Kalenderen 2017

0

2017

2016 blev den største og flotteste sæson på Aarhus Cyklebane i mere end to årtier. Men her, kun to dage inde i det nye år, tegner 2017-sæsonen til at blive endnu større og endnu flottere med rigtigt mange interessante stævner.

“2016-sæsonen blev den største og flotteste i de 13 år jeg har haft min gang på Aarhus Cyklebane, og alle kan godt forvente at 2017 bliver endnu bedre”. Udtaler Cyklebanens formand, Johannes Ollerup Sall, og forsætter: “Vi har lagt os i selen for at udvide og forbedre det eksisterende program, og vi kommer med mange spændende nye tiltag i 2017, så folk kan godt begynde at glæde sig”.

Aarhus Cyklebane lægger ud fredag d. 5. maj, med den 7. udgaver af Gunnar Asmussens Æresløb. I år vil Æresløbet blive afviklet som hold forfølgelsesløb, samme disciplin som Gunnar Asmussen hentede sin OL Guldmedalje ved legene i Mexico City 1968. Sideløbende afvikles sæsonen åbnings omnium for eliten og alle øvrige klasser, samt det første spændende parløb.

Fredag d. 26 åbner Aarhus Cyklebane for det første Jysk/Fynske Mesterskab i mange år. Den gamle klassiker sprint, er at finde på programmet sammen med den ‘nye’ disciplin omnium, inden aftenens afrundes med det første parløbsmesterskab. Folk der gæstede cyklebanen i 50’erne, kan huske de store provins mesterskaber mellem de lokale helte: Ejvind Holmstrup, Jørgen Frølund og Flemming Eriksen og det fynske és Willy Beckmann. Senere op gennem 60’erne og 70’erne var mesterskabet mellem Keld Blæsild, Per Sarto, Niels Fredborg og den fynske kæmpe Peder Pedersen. I år vil man kunne forvente en lignede duel, og DM-revanche  mellem Aarhus’ Morten Høgh Abel Jensen og Mathias Munk Andersen (Odense).

Fredag d. 9. juni gentager vi succes med ‘By-Kampen’ fra i fjor. Odense kommer til Aarhus for at forsvare pokalen, som de med Lasse Norman i spidsen, knebent vandt fra i fjor. Vi kan godt forvente os en tæt og spændende kamp igen i år.

Fredag d. 30. juni afholdes den 8. udgave af Niels Fredborgs Æresløb, der i år afholdes som Aarhus By’s Grand Prix. Allerede nu er der lavet aftaler med en række af landets hurtigste ryttere, samt en række udenlandske navne, og vi kan forvente os et af årets største løb på Aarhus Cyklebane.

Lørdag d. 26. august afholdes den 6. udgave af Jørgen Leths Æresløb, er tilbage som internationalt parløb. Det er lykkedes at få Jørgen Leths Æresløb tilbage på en termin, som ligger i forbindelse med Aarhus Festuge. Netop Festuge Parløbet var en af sæsonens store begivenheder op gennem 70’erne og 80’erne, og mon ikke der venter publikum noget helt særligt denne aften.

Den 4. udgave af Kay Werners Mindeløb, afholdes fredag d. 8. september, inden sæsonen afsluttes med den 4. udgave af Gert Franks Æresløb fredag d. 22. september.

Der forhandles fortsat med Danmarks Cykle Union om afviklingen af et endnu ikke fastsat dansk elite mesterskab for 2017 sæsonen, mere herom senere.

Komplet kalender med info om de enkelte stævne dage i 2017 kan ses her.

Share.

About Author

Leave A Reply