Jørgen leth

Jørgen Leth er født og opvokset i Viby, en forstad til Aarhus, ikke langt fra Aarhus Cyklebane. Som barn var Jørgen Leth ofte at finde på cyklebanens inderkreds, hvor han havde adgang idet hans onkel, Erik Linde, på daværende tidspunkt var banechef på Aarhus Cyklebane.

Erik Linde, banechef på Aarhus Cyklebane i 1940érne

Erik Linde, banechef på Aarhus Cyklebane i 1940érne

Den unge Jørgen Leth var meget fascineret af det drama som udspillede sig på banen, når nogle af verdens største stjerne gæstede Aarhus Cyklebane i dens storhedstid. Jørgen Leth har ved mange lejligheder fortalt om sin barndoms fascination af cyklebanen og dens drama, som grobund for den cykelsportslige fascination som senere skulle vise sig at præge ham gennem hele sit liv.

Som kommentator på Tv2 sporten er Jørgen Leth blevet en levende legende i dansk cykelsport. Både for sin rolle under store klassikere som Paris Roubaix og Flandern Rundt, men i særdeleshed som fast mand i speakerboksen under Tour De France, er Jørgen Leth trådt ind i danskernes stuer, hver sommer, 3 uger i Juni. Det har han gjort så godt, med sine maleriske fortællinger og sine fantastiske sproglige evner, at han for de fleste danskere er selve indbegrebet af Tour De France.

Jørgen Leth interviewer David Zabriskie, Team CSC under Tour De France i 2005

Jørgen Leth interviewer David Zabriskie, Team CSC under Tour De France i 2005

I 2014 blev Jørgen Leth hyldet for sit tredive års jubilæum som journalist på Tour De France. En præstation som blev anerkendt i hele Europa, hvor store stjerner og legender udtrykte deres dybe respekt for den danske konge af Tour De France.

Jørgen Leth er ikke kun kendt for at sidde i speakerboksen under Tour De France. Hans sproglige kundskaber og personlighed gør ham til en af de mest vellidte interviewere, når rytterne skal berette om dagens strabadser efter en hård etape. Det er i øvrigt ikke kun seerne som foretrækker Jørgen Leth. Blandt de professionelle ryttere er Jørgen særdeles vellidt for sin professionalisme og store viden.

Jørgen Leth er en meget naturlig protektor for Aarhus Cyklebane og vi er meget stolte af det samarbejde som vi har. Herunder kan du få et lille indblik i hvorfor Aarhus Cyklebane har så stor betydning for Jørgen Leth, naturligvis fortalt med mesterens egne ord.

 

 

Cyklografi

  • Mere end 30 års dækning af Le Tour De France
  • Instruktør bag nogle af verdens bedste dokumentarfilm
    • Eddy Merckx i nærheden af en kop kaffe, 1973
    • Stjernerne og Vandbærerne, 1974
    • Den umulige time, 1975
    • En forårsdag i helvede, 1976
    • Aarhus, 2005
  • Forfatter til mesterværkerne
    • Sportsdigte, 1967
    • Den gule trøje i de høje bjerge, 1995