#aarhusbanen – Følg os på de sociale medier!

Aarhus Cyklebane indstilles til fredning

0

Slots- og Kulturstyrelsen, der høre under kulturministeriet, meddelte på deres hjemmeside d. 2. juli 2020; at det særlige bygningssyn på sit møde den 11. juni 2020 indstillet, at Aarhus Cyklebane bliver fredet. Aarhus Cyklebane bringer her et større uddrag fra bygningssynet:

Bygningssynets indstilling Det Særlige Bygningssyn udtaler, at “Aarhus Cyklebane, Jyllands Allé 79, 8600 Aarhus, matr.nr. 227a, Marselisborg, Århus Jorder, Aarhus Kommune, bestående af indgangsskur (1967), cykelbane (1940 Clemens Schürmann) med nedgravede tilskuersæder og omløbende sti, græsplæne, der omgives af cykelbanen, med tunnel og tilhørende trappeopgang, flisegange samt Ryttergården, Løbsledertårnet med signalstander samt tilskuertribune (1954 af Svenn Eske Kristensen, ombygget 1980 efter brand af Stadsarkitektens Kontor i Aarhus) har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.

Det er Bygningssynets vurdering, at Aarhus Cyklebane er en vigtig repræsentant for et sportsstadion fra 1940’erne og 1950’erne og for en sportsgren, der både har bred appel, og hvor Danmark har markeret sig internationalt. Danmark er et cykelland.

Aarhus Cyklebane er den eneste ældre bane, der i dag er bevaret i Danmark. At banen er tegnet af periodens førende konstruktør inden for cykelbaner, tyskeren Clemens Schürmann, antyder desuden dansk cykelsports forbindelse med det internationale cykelmiljø. Hertil kommer, at cykelsporten var en af de førende attraktioner inden for totalisatorspil, som det stadig ses af de bevarede rækværk på nordsiden af tilskuertribunen.

Desuden har Aarhus Cyklebane væsentlig arkitektonisk værdi ved sin på én gang monumentale og folkelige udformning.

Selve cykelbanen er som nævnt tegnet af den tyske arkitekt og cykelrytter Clemens Schürmann (1888-1957), der var den førende i Europa inden for området. Han har tegnet baner ikke alene i Tyskland, men også i Frankrig, Italien og Polen. I Danmark konstruerede han desuden banerne i Forum (1935) og i Esbjerg (1936), der begge er nedrevet. Aarhus Cyklebanes form er nøje beregnet og afprøvet for at give de bedst mulige køreforhold for cykelrytterne. Den raffinerede og karakteristiske form med de stærkt skrånende sving og svagt skrånende langsider adskiller den klart fra baner opført før 1925, hvor Schürmann begyndte. Et af de mest kendte eksempler i arkitekturhistorien, Fiats Lingotto-fabrik, opført 1916-23 i Torino, har endnu vandrette langsider og kun hævede sving. Hertil kommer de nedgravede og græsklædte sæder på tre af banens sider, der forstærker indtrykket af banens ovale form, og som også kendes fra flere af tidens friluftsscener f.eks. amfiscenen i Aarhus Universitetspark (C.Th. Sørensen 1931-42). Som en kontrast står de lette og enkle træbygninger: Ryttergården og Løbsledertårnet.

Hertil kommer den betydelige arkitektoniske værdi ved den høje, kraftige og næsten brutalistiske tribunebygning med dens markante, skråtstillede pillepar og lette, skærmende sider af glas. Bygningen er tegnet af arkitekt Svenn Eske Kristensen (1905-2000), der kan opfattes som en af industrisamfundets og fritidssamfundets ledende arkitekter. Foruden offentlige forvaltningsbygninger som Tjæreborg, fabrikker og boligblokke i Hvidovre har Kristensen også tegnet bygninger til en anden cykelbane nemlig den i dag nedrevne Ordrupbane. På trods af tribunebygningens ændring efter brand ved stadsarkitekten i Aarhus finder Bygningssynet, at bygningen fortsat besidder så væsentlige værdier, at den bør fredes.

Endelig ser Det Særlige Bygningssyn Aarhus Cyklebane som en del af Aarhus Idrætspark og opfordrer derfor Slots- og Kulturstyrelsen til at gå i dialog med Aarhus Kommune om både den fremtidige udvikling og bevaring af Aarhus Cyklebane og Idrætsparken som helhed, det store byudviklingsprojekt, som har fællesbetegnelsen Kongelunden. Det er Bygningssynets opfattelse, at cykelbanens historie med opførelsen i 1940, udvidelsen i 1954 og ombygningen efter brand i 1980 viser, at anlægget har flere historiske lag og kan udgøre en vigtig ressource i den fremtidige udvikling.

Bygningssynet vil ikke være afvisende over for en eventuel overdækning af selve cykelbanen, såfremt formgivningen nøje tilpasses det eksisterende anlæg.”

Den fulde tekst kan læses her.

Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens, og derigennem Slots- og Kulturstyrelsens, rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring. Det består af 13 medlemmer, der er udpeget af kulturministeren efter indstilling fra institutioner og organisationer inden for det bygningskulturelle område. Bygningssynets medlemmer sidder i fire år ad gangen, og et medlem kan normalt kun sidde i to perioder i træk. Der holdes otte møder om året. 

Selv om Det Særlige Bygningssyn udelukkende er rådgivende, kan Slots- og Kulturstyrelsen ikke frede en bygning uden Det Særlige Bygningssyns positive indstilling. Derimod kan Slots- og Kulturstyrelsen beslutte ikke at frede en bygning, selv om Det Særlige Bygningssyn har anbefalet det. Slots- og Kulturstyrelsen kan også ophæve en fredning, selv om Bygningssynet er imod det. Det Særlige Bygningssyn skal desuden rådgive i forbindelse med større restaureringsarbejder og byggeprojekter af mere principiel karakter på fredede bygninger.

Bygningssynet består af følgende medlemmer:
Formand; Jens Toftgaard, Ph.d. og kulturarvschef på Odense Bys Museer
Thina Wallin, Arkitekt, byplanlægger og afdelingsleder i Aalborg Kommune
Jens Hendeliowitz, Landskabsarkitekt og indehaver af ”Landscape Visions”
Thomas Garth-Grüner, Bestyrelsesmedlem i BYFO
Sara Aasted Paarup, Arkitekt og kontorchef for Byudvikling og Planlægning i Erhvervsstyrelsen
Lisbet Wolters, Arkitekt og stadsarkitekt i Vejle Kommune
Mette Slyngborg, Museumsinspektør, Sydvestjyske Museer
Jens Baumann, Arkitekt og indehaver af Baumann Arkitekter
Gemma Lalanda, Arkitekt og medindehaver af Frank Maali & Gemma Lalanda
Peter Hee, Arkitekt og 2. suppleant i Landsforeningens bestyrelse
Ulla Kjær, Seniorforsker og dr.phil. fra enheden Middelalder, Renæssance og Numismatik
Nicolai Bo Andersen, Arkitekt fra Institut for Bygningskunst og Kultur
Frank Allan Rasmussen, Museumschef på Museet Frederiksværk

Share.

About Author

Leave A Reply