#aarhusbanen – Følg os på de sociale medier!

Spændende Sprint Mesterskab

0

Jysk/Fynske Sprint Mesterskaber

Der er lagt op til et spændende provinsmesterskab i sprint, når Aarhus og Odenses bedste sprintere tørner sammen fredag aften på Aarhus Cyklebane.

Seks ryttere er kvalificeret til dette års jysk/fynske mesterskab i sprint. Aarhus og Odense stiller hver med 3 ryttere, og det tegner til at blive spændende og jævnbyrdig affære. Som tidligere nævnt i optakten stiller Odense med et særdeles stærkt og rutineret hold. Mathias Munk Andersen har været på podiet ved 2 af de seneste 3 Danmarksmesterskaber, og er måske det bedste bud på en fynsk mester. Ikke langt efter Mathias kommer den tidligere Danmarksmester, Henrik Dam Nielsen. Henrik er måske ikke helt så hurtig, som da han i 2003 vandt det Danske sprintmesterskab, men han er så absolut feltets mest rutinerede ryttere, med over 20 års erfaring fra diverse mesterskaber. Den danske vicemester i H40 klassen, Martin Steffensen fra Kerteminde C.K., runder det fynske felt af.

Mens de fynske deltagere har været kendt længe, er der først nu kommet navne på de 3 jyske deltagere. Aarhus sender Danny Bal Pedersen, som i fjor sluttede på 2. pladsen i det ‘Petit Prix’ ved Aarhus By’s Grand Prix. U17 Danmarksmesteren, Svend Helleshøj Buch, og sidst men ikke mindst DM sølvinderen Morten Høgh Abel Jensen, som også kørte på podiet ved Grand Prix’et.

Dermed kan vi komme til at se en gentagelse af sidste års DM halv-finale på Aarhus Cyklebane, hvor Morten Abel besejrede Mathias Munk efter 3 afdelinger. Men alt er åbent, da rytterne internt på de to baner har besejret hinanden på kryds og tværs, og resultatet kan gå flere veje.

Første start går kl. 18.00, hvor de 6 kvalificerede rytterne er seedet direkte i kvartfinalerne. Der køres 2 mod 2, hvorfra de tre går vindere direkte i halv-finalerne inden den sidste deltagere findes via et opsamlings heat.  Den første finale afdeling forventes skudt i gang 19.15, og inden kl. 20.00 forventes det at vi har en ny provinsmester i sprint.

Morten Abel, William Rimkratt-Milkowski og Mathias Munk ved DM på Aarhus Cyklebane d. 24. juni 2016. Fredag aften er to af de tre klar på cyklebanen. Foto: Toke Hage

 

Morten Abel vinder matchen om 3. pladsen ved Aarhus By’s Grand Prix 2016, foran hollandske Stejn Geluk. Foto: Toke Hage.

 

Svend Helleshøj Buch (bagerst) mod Anders Lilliendal (Odense) i finalen ved U17 Danmarksmesterskaber i sprint 2016. Foto: Toke Hage.

 

Share.

About Author

Formand for Aarhus Cyklebane

Comments are closed.