Bane VM (Danmark)

0

VM Hong Kong

Dansk banecykling havde et imponerende 2016 med medaljer ved Olympiske Lege, VM og EM, men hvad kan vi forvente af det forstående verdensmesterskab i Hong Kong, på bagsiden af et OL år?

Den eneste gang verdensmesterskaberne i banecykling har været afviklet i asien, var tilbage i 1990. Her kørte man på den 335 meter lange bane Green Dome Maebashi i Japan. Foruden at være det første mesterskab i asien, blev VM 1990 historiske, da Michael Hübner blev DDR’ første og sidste verdensmester i professionel idræt, da han vandt både sprint og keirin. Dette års verdensmesterskab bliver det kun andet i historien til finde sted i asien, men for første gang bliver mesterskaberne faktisk afviklet på det asiatiske kontinent, når Hong Kong er værter for 114. udgave.

Forventninger?

Oven på et begivenhedsrigt 2016, som bød på et flot VM i London og de, med danske øjne, fantastiske Olympiske Lege i Rio. Er det svært at have helt samme høje sportslige forventninger til VM i Hong Kong. Flere af bansportens største navne er enten stoppet eller har lagt fokus på landevejen i 2017. Samtidigt har mange lande brug for mentalt at puste ud ovenpå et hårdt 2016, ikke mindste økonomiske. Så som mange gange før, er de første verdensmesterskaber efter de Olympiske Lege en mulighed for overraskelser og lære nye navne at kende.

Det Danske Flagskib?

Det danske banelandshold leverede i 2016 noget af det ypperstelig der nogensinde er set af et dansk banelandshold. Flagskibet, vores 4.000 meter hold, vandt bronze ved verdensmesterskaberne og de Olympiske Lege. Ved begge lejligheder blev vi kun overgået af Australien, som vandt VM i London, og Storbritannien, som tog guldet i Rio. Selvom Casper Jørgensen og Martin Lollesgaards arbejde er almen kendt i dansk banecykling, er det i betragtning af de økonomiske forhold for det danske banecykling, et imponerende arbejde de har gjort med det danske landshold. Præstationen i 2016, har vi kun set en gang tidligere i historien, nemlig i 2008, hvor det danske hold med Alex Rasmussen, Jens Erik Madsen, Michael Mørkøv, Michael Færk Kristensen og Casper Jørgensen selv, hentede sølv efter Storbritannien ved både VM og OL.

Siden de Olympiske Lege har holdet mistet Lasse Norman Hansen, som nu har lagt sit fokus på landevejen, og Rasmus Quaade som er blevet vejet og fundet for let. Eneste nye ansigt, er den kun 17-årige Julius Johansen, der sammen med Niklas Larsen, Frederik Rodenberg, Casper Folsach og Casper Pedersen udgør det danske 4.000 meter hold. Efter OL er det faktisk ikke meget vi har set til 4.000 meter holdet, som først kørte en 5. plads hjem ved EM i oktober, og siden ikke deltog i de to World Cup afdelinger i Glasgow og Apeldoorn. I opbygningen frem mod VM, har Danmark kun kørt World Cuppen i Cali, hvor holdet vandt. Foruden det flotte resultat i Cali har holdet præsteret hurtige tider under træning, og derfor går man ind til VM med stor optimisme på 4.000 meter holdets vegne. Men som så ofte før, er det svært at spå om, hvad de øvrige nationer kommer med af nye konstellationer.

Danmark vandt bronze i London, går holdet hele vejen i år? Foto: Getty Image

På listen af kandidaterne til VM-titlen står Storbritannien øverst. De har godt nok skiftet en del ud siden OL guldet, men briterne topper stadig verdensranglisten og vandt World Cuppen i Glasgow med et nyt ungt hold. De olympiskemestre fra Storbritannien, er uanset sammensætningen blandt favoritter til VM guldet.

Italien er 2’er på verdensranglisten, og tilbage i toppen af international banecykling. Med den forsvarende verdensmester i individuelt forfølgelsesløb, Filippo Ganna, lykkedes det at vinde sølv ved EM i oktober. Italienerne har leveret stabile resultater henover vinteren, men er stadig et stykke fra de tider, som gør til kandidater til guldet. Italien er stærk outsider til medalje.

Frankrig, har længe været toneangivende i sprint og de taktiske discipliner som parløb og omnium, men er nu igen foralvor med fremme i holdløbet. Frankrig vandt i oktober EM på hjemmebanen i Paris, med veteranen Sylvain Chavanel på holdet. Men den store motor på det franske hold, er europamesteren i individuelt forfølgelsesløb Corentin Ermenault. Efternavnet giver måske genlyd hos de fleste, da Corentin er søn af den tidligere verdensmester og OL guldvinder, Philippe Ermenault. Frankrig er outsider til en medalje, men kan sagtens nå finalen hvis det hele klapper.

De to stærke lande fra ‘Down Under’ Australien og New Zealand har som Danmark været stort set usynlige siden de Olympiske Lege. Australien vandt mesterskaber i Oceanien foran New Zealand, og derudover er det kun blevet til deltagelse i World Cuppen i Cali uden nævneværdi succes. Australien kan man dog ikke afskrive, de er forsvarende verdensmestre og selv med 4 ukendte ryttere kører de altid stærkt. Vi skal faktisk helt tilbage til 2007 for at finde et år uden Australsk metal i holdløbet. Det ser derimod lidt mere sort ud for de tidligere verdensmestre fra New Zealand. Siden succesen i 2015, er topresultaterne ude blevet. Ikke noget der behager New Zealand, der selv om at være på størrelse med Danmark, har et økonomiske budget til deres banecyklings projekt, på højde med Briterne og Australiernes. Australien er atter en gang kandidat til guldet, mens New Zealand håber på at revanchere et skuffende 2016 og har niveauet til en medalje.

Hvad med verdensranglistens nr. 3, Schweiz? Siden EM på hjemmebane hvor det blev til en flot sølv foran netop Danmark, har det været småt med top resultaterne. Schweiz har kørt mange holdløbs stævner siden OL, dog uden at vinde nogen af dem, derfor er de at finde så højt på verdensranglisten og uden deres store stjerne, Stefan Küng, ligner de ikke et top 4 hold.

Danmark har et ungt men stærkt hold, som på dagen kan skabe den helt store overraskelse, men niveauet i toppen er efterhånden så højt at selv den mindste fejl hurtigt koster et par placeringer. De oplagte kandidater til VM titlen er Australien, Storbritannien, Frankrig, Italien, New Zealand og Danmark, mens Schweiz, Rusland og Belgien pt. er et stykke bagefter i anden række.

Pointløb, Omnium og Parløb

Danmark er repræsenteret i yderligere tre discipliner ved VM, og imponerende nok så har vi medalje chance i alle tre. Niklas Larsen kommer til VM som Europamester og medalje kandidat i pointløbet. Niklas kørte et imponerende EM i Paris tilbage i oktober, hvor han kvaste alt modstand. Derfor er går den unge rytter ind til sit første VM løb blandt favoritterne. Den dobbelte OL og VM medalje vinder, Lasse Norman er som sagt ikke med i år, og dermed er det op til Casper Pedersen, som blev 4’er i Omnium ved World Cuppen i Los Angeles og 5’er ved EM i Paris, at følge i Lasse fodspor. Selvom det bliver svært at skulle efterfølge en kørende legende som Lasse, er Casper allerede et etableret navn i internationalt banecykling. I 2014 blev Casper verdensmester i omnium for junior, og den efterfølgende sæson vandt Casper sågar den samlede senior World Cup i Omnium. Derfor er der ingen tvivl om at Casper Pedersen er fremtidens mand i omnium for Danmark, og rammer han dagen i Hong Kong har han alle muligheder for at køre med medaljerne.

Sidst men ikke mindst, stiller Danmark også op med medalje chancer i VM’ sidste disciplin, parløbet. Præcis som i holdløbet vandt Danmark guld i parløbet tilbage i 2009, hvor Alex Rasmussen og Michael Mørkøv skrev historie. Hvorvidt det bliver til dansk guld er svært at spå om, men efter at Casper Folsach/Niklas Larsen vandt World Cuppen i Cali, er Danmark på tale til en medalje. Men det kommer til at blive en hård omgang, når de unge danskere skal op mod stærke par som de spanske europamestre, Albert Torres/Sebastian Mora Vedri, 6-dages stjernerne Kenny de Ketele/Moreno de Pauw, franskmændene,  Morgan Kneiski/Benjamin Thomas og hollænderne, Yoeri Havik/Wim Stroetinga.

Spanien vandt EM i overbevisende stil, og går ind til VM som favoritter, med Danmark er outsider. Foto: UEC.

Ingen danske Damer

Der er desværre ikke blevet plads til nogen danske damer ved dette års VM. Danmarks landevejs verdensmester, Amalie Dideriksen, har i år valgt banen fra for i stedet at satse på landevejen. Desværre har ingen af de øvrige danske kvinder været i nærheden af at klare kvalifikationen, derfor bliver der ingen danske kvinder til start ved årets verdensmesterskab på banen. Men heldigvis er fremtiden i dansk damecykling og lys på cyklebanen, og såfremt de unge piger vælger at blive på banen, så kommer der mange flere kvinder med i fremtiden.

Amalie Dideriksen har fokus på landevejen dette forår. Foto: Graham Watson.

Verdenmesterskaberne i Hong Kong køres fra d. 12. til 16. april, og vises på TV2-sport. Til at lede os alle sikkert igennem det programmet, er ingen ringer end den 4 dobbelte verdensmester og Danmarks bedste banecyklings speaker, Alex Rasmussen.

Share.

About Author

Leave A Reply