7’erne vandt ‘Mini-løbet’

0

Københavns 6-dagesløb

Stor succes for de to Aarhus ryttere, Rasmus Perto og Astrid Marie Bjørn Sørensen, der begge skulle en  tur på podiet efter den afsluttede etape i ‘Mini-løb’.

Efter en lang og spændende uge med et have af oplevelser var de ‘mini’ rytterne onsdag morgen tilbage på skolebænken. Præcis som hos de professionelle, blev flere af topplaceringerne først afgjort i den afsluttende spurt tirsdag aften.

Par nummer 7 med Nicolai Wandahl og Rasmus Perto (Aarhus) havde lagt sig solidt i spidsen, mens kampen om podiets to nederste trin var en skarp kamp mellem tre par: 1, 9 og 13. Men par nummer 1 gik ned på den sidste omgang, og ikke fik point, kunne par nummer 9 med Tobias Svarre og feltets anden Aarhus-rytter, Astrid Marie Bjørn Sørensen, række armene i vejret i glæde over at have sikret sig en tur på podiet og løbets 3. plads.

Det var nogle trætte men super glade unge mennesker der kort efter kom ned fra banen efter en vel fortjent æres omgang. Men her sluttede aftenen ikke for det vindende par nummer 7. De skulle nemlig hædres midt i det professionelle program sammen med selveste Michael Mørkøv og Kenny de Ketele fra de professionelles par nummer 7. Det var en stor ære og en kæmpe oplevelse for Rasmus og Nicolai at modtage laurbærkransen som symbol på sejren og køre æres-omgang i en fyldt Super Arena med de “rigtige” 7’ere, Mørkøv og de Ketele.

Selvom det er ved at være et par dage siden de unge mennesker kom hjem fra København og alt virakken, er de endnu ikke helt tilbage på fulde omdrejning. Som en forældre understregede, så er det vist meget godt det fra fredag eftermiddag står på vinterferie. “Det har bare været en så mega fed oplevelse, det oversteg alle mine forventninger” sagde en træt Astrid Marie Bjørn Sørensen og fortsatte: “Vi har bare haft det så sjovt på og udenfor banen. Tobias (red. Svarre) og jeg har haft en super uge, med godt cykelløb hvor det var helt vildt fedt at vinde 2 etaper og være med helt i fronten, selvom jeg er en af feltets yngste. Men særligt mellem løbene har det bare været super sjovt med Rasmus, Sebastian og de øvrige ryttere”. Der var ikke meget mere energi at spore hos den ene af løbets vindende ryttere Rasmus Perto: “Det er det fedeste jeg nogensinde har oplevet, men jeg er bare så træt nu og er faktisk også blevet syg da jeg kom hjem. Jeg viste ikke hvad jeg skulle forvente mig af 6-dagesløbet, men det var bare det fedeste, og så at ende med at vinde det hele sammen med Nicolai (red. Wandahl) er bare for vildt”. Men særligt en oplevelse står skarpt i erindringen hos Rasmus: “Den sidste aften skulle vi på banen og køre æres-omgang midt i de professionelles program, sammen med det professionelles par nummer 7, Michael Mørkøv og Kenny de Ketele. Jeg var vildt nervøs, men Mørkøv kom bare over og sagde ‘tillykke med sejren Rasmus, flot kørt’. Det var bare den vildeste oplevelse, og de to var bare så mega cool, det var fedt de vandt”. Nu skal Astrid og Rasmus have lidt ferie og have tid til at slappe af, men når man spørger dem hvad der har været det bedste ved hele forløbet, så er de ikke i tvivl: de to trænere, Bjarne og Simone. God ferie til Astrid, Rasmus og de øvrige ‘mini-ryttere’, vi ses igen til det næste cykelløb.

Astrid Marie Bjørn Sørensen og Tobias Svarre sluttede på løbets samlede 3. plads, yderst til højre chefen for mini løbet Bjarne Kratholm. Foto: Tommy Kjærluff Eriksen.

Samlet Resultat​

Plac. Nr. Navn: Omg. Pts.
1 7 Nicolai Wandahl 0 66
Rasmus Perto
2 13 Theodor Storm 0  48
Makayla MacPherson (USA)
3 9 Tobias Svarre  42
Astrid Marie Bjørn Sørensen
4 1 Kristian Egholm 40
Patrick Frydkjær
5 6 Noah Skov Nielsen 0  24
Conrad Haugsted
6 2 Konrad Busk  0  6
August Birk Hundt
7 4 Tobias Jacobi  1  15
Victor Vad
8 5 Trille Reichel 2  0
Nadja Reichel
9 8 Ida Michaelsen 3 0
Albert Holm
10 3 Solbjørk Minke Anderson 5 0
Liva Kornval
11 10 William Lowth 5 0
Mikkel Weber
12 12 Jakob Falk Paarup 6 0
Oscar Skovgaard
13 14 Sebastian Søndergaard 6 0
Magnus Krickau
14 11 Luca Campagner 13 0
Kornelius Weischelfeldt
Share.

About Author

Leave A Reply