De Ketele & Reinhardt sejrede i Bremen

Bremen 6-dagesløb

Kenny de Ketele og Theo Reinhardt trak sig i aftes sejrrigt ud af den 54. udgave af Bremens 6-dagesløb, da de erobrede en omgang på de øvrige favoritter i slut fasen.

Der var lagt op til en spændende finale i den tyske Hansastad, hvor hele 5 par gik ind til løbets sidste jagt på omgangshøjde. Leigh Howard & Morgan Kneisky var kommet fra baghjul, og havde overtaget føringen da de som de eneste nåede en 3. bonus omgang ved 300 point inden finale jagten. Howard & Kneisky forsvarede længe deres føringen mod de angribende modstandere, men til sidst var det slut og de måtte nøjes med 4. pladsen.

For 3 par lykkedes det at komme rundt i forhold til den australsk/franske due, heri blandt danske Jesper Mørkøv med Christian Grasmann, men da de var klart bagud på point skulle de rundt en gang mere for at vinde. Efter et kraftfuldt forsøg, som desværre ikke lykkedes, måtte Mørkøv/Grasmann stille sig tilfredse med en fornem 3. plads. Kampen om sejren blev et opgør mellem Achim Burkart & Yoeri Havik og Kenny de Ketele & Theo Reinhardt. Burkart/Havik var foran på point, og førte løbet i med under 30 omgange igen. Her udnyttede den rutinerede Kenny de Ketele det helt rigtige moment til at angribe, mens Burkhart/Havik ikke havde kræfterne til at svare igen.

Den belgisk/tyske duo kunne efterfølgenden hyldes efter sejren i Bremen, som faktisk var den første for Kenny de Ketele i Bremen og Theo Reinhardts først som professionel i 6-dages sammenhæng. 

I U23 klassen forsvarede danskerne Anders Fynbo og Martin Mollerup deres samlede anden plads hele vejen til slut. Det blev igen belgierne Brian Bussaers & Jules Hesters, som løb med sejren 3 omgange foran de to danskere.

Samlet Resultat

Plac. Nr. Navn: Omg. Pts.
1 9 Kenny de Ketele (Belgien) 0 302
Theo Reinhardt (Tyskland)
2 6 Achim Burkart (Tyskland) 1 312
Yoeri Havik (Holland)
3 2 Jesper Mørkøv (Danmark) 1 239
Christian Grasmann (Tyskland)
4 1 Leigh Howard (Australien) 2 315
Morgan Kneisky (Frankrig)
5 7 Wim Stroetinga (Holland) 2 229
Robbe Ghys (Belgien)
6 8 Moreno de Pauw (Belgien) 15 213
Leif Lamparter (Tyskland)
7 5 Andreas Graf (Østrig) 19 170
Max Beyer (Tyskland)
8 11 Otto Vergaerde (Belgien) 21 170
Henning Bommel (Tyskland)
9 4 Roy Pieters (Holland) 23 75
Nico Hesslich (Tyskland)
10 3 Lucas Liss (Tyskland) 29 120
Tristan Marguet (Schweiz)
11 9 Jan Freuler (Schweiz) 32 84
August Augenstein (Tyskland)