Eberhardt/Fynbo parløbsmestre

0

Provinsmesterskab Parløb

Mens de jyske par bekrigede hinanden viste de københavnske ryttere sig som bedste i et flot og spændende parløbsmesterskab.

En flot aften på Aarhus Cyklebane blev afsluttet med provinsmesterskabet i parløb, og mens de lokale top par kæmpede om sejren helt til sidst, måtte de jyske ryttere se sig slået af de to københavnske ryttere Nichlas Eberhardt og Anders Fynbo.

Allerede fra første spurt lagde de to københavnere i par nr. 4 sig i front ved at vinde den første spurt foran den nykårende omniummester Mads Meyer, der sammen med Thomas Guldhammer udgjorde par nr. 5. Herfra blev det en kamp mellem 4 toppar, hvor også de to aarhusianske par, 1’erne med Jeppe Aaskov Pallesen / Rasmus Søgaard og ikke mindst par nr. 7 med Lasse Eland / Aske Vorre kæmpede om de tre podie pladser. 

De fire par blev ved med at bekrige hinanden og skiftedes til at angribe. Men ingen kunne komme afgørende væk, og løbet endte med at blive afgjort på de 6 indlagte pointspurter. Med en stærk slutspurt havde publikums favoritterne i par nr. 7 kørt sig ind i kampen om sejren, men da løbet blev afgjort på rutinen, måtte 7’erne se sig henvist til anden pladsen. De to københavnere Nichlas Eberhardt og Anders Fynbo viste hvorfor der er forskel på at kører 25 parløb henover vinteren i Ballerup, mod den håndfuld, som de jyske ryttere praktisere på banen i Odense. Københavnerne var simpelthen klasser bedre teknisk og taktisk end deres jyske og fynske konkurrenter. Især timingen forud for spurterne var noget de to københavnere kunne profitere på, og da det ikke lykkedes 7’erne på trods af publikums opbakning at vinde den afsluttende spurt. Dermed kunne par nr . 4 strække armene i vejret som de første jysk/fynske mestre i parløb nogensinde. Sølvet gik til 7’erne mens 1’erne tog sig af bronzen foran de to Vejle drenge i par nr. 5.

Lasse Eland i par nr. 7 i et af deres utallige angreb. Foto: Toke Hage.

Der var fyldt på legterne til aftenens cykelløb. Foto: Toke Hage.

Resultat

  1. par nr. 4: Nichlas Eberhardt / Anders Fynbo, 20 point
  2. par nr. 7: Lasse Eland / Aske Vorre, 19 point
  3. par nr. 1: Jeppe Aaskov Pallesen / Rasmus Søgaard, 16 point
  4. par nr. 5: Thomas Guldhammer / Mads Meyer, 6 point
  5. par nr. 10: Johannes Ollerup Sall / Alex Rasmussen, 1 point
  6. par nr. 12: Brian Funder / Lasse Schmidt, + 2 omg., 3 point
  7. par nr. 6: Henrik Dam Nielsen / Kasper Bay, + 2 omg., 1 point
  8. par nr. 3: Lars Anderson / Michael Elstoft, + 2 omg., 0 point
  9. par nr. 8: Jens Frederik Hesse Thomsen / Per Franch, + 2 omg., 0 point
  10. par nr. 9: Michael Berling / Danny Bak Pedersen, + 2 omg., 0 point
  11. par nr. 11: Amalie Winther Olsen / Anika Rasmussen, + 3 omg., 0 point
  12. par nr. 2: Martin Steffensen / Bjørn Beeck, + 3 omg, 0
Share.

About Author

Leave A Reply