Folsach Europamester i Derny Pace

0

EM Derny Pace

Danmark vandt sit 5. Europamesterskab i Derny Pace, da Casper Folsach pacet af Stinus Roslund, foran 2.600 mennesker i Ballerup Super Arena var aldeles suveræn.

Forinden den afsluttende EM finale, havde de mange fremmødte publikums kunne se Marc Hester vinde DBC’s 10 km mesterskab, samt hylde den hjemvendte verdensmester på landevej, Amalie Dideriksen, som blev hyldet på behørigvis. Men aftenens hoved begivenhed var finalen om europamesterskabet over 40 km bag derny. Allerede i kvalifikationen havde Casper Folsach sat en streng under, at han var aftenens favorit, og finalen blev da også en form sag for OL-bronze vinderen.

Inden 1/4 af finalen havde Folsach hentet samtlige ryttere med en omgang, og inden rytterne var halvejs måtte feltet se sig hentet med yderligere en omgang. Herfra var alt spænding om guld væk, og da hollandske Jesper Asselman formåede at følge Folsach var det hollandske sølv aldrig i fare. Derimod blev kampen om bronze en spændende affære mellem nr. 2 og 3 fra EM i Ballerup 2014, Achim Burkart (Tyskland) og Andreas Graf (Østrig). Graf fik kørt sig op på 3. pladsen, men måtte se sig sat tilbage pga. tekniske problemer. Men Graf kom tilbage mod slutning og fik først kørt sig forbi Dennis Rugavac (Tjekkiet) og til sidst Burkart. Dermed blev det Østrigsk/dansk bronze, i det Graf blev pacet af danske Michel Rasmussen, vinderen af Gert Franks Æresløb.

Resultat:

  1. Casper Folsach, pacer Stinus Roslund, 36 min 24,11 sek.
  2. Jesper Asselman (Holland), pacer Herman Bakker (Holland), + 2 omg.
  3. Andreas Graf (Østrig), pacer Michel Rasmussen, + 4 omg.
  4. Achim Burkart (Tyskland), pacer Christian Ertel (Tyskland), + 4 omg.
  5. Denis Rugavac (Tjekkiet), pacer Ralph Schumacher (Tyskland), + 4 omg.
  6. Oliver Moors (Storbritannien), pacer George Gilbert (Storbritannien), + 5 omg.
  7. Melvin van Zijl (Holland), pacer Rene Kos (Holland), + 6 omg.
  8. Jan Freuler (Schweiz), pacer Robert Buchmann (Schweiz), + 7 omg.
  9. Francesco Castegnaro (Italien), pacer Christian Dagnoni (Italien), + 7 omg.
  10. Filippo Pozatto (Italien), pacer Cordiano Dagnoni (Italien), + 8 omg.
foto: DBC-Cyklebanen

foto: DBC-Cyklebanen

Share.

About Author

Leave A Reply