1930-1939

1930’erne

1930

Aarhus Cyklebane var presset på flere fronter, men den lille rytterstab på kun 21 mand, var stort set kimen til alle banens økonomiske og organisatoriske problemer. Uden lokale ryttere havde det været svært at trække publikum på Cyklebanen, og de stort anlagte løbedage med professionals og international deltagelse havde været bekostelige affærer. Oppositionen mod Madsen Bæk var atter voksensende, og da denne slog en stor anlagt sæson med 22 løbedage op, gærede uroen. Men Madsen Bæk velkendte optimisme og seje energi syntes at tvinge uroen tilbage, og et smart træk var at installere højttaleranlæg så man kunne spare udgifterne til hornorkester samtidigt med at man kunne spille det moderne grammofonmusik.

Men hændelige uheld skabte atter grobund for kritik. Baneledelse måtte slå hårdt ned mod et tilfælde af aftalt spil ved løbene, og man måtte aflyse hele 7 løbedage, 6 pga. dårligt vejr, og den 1 pga. rytterstrejke. Det var kommet til stridigheder mellem rytterne og ledelse om præmiernes størrelse i omnium match, så banens ledelse med Madsen Bæk i spidsen aflyste resten af løbene og betalte tilskuerne entreen tilbage. Selv med alle disse skadelige begivenheder for cyklebanen lykkedes det at hive et beskedent overskud hjem, men det var ikke tilstrækkeligt. På efterårs generalforsamlingen d. 19. november stillede Willy E. Nielsen forslag om, at man til ny formand valgte Aage Benn, og han motiverede det med, at der skulle nye unge kræfter til at få Aarhus Cyklebane ud af dødvandet. Inden debatten endnu var kommet i gang, nedlagde Madsen Bæk sit formandsmandat og resten af generalforsamlingen truede med ende i kaos. August Petersen reddede situationen ved at opnå tilslutning til sit forslag om, at man udsatte spørgsmålet om formandsvalg en måned. D. 5. december indlede August Petersen som fungerende formand med at meddele, at bestyrelsen enigt ville foreslå, at man udsatte formandsvalget til foråret, da bestyrelsen var af den formening, at det ville lykkedes at formå Madsen Bæk at modtage valg. Det vedtoges enstemmigt, hvorefter man gik over til eventuelt og hørte på Willy E. Nielsens forslag om, at Aarhusbanen burde installere elektrisk lys over banelegemet. Spørgsmålet blev udskudt, eftersom ’Riget fattedes penge’.

Selvom det fra begyndelsen havde set sort ud på ryttersiden, dukkede der et nyt navn op på ’Gryden’, Carl Holm Petersen. Den unge begynder var noget af frisk pust, og sluttede sæsonen af som banens bedste rytter foran de rutinerede Willy E. Nielsen og Gerhard Friis. Men det var ikke længere Tordenskjolds soldater i toppen længere, og en aftagere til generationen med August Petersen syntes at være dukket op i Carl Holm Petersen, Børge Jantzen, Kaj Nielsen og den jyske sprintmester Valdemar Mølgaard.

1931

’Gryden’ går ind til sin 10. sæson med en ekstraordinær generalforsamling d. 6. marts, hvor man skulle behandle det udskudte formandsvalg. Da det ikke havde lykkedes bestyrelsen at få Madsen Bæk til at genindtage formandspladsen, forslog kasserer Valdemar Simonsen at man samlede sig om August Petersen, som herefter valgtes til ny formand.

Sæson viste sig at forløbe særdeles vellykket, og under entreprenør August Petersens formands auspicier skabtes udmærkede programmer, og publikum strømmede atter villigt til cyklebanen. Vejret viste sig undtagelsesvis venligt, så man kun kom ud for et par enkelte aflysninger, og man kunne gennemføre hele 16 løbedage dage med en glædelig fremgang i totalisatorspillet. Børge Jantzen, Carl Holm Petersen og Kaj Nielsen var banens bedste, og da de tre var de førende københavnere jævnbyrdige, førte det til første snert af lokal patriotismen og selvforståelse, der skulle følge Aarhus Cyklebane i mange år frem.

De tre viste gang på gang glimrende resultater, Børge Jantzen nåede finalen i Grand Prix’et hvor han dog tabte til den senere verdens- og viceverdensmester, Helge Harder og Willy Gervin. Carl Holm Petersen vandt Petit Prix efter at have tabt sin semifinale til Willy Gervin, mens Kaj Nielsen besatte 3. pladsen ved det danske mesterskab over 3.000 meter efter Richard Knudsen (København) og John Birch (København). Børge Jantzen var måske det største aarhusianske talent i ’Grydens’ historie. Allerede som begynder året før havde han været fremragende og vandt 10 løb mens det blev til hele 31 i sæsonen. Børges kørsel i Grand Prix’et var så imponerende, at D.B.C.’ banechef Kaj Jørgensen, blev så begejstret for Børge, at han inviterede ham til København for overvære verdensmesterskaberne samme år. Desværre for sporten medførte en uoverensstemmelse mellem Børge Jantzen og formand August Petersen, at Børge Jantzen trak sig tilbage som aktiv fra cykelsporten ved udgangen af sæsonen.

Gerhard Friis og Willy E. Nielsen, kunne som de eneste to der havde været med fra ’Grydens’ start fejre deres 10 års jubilæum på cyklebanen, og selvom de unge ryttere for alvor slog igennem på cyklebanen var de to aldrende ryttere stadig blandt de bedste i ’Gryden’. Tre begyndere gjorde særligt opmærksomt på sig selv, Tage Roust, Charles Nielsen og Erik Linde. Hvor Især Erik Linde skulle senere vise sig som et stort navn i Aarhus, både på og udenfor cyklebanen. Selvom det kun var gået fremad i sæsonen 1931, manglede man stadig lokale ryttere, staben var simpelthen for lille. Derfor begyndte man lægge større vægt på uddannelse af begyndere under ledelse af skræddermester Marius Gammelgaard og chauffør Niels Bundgaard.

1932

De gode takter fortsætter i 1932. Der afvikles 15 løbedage, og i fravejret af Børge Jantzen er det Kaj Nielsen og Carl Holm Petersen som er banens bedste. Kaj Nielsen er dog det bedste lokale håb i Grand Prix’et, da Carl Holm Nielsen bliver udelukket fra deltagelse pga. en mindre sportslig forseelse. Helge Harder vinder foran Werner Walther (Schweiz) og Harald Christensen (København), mens Kaj Nielsen slutter på andenpladsen i Petit Prix efter Ejner Olsen (København), men foran bl.a. Willy Gervin, der sammen med Harald Christensen vinder bronze i tandem ved de Olympiske lege i Los Angeles.

Der er dog ingen tvivl om, at Carl Holm Petersen og Kaj Nielsen er ’Grydens’ bedste ryttere i 1932. Københavneren og VM bronzevinderen i sprint fra 1931, Anker Meyer Andersen, vinder Aarhusbanens 10 års jubilæumsløb foran Carl Holm Petersen og Kaj Nielsen, og ved det danske mesterskab over 3.000 meter, sejre Carl Holm Petersen foran Kaj Nielsen og Harald Christensen (København). Harald Christensen, som kort forinden havde vundet medaljer ved de Olympiske Lege i Los Angeles, bliver så fornærmet over nederlaget til de to ryttere fra Aarhus, at han straks forlader ’Gryden’ og udebliver fra det resterende program.

August Petersen havde ubetinget ført succes med sig i sine to år som formand, men fandt nu selv at tiden var moden til, at Aarhusbanens skaber Madsen Bæk kunne vende tilbage til formandsposten. På den ordinære generalforsamling d. 8. november søgte August Petersen ved at frabede sig genvalg, at gøre plads for Madsen Bæk. Men fra flere sider blev der imidlertid foreslået andre kandidater, og general forsamlingen vedtog at udsætte formandsvalget til januar 1933.

Fra venstre: Gerhard Friis, Børge Petersen, Dissing Rasmussen (KBH), Carl Holm Petersen, Kaj Nielsen, Emilius Gammelgaard, Ivan Hansen. Foto: Åge Fredslund Andersen.

Dissing Rasmussen (KBH) vinder Harthiner Pokalløbet 21. maj 1933 foran Carl Holm Petersen og Kaj Nielsen, fra venstre: Gerhard Friis, Børge Petersen, Erik Linde, Dissing Rasmussen (KBH), Carl Holm Petersen, Willy Johansen, Kaj Nielsen, Emilius Gammelgaard, Ivan Hansen. Foto: Aage Fredslund Andersen.

1933

Aarhus Cyklebane starter året med ekstraordinær general forsamling d. 31. januar. Kasserer Valdemar Simonsen kan på bestyrelses vegne, oplyse at man har anmodet Madsen Bæk om at lade sig opstille til formandsposten, men at Madsen Bæk havde takket nej. Derefter havde man samlet sig om assistent Aage Benn, og fra anden side opstilledes August Petersen. Med stemmerne 14 mod 10 valgtes Aage Benn til formand. August Petersen slog stærkt på installering af elektrisk lyd over banelegemet, præcis som Willy E. Nielsen havde gjort få år forinden.

Cyklebanens tribune braser sammen under et kraftigt stormvejr. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Cyklebanens tribune braser sammen under et kraftigt stormvejr. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Men langt mere presserende udgiftsbeløb skulle trænge sig på i den nærmeste tid. ’Gryden’ havde nu stået i over 10 år, og en gennemgribende restaurering var en nødvendighed. Spørgsmålet om en ny tribune trængte sig også på, efter at den gamle pludselig en stormvejrs dag braste sammen. Den sportslige del fejlede ellers ikke noget, hvor Kaj Nielsen og Carl Holm Petersen fortsatte deres dominans. Kaj Nielsen sluttede øverst på præmielisten og vandt bl.a. det jyske sprint mesterskab foran Erik Linde og Ivan Hansen. Carl Holm Petersen skrev historie da han vandt Aarhusbanens største løb, Grand Prix’et foran Kaj Nielsen og Ejner Olsen (København), hvor bl.a. den tidligere VM bronze vinder, Anker Meyer Andersen, tabte i halvfinalen til Kaj Nielsen. Carl Holm Petersen genvinder også sit danske mesterskab over 3.000 meter foran københavnerne Leo Lundquist, Willy Søbirk og Bjørn Stieler. Blandt de mest bemærkelsesværdige begyndere, kørte Hans Saugmann sig hurtigt op i banens A-klasse. Selv med dygtige lokale ryttere og arrangementer hvor man for første gang så noget så eksotisk som tandemløb på Aarhus Cyklebane, svigtede indtægterne. Selvom totalisatorspillet satte ny rekord på 4.600 kr. for en enkelt løbedage, var den normale omsætning ikke over 2.000 kr., hvilket slet ikke slog til i forhold til de foreliggende udgifterne til reparationer.

På efterårets generalforsamling d. 24. oktober redegjorde formand Aage Benn for nødvendigheden for at skaffe midler til de presserende reparationer og fornyelser, herunder lys på banen. Man var nød til at låne ca. 7.500 kr., og forhandlede allerede med D.B.C. om et lån. Kasserer Valdemar Simonsen ønskede ikke genvalg, fordi han betragtede gennemførelsen af 1934 sæsonen for umulig. Dette skræmte medlemmer, men Madsen Bæk beroligede forsamlingen og opfordrede Simonsen til at fortsætte, hvilket Simonsen gjorde. Ydermere vedtog generalforsamlingen bl.a. at stryge ’kaffepauserne’ under løbene samt oprettelsen af en Turist-Klub (A.B.-K. Turist).

Gryden 1933. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Cykelløb i ‘Gryden’ 20. august 1933. Foto: Aage Fredslund Andersen.

1934

Cyklebanens vanskeligheder var for store, og på en ekstraordinær generalforsamling d. 8. marts meddelte formand Aage Benn, at hverken han som formand eller bestyrelsen i dens helhed turde påtage sig ansvaret for at påbegynde sæsonen 1934. Aage Benn kunne også meddele, at man var i forhandlinger med Stadionudvalget om, at Stadion skulle påtage sig at genrejse tribune og installere lys på banen, mod at Aarhus Cyklebane skulle indgå som et led i Aarhus Stadion. Madsen Bæk havde på A.B.-K.’ vegne deltaget i disse forhandlinger, og Madsen Bæk blev den naturlige afløser for Aage Benn på formandsposten. Madsen Bæk forsatte forhandlingerne med Stadion, og sluttede følgende kontrakt med Aarhus Idrætspark:

  1. Da Cyklebanen i Henhold til den i april 1934 mellem Aarhus Idrætspark og Aarhus Bane-Klub indgåede Overenskomst fra dette tidspunkt er overgået til Idrætsparken ejendom, påhviler Banens vedligeholdelse Idrætsparken.
  2. Aarhus Bane-Klub er lejer af Cyklebanen til afholdelse af cykleløb efter nærmere aftale med Idrætsparken.
  3. Aarhus Bane-Klub er pligtig til at afholde mindste 15 løbedage med entre i sommersæsonen.
  4. Lejeafgiften til Idrætsparken fastsættes til 25 procent af entreen.
  5. Skulle afgiften i 2 årlige perioder efter hinanden ikke for begge perioders vedkommende tilsammen være 2.400 kr., vil nærværende kontrakt kunne opsiges fra Aarhus Idrætsparks side til ophør straks.
  6. Aarhus Idrætspark er ved et af dens forretningsudvalgsmedlemmer repræsenteret i Aarhus Bane-Klubs bestyrelse.
  7. Cyklebanen står også til disposition for træning i sommersæsonen fra 1. april til 1. oktober alle hverdage indtil mørkets frembrud og søndag formiddag til kl. 12.
  8. Nærværende kontrakt er bortset fra misligholdelse i øvrigt gældende for begge parter indtil 1. oktober 1944.

Idrætsparkens forretningsudvalgsmedlem blev i første omgang politibetjent Alexander Jensen, og så kunne Aarhus Cyklebane går en stor sæson i møde. Alene Madsen Bæks tilbagekomst som formand får optimismen til at stige, og i Aarhus Stiftstidende kan man læse: “Vi følte alle, at nu havde den gamle General atter sat sig i Sadlen, og nu skulle der rides ind til en ny stor Sæson for Cyklesporten i Aarhus. Han var selvraadig, sagde man, og det er sandsynligvis rigtigt, men han kunne faa det til at gaa, det kunne de, der fulgte efter, ikke, og nu har de været nødt til som Borgerne fra Calais med Rebet om Halsen at marchere ud og overlevere Nøglerne til Cementbanen til den lille runde Skræddermester, der formodentlig aldrig har sidder paa en cykle, men for hvem Cyklesporten er det, der giver livet Indhold. Vi gratulerer baade Banesporten og Madsen Bæk“.

'Gryden' med moderne lysanlæg 1934. Foto: Aage Fredslund Andersen.

‘Gryden’ med nyt og moderne lys anlæg 1934. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Denne optimisme var ikke ubegrundet, og ved sæsonens første af 15 løbedage d. 23. maj, indviedes et moderne lysanlæg og den genrejste tribune. Sæson bød på orden under en sikker Madsen Bæk og en udmærket rytterstab, hvoraf de bedste var Kaj Nielsen, for 3. gang, Hans Saugmann, som vandt Petit Prix, og som skulle blive aftager for Carl Holm Petersen. Carl Holm Petersen havde slået sig ned i København, så var derfor ikke til disposition over hele sæsonen, men selv med begrænsede løbedage i Aarhus lykkedes det Carl Holm Petersen at sluttede blandt de bedste og placerede sig også i toppen ved Grand Prix’et med sin 3. plads. Den 28. juni afholder landskamp mod et stærkt tysk hold. Økonomisk kommer ’Gryden’ også tilbage på sporet med et flot overskud og på sæsonens sidste løbedag, kører cyklebanens største profil gennem alle 13 år, Gerhard Friis, sit sidste løb.

Oprindeligt fra Randers, hvor han i årene under den første verdenskrig udmærkede sig som en af Jyllands bedste landevejsryttere. I årene frem til 1922, kørte Gerhard Friis flere og flere løb på de omkringliggende jordbaner. Da Gerhard Friis vinder “Aarhus Grand Prix” i 1921, på Aarhus Stadion foran August Petersen, står det klart at han ikke kun er en god landevejs rytter. Peter Madsen Bæk, sørgede også for at få Gerhard Friis i stald til åbningen af ‘Gryden’.

Gerhard, der dog først bliver medlem af A.B.K. i 1926, får æren af at køre den første omgang. Da han 12 år senere køre sit sidste løb, 7. september 1934, har han været ’Grydens’ største navn gennem de sidste 13 år og går direkte over i trænergerningen og er samtidig altmuligmand, først på ’Gryden’ og sidenhen den nye Aarhus Cyklebane fra 1940. Ved starten af sæsonen 1945, bliver Gerhard Friis ansat som banemester, en stilling han besidder i 14 år. I 1959 bliver Gerhard Friis alvorligt syg, og kun få uger efter han har opgivet arbejdet på Cyklebanen, dør han kun 62 år gammel.

Gerhard Friis yderst til højre som starter på under et løb på 'Gryden'. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Gerhard Friis yderst til højre som starter på under et løb på ‘Gryden’. Foto: Aage Fredslund Andersen.

1935

Aarhus Cyklebane forsatte den positive udvikling, men desværre kan Kaj Nielsen, som for 4. gang er banens bedste, Richard Johansen og Gert Olesen i spidsen for de lokale ryttere ikke helt matche de stærke københavnere. Ved Grand Prix’et bliver finalen et rent københavnsk anliggende, man kan dog trøste sig ved at løbets 2’er, Carl Holm Petersen, er opdraget i ’Gryden’. Kaj Nielsen slutter på 2. pladsen i Petit Prix efter endnu en københavner Bjørn Stieler. Selvom de lokale ryttere lige manglede det sidste i forhold til de udenbys ryttere, blev 1935 endnu en stor og flot sæson på 15 løbedage. Man kunne bl.a. opleve den tyske amatør verdensmester Toni Merkens (Tyskland), den tidligere franske amatør verdensmester Louis Gerardin, den tidligere prof. verdensmester Ernst Kaufmann (Schweiz), Willy Falck Hansen og ikke mindst for første Arie van Vliet (Holland), som senere skulle blive 40’ernes største sprint stjerne over dem alle.

Carl Holm Petersen bliver den første lokale Grand Prix vinder foran Kaj Nielsen (tv.) og Ejner Olesen (København th.) 1933. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Carl Holm Petersen bliver den første lokale Grand Prix vinder foran Kaj Nielsen (tv.) og Ejner Olesen (København th.) 30. juli 1933. Foto: Aage Fredslund Andersen.

1936

Sæsonen 1936 blev ’Grydens’ hidtil bedste sæson, set med økonomiske briller. Over sæsonens 15 løbedage, overtog Hans Saugmann rollen som banens bedste rytter fra Kaj Nielsen, og sejrede i Petit Prix’et foran Kaj Nielsen. Københavnerne var atter suveræner i Grand Prix’et og sluttede på de tre første pladser. Selv med top ryttere som Hans Saugmann, Kaj Nielsen, Henry Søgaard og Richard Johansen, manglede ’Gryden’ ryttere, derfor var man nødsaget til at hente udenbys ryttere ind i stort tal. Hele 20 københavnske amatører, 7 udenlandske amatører, 5 professionals herunder den 6 dobbelte verdensmester Joseph Scherens fra Belgien, gæstede ’Gryden’. Trods den bekostelige udgift til at arrangere de mange udenbys ryttere, kunne Madsen Bæk på generalforsamlingen bekendtgøre, at sæsonen havde været den bedste siden Aarhus Cyklebane åbnede i 1922. Man havde forøget kassebeholdningen med 4.000 kr. samt oprettet en reservefond på 3.000 kr. Stemningen var optimistisk, og man begyndte at tale om forbedringer ikke af bare banelegemet, men også af toilet- og tilskuere forhold i almindelighed. Madsen Bæk genvælges med akklamation som formand, og i stedet for fratrædende bestyrelsesmedlemmer Chr. Nielsen og Lauritz Chr. Steen tiltræder Leon Schmidt og Møller Andersen.

1937

Sæsonen startede som den foregående med stigende kvalitet hos de aarhusianske ryttere, talrige internationale stævner, øget publikumsinteresse og tendens til stigende omsætning i totalisatorspillet. På sæsonens 12. af 16 løbedag, blev der sat ny rekord i omsætningen på totalisatorspillet på hele 5.258 kr. På den sportslige side, begyndte og sluttede Hans Saugmann som ’Grydens’ bedste rytter, men Kaj Nielsen var lige efter ham, og den interne rivalisering mellem de to stimulerede i høj grad interessen for cyklebanen. Hans Saugmann sluttede på 3. pladsen i Grand Prix’et efter de to københavnere Hans Chr. Nielsen og Palle Høltzer, mens Richard Andersen vandt Petit Prix foran Arne Voss (København), Carl Johan Gené (København) og Kaj Nielsen. Sidst på sæsonen gjorde Gert Olesen særdeles opmærksomt på sig selv, ved at vinde flere og større løb end tidligere, hvilket bragte ham op som årets 3. bedste rytter foran Richard Johansen, Charley Schmidt og Richard Andersen.

Foruden de mange lokale løb lagde Aarhus Cyklebane atter cement til en landskamp, denne gang mod Frankrig. De professionelle Heino Dissing og Willy Falck Hansen besejrede d. 3. september de to franskmænd Lucien Michard og Louis Chaillot.

Deltagerne i den professionelle landskamp mellem Danmark - Frankrig på Aarhus Cyklebane, fra venstre Lucien Michard, Willy Falck Hansen, Heino Dissing, Louis Chaillot. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Deltagerne i den professionelle landskamp mellem Danmark – Frankrig på Aarhus Cyklebane, fra venstre Lucien Michard, Willy Falck Hansen, Heino Dissing og Louis Chaillot, 3. september 1937. Foto: Aage Fredslund Andersen.

1938

Det var tydeligt for alle, at ’Gryden’ efterhånden trængte til en gennemgående restaurering. Banen var efterhånden så medtaget, at man faktisk ikke kunne være bekendt at invitere hverken ryttere eller tilskuere ud til den. Som en konsekvens heraf begyndte talen om ny cyklebane i Aarhus, da Aage Benn og Leon Schmidt fik den tanke, at det måske var bedre at bygget en helt ny bane. Reparationer på den gamle bane ville ikke blive til andet end endeløse lapperier. De to finder genhør hos Valdemar Simonsen, men ikke hos Madsen Bæk, der vil holde fast i sit hjertebarn, ’Gryden’. Ideen om den nye cyklebane for alvor medvind, efter at viceborgmester Stecher Christensen begyndte at interessere sig for den.

’Gryden’ var som bekendt blevet opført i 1922 i uarmeret beton på jorddæmning. I 1934 var ’Gryden’ i en vanskelig pekuniær periode blevet overtaget af Aarhus Idrætspark, der havde sat den nogenlunde i stand og lejede den ud til Aarhus Bane-Klub, men nu var tiden kommet til en gennemgribende forbedring til hvis banen overhovedet skulle kunne drives videre. Man skønnede at kunne slippe med mellem 20.000 og 23.000 kr. hvoraf man forventede at kunne opnå et tilskud på ca. 10.000 kr. af staten. Aarhus Bane-Klub kunne selv skyde 5.000 kr. ind, og Aarhus kommune var villig til at låne 5.000 kr. til byggeriet. Men nåede aldrig at få grønt lys til den nye cyklebane, og man startede sæsonen på vanskelige vilkår. På generalforsamlingen d. 2. maj mente man endnu, at der måtte være chance for gennemførelse af den store restaurering og havde tid til at beskæftige sig med andre ting.

Afslaget truede i første omgang med helt at tage modet fra bestyrelsen, men man sundede sig og spyttede i næverne. Man satte al sin lid til banekomiteen, der fik følgende sammensætning. Leon Schmidt (formand), Gerhard Friis, Aage Benn og Niels Bundgaard, og disse mænd gik til det krævende arbejde med beslutsomt mod.

Det hårde arbejde smittede af på omgivelserne, og en truende sæsonen sluttede med et overskud på 6.400 kr., det næst største i klubbens 22-årige historie. Omsætningen for de 17 løbedage nåede for første gang i Aarhus Cyklebanes historie over de 100.000 kr., takket være en mærkbar stigning i tilskuertallet. Sportsligt var der også fremgang at spore, og den lokale stab voksede og i begynder klassen dukkede en vis Helmer Nielsen op. Hans Saugmann hentede stadig flest første præmier herunder Aarhus’ mesterskabet i sprint, men Charley Schmidt var mere stabil og scorede flest point. Selvom Kaj Nielsen fejrede sit 10 års jubilæum, var han stadig at finde i toppen bl.a. med sejren i Petit Prix, og så var han fortsat den absolut mest populære rytter. Flere unge ryttere gjorde sig nu til blandt de bedste, og den styrkede brede var gavnende for cyklebanen. Ved Grand Prix’et lykkedes det både Charley Schmidt og Hans Saugmann at nå finalen, men måtte se sig henvist til hhv. 3. og 4. pladsen bag de to københavnere Hans Chr. Nielsen og Carl Johan Gené.

Modsat tidligere havde man fra ledelsens side været forsigtige med at engagere kostbare udlændinge, og man blev kun gæstet af hollænderen Chris Kropman og tyskeren Jean Schorn. Det var utvivlsomt denne besparelse i forening med den lokale presses bevågenhed, der medførte til det forholdsvis pæne pekuniære resultat. Af protokollen fra bestyrelsesmødet d. 13. juni fremgår det, at denne besparelse ikke var tilsigtet. Madsen Bæk havde tidligere stået for engagement af udenlandske ryttere via Ordrupbanen, oplyste at det p.t. kun var muligt at få to udenlandske amatører, og blev imødegået af Leon Schmidt, der mente, at man kunne få flere, hvorefter Madsen Bæk fralagde sig at engagere ryttere fra København, og overlagde arbejdet til Leon Schmidt.

Her lagdes sikkert den første kim til den gnidning, der medførte, at Madsen Bæk på bestyrelsesmødet efter løbene d. 16. september nedlagde sit formandsmandat og forlod mødet. Den ydre anledning hertil var en kraftig diskussion om størrelsen af en eventuel ny cyklebane i Aarhus. Madsen Bæk holdt på 250 meter, den øvrige bestyrelse på mindst 300 meter.

1939

Skulle vise sig at blive et af de mest betydningsfulde år for Aarhus Bane-Klub. På en ekstraordinær generalforsamling d. 23. marts skulle der tages stilling til forslaget om en ny cyklebane, og vælges ny formand efter at Madsen Bæk var gået i september det foregående år.

Leon Schmidt aflagde udvalgsberetning fra Aage Benn, Svend Hansen og sig selv om den nye bane og fremlagde tre forslag, der efter direktiver var udarbejdet af afdelingsingeniør Schmidt–Hansen.

  • Forsalg A gik ud på at, at der på den gamle cyklebanens grund opførtes en ny 300 meter cementbane med ny rytterkabine og ny tribune på den vestlige side og bibeholdelse af den gamle tribune på den østlige side.
  • Forsalg B formede sig som forsalg A, blot skulle den nye bane drejes noget mere øst – vest, hvilket vilde medføre, at den gamle tribune måtte nedrives.
  • Forsalg C gik ud på fuldstændig nedlæggelse af ’Gryden’ og opførelse af en ny cyklebane, hvor den daværende opvisningsbane til fodbold lå. Banelegemet skulle være 333 1/3 meter langt, 8 meter bredt og være udført i beton. Der skulle yderligere opføres en beton-tribune med restauration og serveringspladser, totalisatorboder, boder med salg af is og chokolade etc., garderober, kontoer og toiletter. Desuden skille der på 2. plads opføres totalisatorboder. På inderkredsen skulle opføres en moderne rytterkabine i smag med Ordrupbanens. En overslagspris lå på ca. 144.000 kr., og udgiften til løsning af forslagene A og B kom til at ligge på omtrent det samme.

Stadions repræsentantskab anbefalede forsalg C, og samtlige ryttere anbefalede også forsalg C.  Madsen Bæk meldte sig som en afgjort modstander af dette fantasi projekt, som han kaldte forsalget. Han ville foretrække, at den gamle bane blev sat i stand, men det var tydeligt at han ikke fandt tilslutning i forsamlingen. Generalforsamlingen vedtager forslag C med 34 stemmer for og 4 mod. Slutteligt bliver Svend Hansen valgt til formand, på anbefaling af Leon Schmidt. Dermed var æraen under ’Grydens’ grundlægger Madsen Bæk, kommet til sit endeligt, da Madsen Bæk ikke vente tilbage som formand for en 4. gang på Aarhus Cyklebane.

På en ekstraordinær generalforsamling d. 26. september, vedtoges påbegyndelsen af arbejdet på den nye Aarhus Cyklebane, da medlemmer enstemmigt gik ind for bestyrelsens budget og at lade eventuel opførelse af ny tribune foretage på den efter bestyrelsens skøn mest hensigtsmæssige møde

Budgettet så således ud:

Nyt banelegeme inklusiv lys:                                                                                 51.500 kr.
Fodboldbane på den gamle cyklebanens plads                                                       28.400 kr.
I alt                                                                                                                      79.900 kr.

Tilskud fra stat og kommune                                                                                40.000 kr.
Gave fra D.B.C.                                                                                                      10.000 kr.
Reservefonden                                                                                                       3.000 kr.
Yderligere henlagt fra sæsonen 1939                                                                      7.000 kr.
I alt                                                                                                                      60.000 kr.
Rest, ikke dækket                                                                                                  19.900 kr.

Selvom man brugte tid på arbejdet på den nye cyklebane, forsømte man på ingen måde ’Grydens’ sæson. Sportsligt og økonomisk var sæsonen endnu en succes, selvom krigsudbruddet i Europa gjorde at man måtte aflyse de sidste 2 af 19 løbedage. Overskuddet på driften lød på hele 15.059 kr., og A.B.-K.’ formue var nu på 27.794 kr. En stor faktor på det store overskud var den øgede totalisatoromsætning, som bl.a. kunne lade sig gøre fordi der var kommet flere lokale ryttere, og at man havde kunnet gøre programmerne længere og mere omfattende, og dermed kunne der afvikles flere spilleløb. Dette lykkedes i højre grad gennem den nye formand, Svend Hansen, som selv tidligere havde været aktiv toprytter havde øje for at sammensætte publikums interessante programmer. Sidste men ikke mindst, var årets store økonomiske succes et stævne med motorpaceløb mellem den forgudede Willy Falck Hansen og de hollandske 6-dagesryttere Jan Pijnenburg og Cornelis Wals. Svend Hansen havde dristet sig, ved at hæve billetprisen fra 1 til 2 kroner, væltede det i kasse da cyklebanen blev invaderet af et hav tilskuere så tælleapparaterne nærmeste ikke kunne følge med.

Motorpacede løb med Willy Falck Hansen i 1939. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Motorpace løb med Willy Falck Hansen 20. juli 1939. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Hans Saugmann og Helmer Nielsen var i særklasse de bedste ryttere, men det var kun Henry Søgaard som nåede frem til finalen i Grand Prix’et hvor det blev til en 4. plads bag den første udenlandske vinder Gerhard Purann fra Tyskland, Herman Ganz (Schweiz) og Carl Johan Gené (København). Gert Olesen vinder Petit Prix foran Erik Petersen (København) og Hans Saugmann. Ved Aarhus mesterskabet i sprint er det netop Hans Saugmann og Helmer Nielsen som løber med top placeringerne, men på 3. pladsen ser vi den unge begynder Heron Mariager. Mariager viste allerede i sæsonen 1939 prøver på den klasse, som skulle gøre ham til Aarhus Cyklebanes første rigtigt store stjerne.