1920’erne

1921

Den nye klub, Aarhus Bane-Klubs, havde haft stiftende generalforsamling d. 31. oktober 1921 på restaurationen ‘Den Høje Stue’ i Søndergade nr. 32. På den konstituerende generalforsamling i Aarhus Bane-Klub (A.B.-K.) d. 4. november, var ledelsen blevet sammensat, og ikke uventet med skrædermester Peter Madsen Bæk som formand for banekomiteen.

1922

Henover vinteren mellem 1921 og 1922 var tiden fyldt med håb og frygt hos Madsen Bæk og hans lille skare. Man håber på, at det trods den åbne krig med de to aarhusianske landevejsklubber, Aarhus Amatør Cykleklub (A.A.C.) og Aarhus Cycleclub af 1906 (A.C. 1906), at det skulle lykkes A.B.-K. at blive godkendt, og at klubben kan tilsluttedes Dansk Cykle Union for landevejssport. På denne tid udstedte D.C.U. alle danske licenskort, bortset fra københavnsk banesport, der fik sine fra D.B.C. I A.B.-K. frygter man, at landevejens folk vil holde sammen i et boykot af den nye forening. En frygt der skulle vise sig at være velbegrundet.

I Aarhus var der ingen vej frem, modstanden var så tydelig og truende, at det ikke engang kunne komme på tale at forhandling. Men på sine mange forretningsrejser til København søger Madsen Bæk orientering til anden side, og han fandt øre i D.B.C.’ ledelse. Da A.B.-K. derfor på landevejs unionens årsmøde d. 19. februar med stemmerne 12 nej og 9 ja bliver nægtet optagelse i D.C.U. for landevejssport, stod A.B.-K. ikke ene og forladt. D.B.C.’ ledelse yder moralsk støtte, selv om det ikke straks kom til offentlig kendskab.

D.B.C.’ holdning blev dog hurtigt afklaret, idet A.B.-K. på en ekstraordinær generalforsamling i D.B.C. d. 27. marts tildeles et lån på 20.000 kr. til hjælp til opførelsen af en åben cement cyklebane mod garanti fra Aarhus Kommune. Da A.B.-K.’ medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling d. 17. april med alle tegn på uro og ængstelse retter en forespørgsel til Madsen Bæk om, hvorvidt der trods D.B.C.’ velvilje overhovedet er en vej frem, kunne Madsen Bæk med fryd i stemmen meddele, at A.B.-K. havde vundet mere, end den havde tabt, idet “den nu var at betragte som medlem eller som en afdeling af D.B.C. i København” og havde adgang til at opnå fuldt lovligt licens med ret til at anmelde ryttere til åbne løb i arrangement ved klubber under enten D.C.U. for landevejssport eller D.B.C.

Det hjalp på stemningen, og mistrøstigheden forsvandt fuldstændig ved Madsen Bæks næste trumf, meddelelsen om, at Aarhus Byråd d. 9. april havde godkendt, at der blev anlagt en cyklebane på grundstykket til højre for Aarhus Stadion.

Følgende udkast til kontrakt mellem Aarhus Idrætspark og A.B.-K. blev derefter oplæst og enstemmigt vedtaget:

  1. Aarhus Idrætspark stiller vederlagsfrit det fornødne jordareal til rådighed for Aarhus Bane-Klub til anlæg af en bane, Cyklebane. Bekostningen ved anlægget afholdes udelukkende af A.B.-K.
  2. Banen indgår som et led af Aarhus Idrætspark, idet den dog først overgår til Aarhus Idrætspark som ejendom om 20 år (i 1942). Indtil da har A.B.-K. udelukkende rådighed over den til stævner og træning. A.B.-K. forpligter sig til at afholde mindst 8 stævner årlig.
  3. B.-K. forpligter sig til at opføre banen i overensstemmelse med verdens unionen for cyklesports regler. Tegningen skal godkendes af Aarhus Idrætspark.
  4. Aarhus Idrætspark ansøger Aarhus Byråd om at overtage garantien for 1. prioritetslån, stort 20.000 kr., at forrente med 4 % og afdrage med 5 % årlig af hovedstolen. Garantien for lånet overtages først den dag, indvielsen finder sted, og tidligst til juni termin d. Anno. Renten af den øvrige anlægskapital må ikke overskride 6½ %.
  5. Der erlægges til Aarhus Idrætspark af entreindtægten 25 %, hvoraf de 12½ % til renter og afdrag, indtil banens anlægskapital er fuldt afdraget. Den anden halvdel, 12½ % tilfalder Aarhus Idrætspark til administration. A.B.-K. indestår for, at den Aarhus Idrætspark til faldende halvdel i de første 30 år mindst skal afdrage 3.000 kr. årligt. Hvad de 12½ % til renter og afdrag i et regnskabsår andrager mere, end der medgår til forretning og afdrag af 1. prioritet, tilfalder A.B.-K.
  6. I leje af omklædningsrum betaler A.B.-K. 240 kr. årligt.
  7. B.-K. fastsætter løbedage efter aftale med Aarhus Idrætspark.
  8. Aarhus Idrætspark forbeholder sig ret til at godkender valget af formanden for A.B.-K.
  9. Ophæves A.B.-K. inden 20 år efter denne kontrakts oprettelse, eller sker der væsentlig misligholdelse af denne kontrakt, overgår banen med påstående bygninger, inventar m.m. vederlagsfrit til Aarhus Idrætspark for 1. prioritets gælds restgæld.
  10. Aarhus Idrætspark forpligter sig til ikke at lade afholde cykleløb på Atletikbanen efter 1. juni d. Anno.
  11. Omkostningerne ved denne kontrakt betales med halvdelen af begge parter.

Bestyrelsen fik fuldmagt til at underskrive kontrakten, og man enedes om at byggearbejdet skulle overdrages Brødrene Klostergaard. Madsen Bæk blev hyldet fra alle sider, men måtte tage mod en meget hård kritik fra formanden for landevejskomiteen, W. Christensen. I anledning af nogle udtalelser om, at der allerede i den første sæson skulle køres motorpace på den nye bane. Men man enedes om at tage mod de københavnske ryttere Niels Røssbergs og Herman Kjeldsens tilbud om, at de ville komme til Aarhus for at prøvekøre banen. Madsen Bæk meddelte, at hans nevø gratis for rytterne ville påtage sig lægeundersøgelse, og hr. Vangersø stillede sig selv og en sanitetskolonne gratis til dispositions for den nye bane, når blot der måtte blive rejst et lægetelt, og klubben ellers ville afholde udgifterne til forbindsstoffer o. l.

I feberagtig hast forberedtes opførelsen af banen. På den ordinære general forsamling d. 21. april godkendes enstemmigt den fremlagte kontrakt med Brødrene Klostergaard om byggearbejdet, og d. 27. april påbegyndes arbejdet efter tegninger, der gratis var stillet til disposition af baneingeniør Engquist.

Aarhus Bane-Klubs uforfærdede initiativ var ikke alene et irritations moment i Aarhus, men det virkede også animerende, og det var pudsigt at se de to kategorier af foreninger bytte roller. Aarhus Bane-Klub gav sig til at udskrive landevejsløb, først søndag d. 5. marts 1922 en 10 km enkeltstart for klubbens egne ryttere. Dette blev kørt på Silkeborg landevej og vandtes af Willy E. Nielsen foran August Petersen. Søndag d. 30. april afholdtes et 60 km landevejsløb. Omvendt gæstede de to fjendtligt sindede aarhusianske landevejsklubber banesportens område. A.A.C. og A.C. af 1906 afviklede baneløb på Aarhus Stadion, og på jordbanerne ved Sabro og Muddelstrup.

Men i sommeren 1922 står den 250 meter lange cyklebanen med plads til 6.000 tilskuere færdig, og søndag d. 9. juli kan Aarhus Stiftstidende bekendtgøre at aarhusianerne igen kan gå til cykelløb på deres egen cyklebane. Cyklebanen er med sine 250 meter, noget kortere end normen på dette tidspunkt og banen får hurtigt tilnavnet “Gryden” i folkemunde. Tekst som det fremgik i Aarhus Stiftstidende:

Aabningsløb paa
Cyklebanen ved Stadion
Søndag den 9. juli Kl. 4 Eftm.
Aksel Nielsen København       Georg Clausen København
August Petersen og Villy Nielsen Aarhus
Gerhard Friis Randers
samt de bedste jydske Baneryttere
Horn-Orkester under Løbene
Totalisator paa Pladsen

Det havde kun været muligt at få 20 lokale baneryttere samlet sammen, mens der fra Randers mødte 6 amatører op og fra København de to ryttere Georg Clausen og Axel Nielsen. For at understrege den varme forståelse mellem Ordrupbanen i København og den nye Aarhusbane, var Ordrupbanens topfigurer kommet tilstede og var gået med til at fungere på ansvarsfulde poster. D.B.C.’ næstformand, direktør Martin Helms, fungerede som dommer, og formanden for D.B.C’ banekomite, grosserer Georg Toepfer, tømrermester Klostergaard, overvognstyrer Dannerfjord og skrædermester Madsen Bæk fungerede på andre vigtige poster.

Klokken 16.00 da løbene skulle begynde, var det øsende regnvejr, og åbningsstævnet måtte udsættes til om mandagen. Selvom det ganske vist var tørvejr, var det stadigt koldt og blæsende, så det overraskende at der stadig mødte 1.400 tilskuere frem til de første cykelløb på den nye cyklebane i Aarhus. Dagens hovedløb, et danskmil linjeløb over 3 indledende heats og med et slut heat, vandtes af Georg Clausen (København) foran Axel Nielsen (København) og August Petersen, mens den stærke Randersmand Gerhard Friis sikrede sig førerpræmien. Der var i alt 6 løb med 17 starter på programmet med en totalisator omsætningen blev på hele 2.079 kr.

Til trods for den sene begyndelse i sæsonen 1922 nåede man at få afviklet hele 12 løbedage med varierede programmer. Søndag d. 6. august afholder man i Aarhus det først Grand Prix udenfor København. Oscar Guldager sejre foran sine by-kamerater Robert Hansen og Georg Clausen. Det lille Grand Prix “Petit Prix” vindes efterfølgende af August Petersen foran Willy E. Nielsen og Hans Petersen. Søndag d. 25. august bød Aarhus Cyklebane på noget så sensationelt som motorpace. Københavneren Niels Røssberg dystede mod tyskeren Franz Krupkat, foran 3.000 begejstrede tilskuere. Den 6-dobbelte danske verdensmester i professionel sprint, Thorvald Ellegaard, gæstede også den nye cyklebane i dens første sæson og sejrede klart. Totalisator sæsonen sluttede d. 24. september med kampen om de jyske mesterskaber over hhv. en engelsk og dansk mil. August Petersen, der vandt hele 32 første præmier sluttede som årets rytter, vandt begge løb foran Willy E. Nielsen og med hhv. Gerhard Friis og Carl Nielsen på 3. pladsen.

Alt i alt forløber sæsonen fint efter forholdene, men selve banen får en hård medfart med på vejen. “Banen er ikke så god, som den burde være. Man har villet skabe en bane på 250 meter, der egenede sig både til sprinter- og stayerløb, og har opnået at få en, der ingen af delene er. Den er vanskelig at holde i svingene, og langsiderne burde være ca. 25 meter længere. Med banens nuværende størrelse burde svingene være formet anderledes, end de er.” – Valdemar Henriksen, Sportsbladet 1922. Det er nu ikke helt skidt det hele: “Banens beliggenhed er i øvrigt den smukkest tænkelige, og den vil såfremt den bliver ledet uegennyttigt med de rette sportslige formål for øje, betyde et stort fremskridt for dansk cyklesport.

Aarhus Cyklebane 'Gryden'

Aarhus Cyklebane ‘Gryden’, Aarhus Idrætspark i baggrunden.

1923

Allerede i Grydens anden sæson, går det stærkt fremad, rytterantallet stiger til 39 og antallet af løbedage til 17. Samtidigt begynder jyderne at besejre de stærke københavnere, hvilket aftvinger respekt, og D.B.C. henlægger et 3.000 meters mesterskab, der tilmed ophøjes til et Dansk Mesterskab, til Aarhus. Dermed afvikles søndag d. 17. juni 1923, for første gang et Danske Mesterskab i banecykling i Aarhus. Løbet bliver vundet af en ukendt københavner, mens aarhusianske Willy E. Nielsen slutter som nr. 2. Et ikke helt dårligt resultat, da den unge københavner er Willy Falck Hansen. På Ordrupbanen går Willy Falck Hansen under navnet “Spejderen”, eftersom han året forinden vandt de unges cykelløb på Ordrupbanen, iført sin spejder uniform. Willy Falck Hansen, som efterfølgende bliver dobbelt verdensmester samt vinder medaljer ved de Olympiske Lege i Paris 1924 og Amsterdam 1928, er en yderst populær gæst på cyklebanen i Aarhus årene frem. Da Aarhus Hallen i 1950’erne er vært for det Aarhusianske 6-dagesløb, er det med Willy Falck Hansen som sportslig leder.

øSenere på året, vinder Willy Falck Hansen også Grand Prix’et i Aarhus, også denne gang foran lokale Willy E. Nielsen. I august kan publikum opleve Thorvald Ellegaard besejre de 3 tyskere Eugen Stabe, A. Schrage og Clemens Schürmann i en omnium match. Clemens Schürmann opnår senere berømmelse som fremragende arkitekt med speciale i cyklebaner, og mange år senere er han manden bag den nuværende Aarhus Cyklebane, og adskillige af de europæiske 6 dagsbaner, deriblandt den kun 114,48 meter lange bane i Aarhus Hallen.

I 1923 dukker der et andet interessant navn op på den danske cykelscene, 20-årige Svend Aage Johansen fra Lyngby C.C., der blandt andet vinder Fyn Rundt med mere end 10 minutter, og Jyllandsløbet (Aarhus-Fredericia-Aarhus) foran den nordiske mester Erik Andersen. Svend Aage skal mange år senere sætte sit fingeraftryk på aarhusiansk cykling, gennem sin tid som massør på Aarhus Cyklebane. Her fungere han som massør for byens største idrætsnavne, og bliver nok mest kendt under synonymet Svend Aage Brændevin eller ”Snaps”. August Petersen er atter årets rytter foran Willy E. Nielsen, Gerhard Friis og Niels Jørgensen. Med hvad vigtigst er, så viser regnskabet for sæsonen 1923 et driftsoverskud på 2.039,74 kr. og en voksende formue på 13.474,12 kr.

1924

I 1924 slår de aarhusianske ryttere for alvor igennem. Ved det Jyske Grand Prix, besejre lokale Harry Andersen selveste Willy Falck Hansen i halvfinalen, men taber efterfølgende til Robert Hansen (København) og Francesco del Grosso (Italien). D. 28. september bliver Niels Jørgensen dansk mester over 10 km foran August Petersen og med Willy Falck Hansen og Gerhard Friis som hhv. 3 og 4. Den første landskamp køres mellem Sverige og Aarhus køres i Aarhus d. 31. august, med en klar sejr til Aarhus. August Petersen bliver som den første aarhusianer, udtaget til et Nordiske Mesterskab. For det danske banelandshold i Stockholm, bliver det til en 3. plads i sprint efter Edmund Hansen og Willy Falck Hansen og en 3. plads i 10 km efter Edmund Hansen og svenskeren Arthur Bjurberg. Harry Andersen toppede præmielisten efter en flot sæson over 13 løbedage, foran Niels Jørgensen, Gerhard Friis og August Petersen, men på trods af de flotte løb med mange dygtige rytter, daler interessen og indtægterne. Dette viste sig så tydeligt i regnskabet, hvor et driftsunderskud på 4.656,58 kr. gjorde et kraftigt indhug på cyklebanens formue.

1925

Sæsonen i 1925 er præget af dårlige arrangementer og dårlig økonomi, grundet at der kun 23 amatør ryttere til disposition. Dermed måtte cyklebanen hente ryttere ind udefra i stort tal til sæsonens 13 løbedage, bl.a. Thorvald Ellergaard og den tyske verdensmester fra 1913 Walther Rütt. De mange udenbys ryttere var den primære grund til et driftsunderskud på 2.577,51 kr. Sportsligt går det ellers godt for Aarhus, årets rytter Niels Jørgensen genvinder sit danske mesterskab over 10 km foran Svend Jensen (København), Gerhard Friis og Harry Andersen. Både August Petersen og Niels Jørgensen når finalen i Grand Prix’et, hvor de dog taber til Edmund Hansen fra København.

Aarhus Cyklebane 'Gryden' udsigt mod vest.

Aarhus Cyklebane ‘Gryden’ udsigt mod vest.

1926

Man går ind til 1926 med stor frygt for fremtiden på cyklebanen, ovenpå et skuffende 1925. Man indleder sågar forhandlinger med Aarhus Byråd, om at lade kommunen overtage Cyklebanen. På generalforsamlingen frabeder Madsen Bæk sig genvalg som formand, og den tidligere cykelrytter Hakan Dybdahl overtager posten som ny formand. Af de øvrige bestyrelsesmedlemmer ønskede Klostergaard, Dannerfjord, Bygballe, Olesen og Richter ej hellere genvalg, hvorimod kun Aage Benn var villig til at fortsætte. Selve sæsonen i 1926 forløber ganske pænt over 15 løbedage, men uroen i klubben var tydelig. Man måtte sparer på udgifterne til udenbys ryttere, noget man tydeligt kunne se på den sportslige afvikling. Man havde ikke penge til professionel deltagelse, og på årets sidste løbedag d. 26. september, kunne man kun gennemføre 3 af 9 planlagte starter pga. manglende ryttere. Dog fik man sagt farvel til Danmarks største cykel stjerne, Thorvald Ellegaard, som indstillede en lang og flot karriere. Willy Falck Hansen vandt for anden gang Grand Prix’et foran Robert Hansen (København) og Alexander Isager, som sluttede som årets rytter foran Harry Andersen og Gerhard Friis. I forbindelse med cykelløbene d. 22. august, tilbagelægger københavneren Willy Johansen 38,395 km og sætter dermed den første timerekord på Aarhus Cyklebane.

1927

Efter kun ét år som formand, frabeder Hakan Dybdahl genvalg på generalforsamlingen d. 16. februar 1927, og ny formand bliver P. Ramhøj. I løbet af sæsonen, som talte 14 løbedage heriblandt et Danmarks mesterskab over 3.000 meter, kom godt i gang med mange tilskuere. Den senere formand for Aarhus Cyklebane, Svend Hansen (København) sejrede i åbningsløbet foran Gerhard Friis og Alexander Isager. Desværre ødelagde dårligt vejr flere af de planlagte løbedage, og det gik ud over økonomien. Bestyrelsen var i modvind, og da 24 medlemmer indkalder til ekstraordinærgeneralforsamling d. 12. juli, ender det med et mistillidsvotum til bestyrelsen fremsat af en yderst kritisk Madsen Bæk. Men da store dele af bestyrelsen truede med at gå af, ændrede Madsen Bæk ordlyden til kun at omfatte Formand Hr. Ramhøj, hvorefter denne nedlagde sit mandat. På endnu en ekstraordinærgeneralforsamling d. 26. juli vælges Madsen Bæk for anden gang til formand for Aarhus Cyklebane.

På den sportslige side lykkedes det for første gang Gerhard Friis at slutte som årets rytter foran Alexander Isager og Willy E. Nielsen. Københavneren Oscar Guldager vandt for anden gang Grand Prix’et, mens Willy Falck Hansen sejrede foran Robert Hansen og Oscar Guldager i det danske mesterskaber.

1928

I 1928 vender stemningen, ved de Olympiske Lege i Amsterdam, vinder Danmark guld i landevejsløbet (en enkeltstart over 156 km) ved Henry Hansen, i holdkonkurrencen på landevejen samt på 1.000 meter på tid ved Willy Falck Hansen, der også får bronze i sprint. Senere på året vinder Willy Falck Hansen guld i sprint, ved verdensmesterskabet i Budapest. På baggrund af de store resultater ved de Olympiske Lege og VM strømmer tilskuerne til Gryden. Aarhus Cyklebane har sit hidtidige bedste år, der bliver afsluttet med et stort international stævne, hvor de to helte fra de Olympiske Lege køre æresrunde til stående ovationer fra 3.500 mennesker. Hos cyklebanens ledelse stiger begejstringen også, årets driftsresultat lyder på et overskud på hele 3.795 kr., og formand Madsen Bæk bekoster af egen lomme udgifterne til en ny trætribune, til den svimlende sum af 5.000 kr. Som modydelse opnåede Madsen Bæk eneret på “Opstilling, Ophængning, og Påmaling ad Reklametavler overalt paa egnede Steder paa Cyklebanen“.

Selve sæsonen strækker sig over 15 løbedage, og Peter Küsch slutter for første gangs som årets rytter foran Willy E. Nielsen og den tidligere københavner Willy Johansen. Men det er rent faktisk Jens Christiansen fra Aalborg, som høstede flest placeringer gennem sæsonen, men må ”nøjes” med titlen som årets udenbys rytter. Oscar Guldager genvinder Grand Prix’et foran Henry Jørgensen (København) og Christian Jensen (Esbjerg), og bliver dermed den første til at vinde Grand Prix’et i Aarhus tre gange. Willy Falck Hansen var også en flittig gæst på cyklebanen i Aarhus, og genvinder sit danske mesterskab over 3.000 meter, og dyster mod den Olympiske mester Roger Beaufrand (Frankrig) og den hollandske sølvvinder Antoine Mazairac i en VM og OL revanche.

1929

Desværre holder euforien fra 1928 ikke, og på de 16 løbedage i 1929 viste det sig særdeles vanskeligt at trække tilskuer til: Dem som mødte frem måtte ofte nøjes med den lille skare af lokale ryttere samt esbjergenseren Christian Jensen. Selv ikke den ny professionelle Willy Falck Hansen i matcher mod de tidlige verdensmestre Piet Moeskoeps (Holland) og Ernst Kaufmann (schweiz), kunne trække mere end godt og vel 2.000 mennesker på cyklebanen.

Det var synd for ledelsen, der gjorde sig de største anstrengelser for at bringe de bedst tænkelige programmer, og synd for den lokal rytterskab, der sled i det for at gøre deres til at holde interessen vedlige. Måske lå grunden til den svigtende interesse i, at de lokale top ryttere havde været de samme gennem mange år. Den store stærke Gerhard Friis, den raske Peter Küsch med de farvestrålende tricots og det afgjort største talent Willy E. Nielsen, var et udmærket trekløver, men det havde veteranernes præg over sig. Et glimt i den rigtige retning var da Ivan Hansen vandt New Departure pokalen foran Valdemar Mølgaard og Gerhard Friis, og så kunne man sidst på sæson for første gang opleve den unge begynder Kaj Nielsen. En rytter man ville komme til at se meget mere til på Aarhus Cyklebane.

For at gøre skidt være, blev Madsen Bæk syg midt i sæsonen og kom først på banen i slutningen af august. Hans ukuelige optimisme var der intet i vejen med, men mere og mere mærkbart svigtede interessen, og på sidste løbedag, d. 12. oktober, var der kun mødt et par hundrede tilskuere frem. Det var nu ikke fordi der var den store kritik af ledelsen på efterårets general forsamling, men hvortil den tidligere rytter Møller Andersen foreslog at forsøge sig med aftensløb.