De Første Cyklebaner

“Galgebakken”

Historien om Aarhus Cyklebane går helt tilbage til det 19. århundrede, en pioner tid for den tidlige cykelsport. I 1881 stiftes Danmarks første cykleklub i København, Dansk Bicycle Club, nok bedre kendt under navnet D.B.C.. Få år efter, 23. januar 1883,  stiftes den første cykleklub i Aarhus, under navnet Aarhus Bicycle Club. Efter nogle få landevejsløb, som på ingen måde kan sammenlignes med det man kender fra i dag, vælger man i 1886 i Aarhus Bicycle Club, at afholde en form for præsentationsstævne for at fremme interessen for cyklisme hos byens borgere. Dette finder sted på militærets grund øverst på Ny Munkegade, også kaldet “Galgebakken”, efter området makabre historien som afstraffelses- og henrettelsesplads. Arrangementet, bliver kendt som kvadrille-ridtet hvor “otte mænd udfører Kvadrille-ridt med stor sikkerhed“, har umiddelbart ikke nogen større fremtid inden for cykelsporten i Aarhus.

Aarhus Bicycle Club anno 1884.

Aarhus Bicycle Club anno 1884.

Samarbejdet mellem militæret og Aarhus Bicycle Club forsætter dog i årene frem. Da D.B.C. i Ordrup i 1888, får anlagt en 333 1/3 meter flad sandbane med totalisatorløb, starter arbejdet mod en permanent cyklebane i Aarhus. Det første løb afholdtes søndag d. 2. juli 1893, men samler kun få tilskuere, nok mest fordi man ønsker at prøve banen til distancekørsel. Tre ryttere starter kl. 5 om morgen til et 12 timers baneridt. Den første udgår efter, at have tilbagelagt 12 mil, den næste tilbagelægger 26 mil over 10 timer. Kun den tredje deltager fuldførte de fulde 12 timer, hvorpå han tilbagelægger 32 1/4 mil.

Det er dog ikke distanceløbene som trækker Aarhus borgerne til cykelløb, men derimod et rigtigt baneløb. Aarhus Bicycle Clubs officielle åbningsstævne afholdes søndag d. 23. juli 1893. Et stævne med 8 forskellige løb, på den ny anlagte 400 meter flade jordbane på Galgebakken. Løbet bliver dagen inden, stort annonceret i den lokale presse:

åbningsdag1893

Fra Aarhus Stifts-Tidende 23. juli 1893.

Åbningen af cyklebanen er en stor begivenhed. Selvom at mange mener, at cykelløb skal køres på landevejen, bliver åbningen er stor succes, med ca. 3.000 fremmødte tilskuere, samt ryttere fra hele landet. På trods af Københavnernes dominans i cyklesportens første mange år, må de se sig besejret ved åbningen af den nye cyklebane i Aarhus. Dagens helt, Aage Petersen, kommer helt fra Maribo og vinder tre overraskende sejre.

Begivenheden omtales følgende i cyklisternes eget blad, Cycle Tidende: “Banen ligger som bekendt paa Galgebakken med et Opløb, der er ret stigende. Den er smal, og Svingene er ikke overvættes gode for en forvent Københavner, men der skete dog ingen Uheld. At Hunde ikke maa medtages, som der stod paa Programmet, er vist først for sent gaaet op for Kontrolørerne, thi disse firbenede Væsener var ikke langt fra at spille en betydelig Rolle ved de i øvrigt interessante Løb, der overværedes af nok saa mange gratis som betalende Tilskuere. Thi som Banen ligger, har man godt Overblik fra de nære Højder, og de 3 Alen Lærred forslog ikke meget til at dække for de mange nysgerrige, men ikke billetlystnes Blikke. Snoren, der skilte Publikum fra Racerne, var tilmed slap, saa at de ivrige Folk, næsten truede med at spærre Vejen for de kæmpende i Opløbet“.

De aarhusianske ryttere er glade for deres ny anlagte bane, men ordningen med militæret er ikke helt tilfredsstillende. Aarhus Bicycle Club råder faktisk kun over banen fra lørdag og til mandag. Da de fleste lørdage går med at rydde op efter militæret, begynder ledelse at se sig om efter en anden og mere permanent løsning.

Aarhusbanen

Efter et studiebesøg på Ordrupbanen, vender Aarhus Bicycle Club’s bestyrelsesmedlem, Elwin Wistoft hjem med tegninger til en moderne cyklebane med cementbelægning. Da økonomien er på plads, opfører Aarhus Bicycle Club en ny cyklebane på fedet i Risskov. Placeringen af cyklebanen kan virker som langt fra centrum efter nutidens standard, men dette er ikke tilfældigt. At gå til banecykelløb, eller erhvervelse af cykler generelt, er i de første mange år en bekostelig affære og udsøgt luksus kun de færreste har råd til. Derfor placeres cyklebanen i Risskov, hvor en stor del af befolkningen har råd til denne luksus.

Søndag d. 6. maj 1894 kan klubbens formand Jens Christian Møller byde velkommen til udsøgt skare af byens honoratiores, der er inviteret til frokost på Hotel Royal. Derfra køres der i droske gennem Risskov til indvielsen af Aarhusbanen, “Nordens Største Cyklebane“. En 400 meter lang cementbane med svagt hævede sving, til den samlede pris af 9.869 kroner. I forbindelse med selve banen, er der opført en stor tribune og en restaurationsbygning, hvor man fra altanen har udsigt over hele Aarhusbanen, samt Aarhus bugten. Der er ligeledes totalisatorboder samt omklædningsrum til rytterne med styrtebad, og hele anlægget er omkranset af plankeværk for at holde gratister ude.

Ved åbningen havde Aarhus Bicycle Club planlagt et interessant løbs program, men desværre holder vejret ikke. Det er kun muligt at gennemfører et enkelt løb. Et løb over 1.200 meter, som det lykkedes Bager Hansen fra Vejlby, at vinde i tiden 2 minutter og 14 sekunder. Aarhus Stiftstidende skriver efterfølgende: “Mellem Østbane og Bugt, kranset af Skov og Sø, tæt ud til Aarhusbugtens friske Vand, med herlig Udsigt til Mols’ smilende bakkerige Landtunder og nedover til Marselisborgskovene, hvor Bøgen telter sit Sommertag- ligger den nye Væddeløbsbane yderst ude bag den lille men stadig voxende Villaby, der gjemmer sig under Højderne ved Riis Skov“. Og “De Aarhus-Cyklister har ikke alene en Mønsterbane for Jylland, men den berømmelige store Ordrupbane ved Kjøbenhavn er ikke større, end at den mageligt kan ligge inden i Aarhus Cyklebane“.

I 1877 havde Aarhus-Ryomgård Jensbaneselskabet anlagt den første del, af det vi i dag kender som Grenaabanen, til Ryomgård. Fra 1885 havde De Danske Statsbaner (DSB) overtaget driften på strækningen til Ryomgaard, som ikke bare havde trinbræt, men en rigtig stationsbygning. Da Aarhus Bicycle Club samtidigt med opførelsen af cyklebanen, får tilladelse af Statsbaner til, at anlægge en cykelsti langs vandet uden for jernbanesporet, fra Østbanegaarden til Risskov, bliver det særdels nemt at komme fra centrum til cyklebanen. Anlægsarbejdet af stien kostede 2.223 kroner, men viser sig at være en god forretning. Man forbyder nemlig al brug af stien for uvedkommende, og cyklisterne er nød til at melde sig ind i klubben for at kunne benytte sig af stien. I forbindelse med Cyklebanen opfører man også Risskov Badehotel. Hotellet skal tjene som standsmæssig indkvartering for banens tilrejsende gæster.

Risskov Station

Risskov Station

Var et populært forlystelsessted på Vejlby Fed nær stranden. Hotellet blev opført i forbindelse med cyklebanen som topmoderne cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og offials ved cykelbanen. Efter nedlæggelsen af cykelbanen i 1897, blev hotellet stående, og den 15. maj 1904 åbnede det atter under ejerskab af den driftige Charles A. Ehlers, der indtil sin død i 1919 således stod i spidsen for et særdeles populært forlystelsessted for betrængte århusianere, ligesom det fungerede som hotel med belægning af tilrejsende gæster.

Hovedbygningen blev udvidet flere gange, i 1910 tilføjedes en stor veranda, hvorfra gæsterne til lyden af levende musik havde udsigt til stranden og bugten. Fra 1906 kunne man sejle dertil fra Aarhus med turistbåden Riis Skov. Med Ehlers’ død gik etablissementet ind i en periode med stilstand, indtil teatercafeens vært, Albert Leth, overtog stedet i begyndelsen af 1930’erne. Hermed indledtes en periode med nyt liv; der blev danset både indendørs og på den åbne estrade om sommeren, ligesom åbningstiden blev udvidet til kl. 02.00. Morskaben var imidlertid højlydt, og nabolagets villaejere var ikke altid lige begejstrede for stedets succes. Der indløb klager, hvorfor sognerådet valgte at undlade at forny hotellets spiritusbevilling. Leth trak sig som konsekvens heraf tilbage fra forlystelseslivet.
I 1960’erne forsøgte man at genoplive stedet, men forsøget strandede nok engang på sognerådets modvilje ved at tildele en spiritusbevilling. I 1970’erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet palæet eksisterer imidlertid stadig; det er dog udstykket til lejligheder.

Aarhusbanens første store arrangement gennemføres anden pinsedag, mandag d. 14. maj 1894. I strålende solskin, kan 3.000 tilskuere overvære de lokal ryttere blive besejret af Salmson fra Malmø, Koch fra København og Mohr fra Helsingør. På trods af udenbys dominans, er den nye cyklebane en stor succes. Senere på sæsonen viste også nordmændene Erichsen og Berghoff, sig de lokale ryttere overlegne. Den store succes i 1894, får arrangører til at tænke stort forud for 1895. Hvor man planlægger at afholde 6 løbedage, hvor de 3 skulle være med første klasses international besætning.

Aarhusbanen så sig som provinsens førende cyklebane, og den gik med stort mod ind for løsning af virkelig store opgaver. En kostbar vandrepokal blev udsat, og vundet første gang af Odenserytteren Axel Dahl, der på en danskmil sejrede foran svenskeren Sjöberg og københavneren Orla Nord. På trods af det flotte program, blev 1895 sæsonen alligevel en skuffelse, og ikke mindst en økonomisk bét, der skulle komme til at svie til cyklebanen i resten af dens levetid. Årsagerne til skuffelsen, skulle blandt andet findes i vejrforholdene på fedet. På de størst opslåede løbedage blæste en sand orkan ind fra vandet, hvilket medførte at mange tilskuere valgte at blive hjemme. Selve cementen havde det svært med klare de danske vintre, og flere steder kunne man spore alvorlige frostsprængninger, der grundet den dårlige økonomi ikke blev vedligeholdt. Samtidig med at flere af de svenske ryttere valgte at udeblive, der i internationale løb skulle have konkurreret med Tyskerne fra Kiel og Flensborg. Nu tog tyskerne, til de fremmødte tilskueres store fortrydelse, alle præmierne uden større besvær.

Cykelløb på Aarhusbanen ved Risskov.

Cykelløb på Aarhusbanen ved Risskov.

Det hjalp hellere på situationen, at der var interne uenighed om hvilken gren af cykelsporten der skulle have primært fokus i Aarhus Bicycle Club. Mange var af den holdning, at det var smålig egoisme at isolere sig om banesporten på bekostning af landevejsløb. På trods af kritikken, holdt bestyrelsen fokus på at præsentere løbedage af højt sportsligt niveau: Dette opnåede man i det mindste i 1896. Søndag d. 5 juli, kan 3.000 tilskuere i regn og rusk, for første gang opleve professionelle ryttere, hovedsageligt med tysk deltagelse. Dette falder dog tydeligvis ikke i publikums smag, og medfører hyssen fra publikum som refereret i en avis, idet tyskerne slet ikke viste det initiativ eller den klasse, der forventedes at afskille dem fra amatørerne. Til gengæld, oplever det aarhusianske publikum for første gang den kommende danske verdens stjerne og 6-dobbelte verdensmester, Thorvald Kristensen, nok bedre kendt som Thorvald Ellegaard. Thorvald Ellegaard vinder vandrepokalen, ved at besejre den forsvarende indehaver og by kammerat Axel Dahl.

En ung Thorvald Ellegaard

En ung Thorvald Ellegaard

Desværre har de mange uheld, og i forening med de mere og mere truende økonomiske forhold, fået Aarhusbanen til at vakle alvorligt. Da statsbanernes ophøre med at køre med skovtogene, bliver det nærmest umuligt at trække folk ud til cyklebanen. Forud for sæsonen 1897 er der nu 11 cyklebaner i Danmark foruden Aarhusbanen, de to ved København (Ordrup og Bernstorffsgade), Helsingør, Slagelse, Næstved, Nakskov, Maribo, Odense, Esbjerg og Horsens, er forventningen at Aarhusbanen ikke ville starte op. Det får Dansk Cycle Ring i Helsingør, til at tilbyde at give afkald på 2. pinsedag, hvis Aarhusbanen ønske at gøre endnu et forsøg. Så mandede de mismodige aarhusianske arrangører sig endnu engang op, med et smukt Anden pinsedagsstævne. Mandag d. 7. juni forløber smukt, med noget der må betegnes som rekord i ryttertilslutning, hele 27 ryttere, hvilket får Aarhus Bicycle Club til at udskrive propositioner til søndag d. 22. august, med bla.a. vandrepokalen på programmet. Desværre bliver stævnet aldrig til noget, og Thorvald Ellegaard fik aldrig forsvaret sin pokal, i den forventet dyst mod Axel Dahl.

Blot 4 år efter indvielsen er cyklebanen død. Selve cementen bliver først hugget op 1899. Efterfølgende holdes Aarhus Bicycle Club i live, af cykelstien langs jernbanen. Da der stadig ikke kørte sporvogne til og fra Risskov, var cykelstien i mange år den nemmeste måde at komme frem og tilbage mellem midtbyen og det nye kvarter nord for skoven. Ved indvielsen af den Permanente i 1933, måtte Aarhus Bicycle Club overdrage stien til kommunen for 7.500 kr., og i 1939 blev klubben opløst.

Ingen Cyklebane

Aarhusbanens lukning blev indledningen til en naturlig nedgangsperiode for provinsens banesport. Klubberne der før side om side havde dyrket landevejs- og banesport, koncentrerede sig snart så godt som udelukkende om landevejssporten. Selvom man forsøger sig med momentvise løb på cementbanen i Horsens, går det kun en vej. I perioden optræder aarhusianske landevejsryttere på jordbanen ved Hammel, men frem til 1917 ligger banesporten reelt i dvale omkring Aarhus. Da der opstår interesse for rulleløb i Randers og mere håndgribelige baneløb på en lille jordbane i Sabro, lige udenfor Aarhus. Denne lille Sabrobane, spiller en ikke uvæsentlig rolle for planerne om tilblivelsen af en cyklebane i Aarhus. Banen var ca. 315 meter lang, og lå bag Sabro Kro, omgivet af mark og haver.

I samme periode stiftes, d. 24. oktober 1906, Aarhus Cycle Club af 1906 (A.C. af 1906), der udelukkende er en landevejsklub, og det er udbrydere fra A.C. af 1906, der d. 24. oktober 1917 stifter Aarhus Amatør Cykleklub (A.A.C.). De aarhusianske landevejsryttere mødte i 1917 frem i stort tal, til løbene i Sabro og til løb på dyreskuepladsen i Randers. Med den stigende interesse for baneløb vokser ønsket om afholdes af baneløb i Aarhus.

Cykelløb på Aarhus Stadion.

Cykelløb på Aarhus Stadion.

Søndag d. 15. juni 1918 lykkes det så for første gang i mere end 20 år, at arrangere et baneløb i Aarhus, da A.C. af 1906 og A.A.C. samarbejder. Arrangementet finder sted på Aarhus 1900’s baner bag friheden, og er så vellykket, at man forsøger sig igen 21. september samme år. Dette arrangement er dog ingen succes, og man lægger bane arrangementerne på hylden igen. Men i cykelsportskredse er opfattelsen, at interessen for banecykling oprigtigt er tilstede. Der sker for alvor noget, da man på A.A.C.’s ekstraordinære general forsamling, d. 5. oktober 1920. På foranledning af skræddermester Peter Madsen Bæk, der havde pålagt de to bestyrelsesmedlemmer, Akton Petersen og Hans Pedersen, at stille forslag om nedsættelse et 5-mands udvalg, der skal arbejde videre med ideen om etableringen af en cyklebane. De 5 mand skulle være to fra A.A.C. og to fra A.C. af 1906 samt Peder Madsen Bæk selv. A.A.C. tiltrådte forslaget og udpegede Marius Gammelgaard og Hans Petersen. På et fællesmøde mellem bestyrelserne for de to klubber samt Madsen Bæk, 19. oktober 1920 fik udvalget sin endelige sammensætning:

  • Formand: Peter Madsen Bæk
  • Næstformand: Akton Petersen, A.A.C.
  • Kasserer: Peter Frisch, A.C. af 1906
  • Sekretær: Hans Pedersen, A.A.C.
  • Bestyrelsesmedlem: Carl Olsen, A.C. af 1906

Efter et halvårs virke publicerede baneudvalget på et fællesmøde d. 20. april 1921, at man ikke på stående fod turde give sig i kast med opførelsen af en cyklebane, men at man vilde tage det først skridt ved at udskrive baneløb på Aarhus Stadion med de to klubber som arrangører. Arrangementer der finder sted Anden pinsedag (mandag d. 16. maj), samler ca. 1.500 mennesker, hvilket er over hvad man havde forventet. Arrangørerne får i hast lavet et lignende arrangement, denne gang med de største navne fra Ordrupbanen. Søndag d. 3. juli overvære ca. 1.200 tilskuere, de aarhusianske landevejs ryttere dyste mod københavnske baneryttere, på et underlag der hverken er egnet til det ene eller det andet. Dette giver nogle særprægede løb, hvor de lokale ryttere løber med de fleste sejre, og det stort opslående Grand Prix vindes af Gerhard Friis foran August Petersen. Dette får hurtigt arrangørerne til at annoncere næste løbsdag, søndag d. 14. august. Selvom man endnu ikke har planlagt noget, meddeler man også, at den tidligere verdensmester Thorvald Ellegaard vil være blandt deltagerne. Det er han dog ikke, men derimod den nye amatør verdensmester i sprint, Henry Brask Andersen. Programmet gennemføres i øsende regnvejr, hvilket afholder mange af byens borgere fra at tilbringe dagen på Aarhus stadion.

Skræddermester Peter Madsen Bæk

Skræddermester Peter Madsen Bæk

Madsen Bæk have således i første omgang fået held med sit arbejde, hen mod opførelsen af den 250 meter cementbane, han stadig spekulerede på. Baneløbene på stadion og 1900’s baner faldt i god jord hos både ryttere og tilskuerne. Men det var langt fra alle, der med glæde så på Madsen Bæks og hans medarbejderes indsats for banesporten. Der skumles i krogene, og man talte mere og mere frit om, at baneløb i egentlig forstand ville komme til at medføre en farlig tilbagegang for landevejssporten. Dette kortsigtede synspunkt irriterede Madsen Bæk, der efterhånden fik den tanke, at opgaven kun kunne løses af en helt ny forening, hvor alle de der holdt igen kunne holdes udenfor.
A.A.C.’s bestyrelse kunne ikke lide udviklingen og indkaldte til generalforsamling den første mandag i juli 1921, med det ene punkt “Baneløb” på dagsordenen. Det blev et bevæget møde, hvor bestyrelsen gav debatten ultimativ karakter ved direkte at spørge, om der virkelig var ryttere tilstede, der kunne tænke sig at svigte klubben fordi en “Gøgler” ville stille baneløb op. Brødrene Jens og Hans Petersen opponerede kraftigt og foreslog direkte, at man skulle prøve Madsen Bæks evner som arrangør. Det resulterede i, at begge ryttere omgående ekskluderedes af foreningen.
Nu skulle der handles, Madsen Bæk vidste at nu måtte der stiftes en baneklub. Jens og Hans Petersen måtte nok skaffe et dusin ryttere, man kunne stole på, så skulle Madsen Bæk nok skaffe en snes medlemmer. Det kunne naturligvis ikke holdes hemmeligt, og på et månedsmåde i A.A.C. d. 2. august 1921 blev Akton Petersen beskyldt for i forening med Heino Nielsen at omgås med planer om stiftelse af en cykleklub i Aarhus. De to herre afviste beskyldningerne og karakteriserede dem som sladder uden grundlag, men noget var der om snakken, eftersom den nye forening stiftedes den 31. oktober 1921 i restauranten “Den Høje Stue”, Søndergade 32 i Aarhus. Stifterne ville henstille til den første generalforsamling at kalde foreningen Aarhus Bane-Klub.
En yderligere stærkt medvirkende årsag til, at denne klub blev stiftet, var det, at oppositionen inden for de to landevejsklubber, A.A.C. og A.C. af 1906, krævede 2.000 kr. af overskuddet ved løbene på Stadion udleveret til dækning af disse to foreningers administration i vinteren 1921-22. Dette kunne Madsen-Bæk på ingen måde gå ind på, da de stod på standpunktet, at alle pengene skulle gå til et fond til opførelse af en rigtig cyklebane.
Den stiftende generalforsamling fandt sted d. 31. oktober 1921, og samtidigt med at Madsen Bæk og W. Christensen, over for de 53 tilstedeværende medlemmer af den nye forening gav udkast til rammerne for den nye forenings formål og virke. Besluttede bestyrelsen for A.A.C. at ekskludere de to herre af A.A.C. Modsætningsforholdet var altså fra starten det skarpeste mulige. Ligeledes vedtog A.A.C. på en ekstraordinær generalforsamling d. 23. november, at medlemmerne af A.A.C. fra nytår 1922 ikke kunne være medlemmer af andre cykleklubber.
Fredag d. 4. november afholdt man konstruerende generalforsamling i Aarhus Bane-Klub, hvor man sammensætter ledelsen i den nye cykleklub. Ikke uventet med Madsen Bæk som formand for banekomiteen.

Efter 20 års pause, har man igen gennemført “baneløb” i Aarhus. Hvorvidt det har været en succes kan diskuteres, men interessen for banecykling er helt sikkert tilstede. Aarhus Bane-Klub får de økonomiske forudsætninger til opførelsen af en cyklebane på plads, da D.B.C., på en ekstra ordinær generalforsamling d. 27. marts bevilger et lån til A.B.K. på 20.000 kr. til opførelse af en cementbane, mod at få garanti fra Aarhus kommune. Da kommunen garantere for lånet, kan arbejdet med den nye cyklebane i Aarhus begynde.