Aske Vorre suveræn vinder af Jørgen Leths Æresløb

0

Jørgen Leths Æresløb 2018

Det var som at være tilbage “i de gode gamle dage”, da Aarhus Cyklebane bød indenfor til den 7. udgave af Jørgen Leths Æresløb. Publikum strømmede til Aarhus Cyklebane, hvor sæsonrekord dannede rammen for første klasses cykelløb.

Præcis som i gamle dage kunne man gøre noget ved vejret, der er en spiller på godt og ondt når det regner på løbedagene. Men selv på denne dag, hvor regnen i flere omgange havde stået ned over Aarhus, strømmede publikum til Aarhus Cyklebane. Hvor på den gode side af 600 mennesker satte en solid sæsonrekord på Aarhus Cyklebane. Imens rytterne varmende op på ovalen stod folk i kø ned af Jyllands allé for at komme ind igennem den enlige tilbageværende tilskuere indgang til det aldrende anlæg. De mange tilskuere havde efter en lille byge fundet sig tilrette til aftenens første punkt på program, Danmarksmesterskaberne i holdsprint. Desværre forstyrrede regnen endnu engang cykelløbet, som det har gjort så mange gange gennem historien. Holdsprints disciplinen blev udsat og da denne atter blev genoptaget var det til stor glæde for de mange publikum. Efter en særdeles spændende dyst, vandt DBC foran to gange Aarhus, som der læses mere om her.

Jørgen Leths Æresløb

I år var årets udgave af Jørgen Leths Æresløb et omnium for elite rytterne over 2 afdelinger; udskilningsløb og pointløb. Rytterne var i hopla for at vise godt cykelløb for de mange fremmødte på lægterne, og publikum kvitterede med god stemning. Ovenpå sølv medaljen i holdsprinten viste lokale Jakob Frandsen stærk kørsel, og angreb tidligt i udskilningsløbet. Alt imens Jakob Frandsen kæmpede i front, blev feltet langsomt blev mindre og mindre. Mod slutningen løb Frandsen tør for kræfter, og på vej ud på sidste omgang blev Frandsen hentet og passeret af københavnske Anders Fynbo. Fynbo tog en sikker sejr foran Frandsen, Aske Vorre, Martin Mollerup og Nicklas O. Pedersen.

I det afsluttende pointløb viste Aske Vorre allerede fra start at han var velkørende denne aften. Vorre angreb tog sig af de to første spurter, og dermed kørte han sig forbi Anders Fynbo og lagde sig på første pladsen. Da Vorre blev hentet igen, var løbet præget af en lang række angreb af stort set samtlige ryttere i et stærkt og jævnbyrdigt felt. Nicklas O. Pedersen var god til at score point, og lagde sig hurtigt bag Vorre som nærmeste forfølger, imens tabte Fynbo terrænved kun at score point i én af løbets i alt 10 spurter. Halvvejs i løbet satte Aske Vorre det afgørende angreb ind. Vorre tog sig af maksimum point i 6. og 7. spurt, og afgjorde reelt løbet til sin fordel, da han kom afsted sammen med Nils Lau Nyborg Broge, Nicklas O. Pedersen og Martin Mollerup (København). Bagved kæmpede Anders Fynbo og Jakob Frandsen for at komme tilbage i løbet. Men da de to langt om længe fik kontakt med de fire i front, var Fynbo løbet tør for kræfter. Da Frandsen vandt 9. spurt foran Vorre, havde Vorre sikret sig så stort et forspring at kun uheld kunne forhindre ham i at vinde løbet. Til gengæld var der spænding om podiets øvrige placeringer, hvor Nicklas O. Pedersen, Nils Lau Nyborg Broge og Martin Mollerup alle lå indenfor to point. Nicklas O. Pedersen, der tidligere på sæsonen både vandt Gunnar Asmussens Æresløb og Niels Fredborgs Æresløb, viste sin styrke ved at vinde den sidste spurt overlegent foran Martin Mollerup, og dermed sikrede de sig hhv. anden og tredjepladsen samlet for Nils Lau Nyborg Broge, Jakob Frandsen, Anders Fynbo og Vejle C.K.s Asbjørn Koop Dalgaard, som kørte sig op fra en sidste plads i udskilningsløbet til den samlede 7. plads efter pointløbet.

Regnen har lige sluppet sit tag i Aarhus Cyklebane. Foto: Peter Holm Nielsen.

Der var fyldt på tilskuere pladserne, hvor en fyldt tribune skabte stemning og ansporede til godt cykelløb på cementen. Foto: Peter Holm Nielsen.

Senior B

Der var dømt brødre dyst i B-klassen, hvor den tidligere professionelle og nuværende FCC-rytter Michael Larsen endte med dyste om sejren mod sin noget yngre bror, Ruben Zilas Larsen. Det indledende pointløb vandt Ruben foran storebror Michael og med den lokalmatadoren Jens Frederik Hesse Thomsen. Michael Larsen sejrede i linjeløbet ved at angribe med en tidlig spurt, bag Larsen spurtede Michael Berling sig ind foran Ruben Zilas Larsen. Dermed ville det afsluttende udskilningsløb være afgørende for det samlede resultat mellem de to brødre. Her sejrede Ruben præcis som i pointløbet, men denne gang foran Cedar Benjamin Hansen og Michael Larsen. Dermed sejrede Ruben foran Michael og Cedar Benjamin Hansen.

Motion

Hele 10 ryttere fra Aarhus’ EY kontor og Team FairCare havde lagt vejen forbi Aarhus Cyklebane, hvor der blev dystet efter alle kunstens regler i den åbne motions klasse. Her endte det også med to brødre som 1 og 2, men modsat som i B-klassen, var spændingen hurtigt væk i forhold til den samlede sejr. Søren Nielsen vandt hurtigt de 3 første afdelinger, og de 15 indkørte point var mere end rigelige til at sikre den samlede foran bror Christian Nielsen og Carsten Rosenlund Meilandt begge med 11 point.

Foruden A, B og motion klasserne, blev der også kørt Danmarksmesterskaber i keirin, som der kan læses meget mere om her. Komplette resultater kan ses her: Resultater

Reaktioner

En våd og køling sensommer aften kunne ikke ødelægge banens formand, Johannes Ollerup Sall gode humør: “Det har været den største aften på Cyklebanen i alle de år jeg er kommet her. Jeg kunne næsten ikke komme frem eller tilbage på en stop fyldt tribune, mens regnen bare væltede og stævnet blev udskudt i næsten en time. Tidligere mens rytterne varmende op nede på banen, var der kø ned af Jyllands Allé, det er sådan noget de gamle cykelryttere har fortalt historier om. Stemningen var fantastisk her til aften, og rytterne kvitterede med fantastisk cykelløb i alle klasser. Selvom vejret på ingen måde var med os, og der havde været endnu flere mennesker hvis det havde været en varm og tør aften, så kan vi klage. Det en aften som denne på Aarhus Cyklebane der gør de mange sure timer det hele værd, at se så mange mennesker glædes ved banecykling på verdens hyggeligste cykelbane, er som en drøm der går i opfyldelse.”

Aftenens dobbelte Danmarksmester William Rimkratt-Milkowski; “Det har været et rigtig godt arrangement. Først og fremmest på grund af de mange fremmødte og engagerede tilskuere, og det fine program. Holdsprinten endte med at blive en fest på grund af spændingen fra kvalheatet, og finalen i keirin blev klassecykelløb. Vejret startede med at være imod os, men herunder aftenen hvor vinden lagde sig, var det en fed oplevelse at køre på anlægget i kunstig belysning. Alt i alt et vellykket program og rigtig god initiativ fra arrangørerne side af. Jeg håber det bliver kutyme at man afholder DM i holdsprint og en fed disciplin som keirin, under disse forhold“.

 

Share.

About Author

Leave A Reply