, med forventet start for parløbsmesterskabet 19.30, efterfulgt af finalen i Derny Grand Prixet.

Program med komplette startlister: Program Gert Franks Æresløb

Share.

About Author

Leave A Reply