#aarhusbanen – Følg os på de sociale medier!

Børge Gissel

Europa var præget af krig og ødelæggelse  op gennem 1940’erne, men på trods har banesporten haft gode kår i Danmark, og ikke mindst i Aarhus. Den nye Cyklebane åbner sommeren 1940 og talenterne vælter frem. Da krigen finder sin slutning, og verdensmesterskaberne genoptages på i 1946 på Oerlikonbanen i Zürich, er det med Aarhusianske Børge Gissel til start på 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb.

Da Børge Gissel 6 år tidligere startede som begynder på Aarhus Cyklebane, lå det ikke i kortene, at Børge vil blive en af landets bedste baneryttere. Han var ikke den mest elegante og sad uroligt på cyklen, men han var energisk og besad en træningsmoral som ingen anden. Børge viste sig hurtigt som en stærk rytter, og slår for alvor sit navn fast, da der i august 1944 køres om det danske mesterskaber i 5.000 meter forfølgelsesløb på Aarhus Cyklebane. I finalen foran flere tusinde mennesker på Aarhus Cyklebane, møder Børge Gissel en af de københavnske favoritter, Max Jørgensen. Gissel besejre Max Jørgensen efter en tæt match, og bliver den første rytter fra Aarhus til at vinde et dansk mesterskab i en af de Olympiske discipliner. Det efterfølgende år er der på ny forfølgelsesmesterskab i Aarhus. Efter de indledende matcher står det klart, at Børge Gissel skal op i mod den tidligere danske mester, Edgar Christensen fra København. Edgar er klart foran med under 1.000 meter igen, men så sætter Børge sin spurt ind og genvinder sit mesterskab med omkring 5 meter. Til publikums store begejstring modtager Børge laurbærkrans og bæres i guld stol af sine kammerater.

I 1946 er Danmarks Mesterskaberne i forfølgelsesløb henlagt til Ordrupbanen. Fra internationalt side har man ændret distancen for amatørernes forfølgelsesløb, fra de oprindelige 5.000 meter og til de nuværende 4.000 meter. Forud for mesterskabet har københavnerne beroliget sig med, at Børge Gissel kun er blevet mestre de forgående år, fordi de blev afviklet på banen i Aarhus. At mesterskabet køres i Ordrup for dog ingen betydning for udfaldet, Børge vinder overleget i finalen over endnu en københavner, Preben Lundgren.

Lidt over en måned senere står Børge Gissel til start ved Verdensmesterskaberne i Zürich, Schweiz. I det indledende heat og kvartfinale indhenter han sine modstandere fra hhv. Østrig og Belgien, inden han besejre Halle Janemar fra Sverige i semifinalen. I finalen venter franske Roger Rioland, og et sandt drama foran 12.000 tilskuere. Først bliver en ellers perfekt start annulleret, da arrangørerne opdager at rytterne er startet på de forkerte banehalvdele. Ved start nr. 2, har Roger Rioland problemer med sit styr og løbet må skydes af. Først ved den 3. start lykkedes det at få rytterne af sted. Børge er ellers kommet godt fra start, og har efter 8 omgange et forspring på omkring 30 meter. Men så accelerer franskmanden, og på vej ud på sidste omgang er de to ryttere helt lige. Ej heller da de passere målstregen kan man se hvem der er blevet verdensmester. Både i den Danske og Franske lejr bliver der jublet som om man har vundet. Dommeren står placeret på Roger Riolands mållinie, og har 50 meter over til den anden mållinie som Børge Gissel krydser. Til at gøre situationen endnu mere dramatisk, er lampen over Børge Gissels mållinie gået ud, så man ikke kan se målstregen. Alligevel udråber dommeren franskmanden som vinder, og tiderne bliver kort efter annonceret, Roger Rioland har kørt i tiden 5.18,2 foran Børge Gissel i tiden 5.18,6. Tragisk nok, kørte Børge 4 sekunder hurtigere i semifinalen da han besejrede Halle Janemar. Børge Gissel er dybt skuffet og ulykkelig over nederlaget, men viser sig som den store og fair sportsmand han er, og lykønsker Roger Rioland med sejren.

Børge Gissel fra Aarhus forstaden Viby, er ud af en stor cykel familie. Faderen Rasmus var en af landets bedste landevejs ryttere før første verdenskrig, og Børge er en af hele 5 brødre, som op gennem 40’erne og 50’erne huserede på Aarhus Cyklebane. Foruden Børge, var Knud, Svend, Aksel og Hans også blandt de bedste på Aarhus Cyklebane.

 

Palmarés

  • 1940
    • 20 sejre i alt (begynder).
  • 1941
    • 13 sejre i alt.
  • 1942
    • Nr. 3 Petit Prix på Aarhus Cyklebane.
    • 9 sejre i alt.
  • 1943
    • 16 sejre i alt.
  • 1944
    • Dansk Mester i 5.000 meter individuelt forfølgelsesløb.
    • Vinder af Petit Prix på Aarhus Cyklebane.
    • Vinder af Marselisborg Pokalen Aarhus Cyklebane.
    • Vinder Regina Pokalen Aarhus Cyklebane.
    • 18 sejre i alt.
  • 1945
    • Dansk Mester i 5.000 meter individuelt forfølgelsesløb.
    • Vinder af præmielisten på Aarhus Cyklebane.
    • Vinder af Marselisborg Pokalen Aarhus Cyklebane.
    • 21 sejre i alt.
  • 1946
    • Dansk Mester i 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb.
    • VM Sølv i 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb.
    • 27 sejre i alt.
  • 1947
    • DM Sølv i 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb.
    • Vinder af præmielisten på Aarhus Cyklebane.
    • 19 sejre i alt.
  • 1948
    • DM Sølv i 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb.
    • Nr. 5 ved OL i 4.000 meter hold forfølgelsesløb med Max Jørgensen, Børge Mortensen og Benny Schnoor.
    • 13 sejre i alt.
  • 1949
    • 24 sejre i alt.