7’erne vil vinde Jørgen Leths Æresløb

0

Jørgen Leths Æresløb

De lokale helte i par nr. 7, Lasse Eland og Aske Vorre, har planer om at stå øverste på podiet ved Jørgen Leths Æresløb.

Det har været lige ved og næsten i parløbene i år for par nr. 7, Lasse Eland og Aske Vorre. Det er blevet til anden pladser ved provinsmesterskaberne og seneste ved Niels Fredborgs Æresløb, for duoen Eland/Vorre. Ved begge lejligheder måtte de lokale helte se sig passeret af konkurrenterne i løbets afsluttende spurt, og ved begge lejligheder af langt mere rutinerede københavnske ryttere. Men parret er klare i mælet forud for Jørgen Leths Æresløb: ikke flere anden pladser, nu er det kun sejren der tæller.

Det er da også en fortrøstningsfuld sports chef, som kan melde de to ryttere klar til næste weekends internationale parløbsstævne: “Lasse og Aske kørte et flot parløb ved Niels Fredborgs Æresløb, oven på en uge hvor Aske faktisk havde været sengeliggende med sygdom. Set i det lys, så er det imponerende at parret kørte lige op med et stærkt par som Hester/Linde (red. Marc Hester og Kasper Linde)“. Eland har i år haft en stærk sæson, hvor det er blevet til sejre ved Gunnar Asmussens Æresløb og senest Aarhus Mesterskabet i omnium, og med en 100% frisk Vorre vil de kunne gå hele vejen. Skal man tage noget med fra Aarhus Mesterskabet onsdag aften, så er det at Lasse Eland virker til at have bibeholdt den gode form fra foråret. Aske Vorre var også forbi Aarhus Cyklebane denne aften, dog uden selv at være i aktion på cementen. “Det var en hård aften (red. Niels Fredborgs Æresløb), men vi fokuserede på at køre et godt parløb, og det er brand ærgerligt at tabe løbet i sidste sprut. De sidste kræfter manglede lige den dag, men ved Jørgen Leths Æresløb er vi 100% og kommer for at vinde“. Berettede Aske Vorre mens parløbs makkeren Eland, hentede endnu en sejr på cementen.

Par nr. 7 vandt sølv ved Provinsmesterskaberne i parløb efter Anders Fynbo og Nichlas Eberhardt. Foto: Toke Hage.

 

Parløbet ved Niels Fredborgs Æresløb blev vundet af Marc Hester og Kasper Linde foran par nr. 7. Foto: Mogens Jørgensen.

 

Share.

About Author

Leave A Reply