1940-1949

1940’erne

Den Nye Aarhus Cyklebane

1940

Jordarbejdet til den nye cyklebane blev påbegyndt i efteråret 1939, og man forventede at være færdig til indvielse i Maj 1940. En del af materialerne til den nye bane skulle komme fra ’Gryden’, hvor man startede med at brække opløbssvinget op. De første problemer for den nye cyklebane var i første omgang den hårde vinter. Frosten gjorde at jordarbejdet måtte ligge stille i flere måneder. Senere stopper kommunen arbejdet, på baggrund af rygter om A.B.-K.’ manglende økonomiske midler. Sidst men ikke mindst, besættes Danmark d. 9. april 1940, hvilket standser byggeriet yderligere nogle uger. A.B.-K. gjorde selv en stor del for at komme problemerne til livs. På egen foranledning stod man selv for arbejdet på rytterkabinen til 17.000kr., med lægeværelse, kontor til baneledelse, toiletter, omklædningsrum samt 11 kabiner hver med plads til 5 ryttere. Formand, grosserer Svend Hansen, tilbød selv at stå god for lånet fra kommunen på 60.000 kr. I denne periode fik A.B.-K. god hjælp af viceborgmester Stecher Christensen, der energisk gik ind for banen fuldførelse. Indvielsen blev i første omgang skubbet fra maj til juni og senere fra juni til juli. I ventetiden, benyttede rytterne sig af den delvist nedrevne Gryden til at træne på.

Juni 1940. Rytterne måtte hele foråret træne på den delvist nedrevne "Gryden".

Juni 1940. Rytterne måtte hele foråret træne på den delvist nedrevne “Gryden”.

Endelig oprinder dagen hvor den nye cyklebane er klar til sin indvielses. Onsdag d. 24. juli 1940, møder 5.000 mennesker frem til et stort anlagt åbningsstævne, med blandt andet hele 14 ryttere fra København. Derudover var hele D.B.C.’ bestyrelse og dansk cykelsports største navn, Thorvald Ellegaard, var at finde til åbningen af den nye cyklebane i Aarhus.

Cyklebanen
I Aften Kl. 19
AARHUS NYE CYKLEBANE
Københavns Elite deltager
Entre 1 Kr. over hele Banen
Tribune 50 Øre – Loge 1 Kr.
Saisonkort for 1940 10 Kr.

Cyklebanen har næppe taget sig bedre ud, end på denne dag. Banelegemet skinnede rent og uberørt frem i garneringen af det grønne græs. Som den tidligere danske verdensmester Henry Brask Andersen udtrykte det: ”Den er fuldstændig som den olympiske Bane i Berlin, og den var pragtfuld at køre paa”. Det hele virkede pompøst, vel funderet og gennemført. Ingen udefra kunne ane, at A.B.-K.’ kasse var fuldstændig tømt. Der havde ikke engang været penge til at købe en halv snes flag, men man måtte nøjes med at leje dem til man kunne tage fra entreen. Der var ligeledes ej heller penge til en officiel frokost, for byens notabiliteter, herunder repræsentanter for byrådet der havde stået A.B.-K. bi i den svære tid. D.B.C. forstod situationen og trådte til med økonomisk hjælp.

Fra åbningsdagen på den nye Aarhus Cyklebane, d. 24. juli 1940. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Fra åbningsdagen på den nye Aarhus Cyklebane, d. 24. juli 1940. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Midt i alt dette var folk kommet for at se cykelløb, og rytterne for at køre. Indvielsestalerne af formand Svend Hansen, D.B.C.’ formand Grosserer Svend Thomsen og Borgmester H.P. Christensen, blev holdt i korthed. Inden Thorvald Ellegaard skulle skyde det første løb i gang, benyttede speakere Alexander Jensen lejligheden til at præsentere Thorvald Ellegaard for tilskuerne. Han fortalte at præcis 44 år tidligere, havde en ung ukendt Ellegaard kørt sit første løb i Aarhus på banen ved Risskov. Hvilket medførte flere minutters stående applaus fra det rekord store publikum, og først da startskuddet lød, henledtes opmærksomheden på det store felt. Løbet blev vundet af Thomas W. Larsen fra København, og generelt var københavnerne var de aarhusianske ryttere overlegne på dagen.

Allerede to dage efter åbningen, afvikles det første begynderløb på den nye bane. Hele 2.000 fremmødte tilskuere kunne overvære en række nye og spændende unge ryttere. Navne som Børge Mortensen, der blev bedste begynder i 1940, og brødrene Gissel (Børge, Hans og Svend), skulle man høre meget mere til de kommende år.

Til trods for den sene åbning i juli, talte sæsonen hele 17 løbedage og man opnåede et strålende økonomisk resultat. Entreindtægterne var det dobbelte af hvad man havde budgetteret, og totalisatoromsætningen var med sine 146.260 kr., hele 32.260 kr. højere end 1939 hvor man havde Startet i maj. På driften havde man ligeledes fordoblet overskuddet fra 1939 af, og sportsligt tegnede fremtiden lys. Godt nok var københavnerne stadig de aarhusianske ryttere overlegne, som de havde været siden Carl Holm Petersen huserede i ’Gryden’. Men den unge Heron Mariager, der sluttede som årets rytter, opnåede en fornem anden plads i Aarhus Bys Grand Prix efter den danske sprintmester Rupert Christensen. Med den nye cyklebane havde man også foretaget et generationsskifte på rytter siden. Kaj Nielsen og Hans Saugmann, som begge havde gjort sig så flot på Aarhus Cyklebane op gennem 30’erne kørte på sidste vers, mens ryttere som Heron Mariager og Helmer Nielsen allerede var brudt igennem i toppen. Hans Saugmann vandt godt nok Aarhus mesterskabet i sprint, men det var uden deltagelse af Heron Mariager og Helmer Nielsen. Gert Olesen, der var bedst efter Mariager, vandt det jyske sprint mesterskab foran netop Mariager og den unge begynder Børge Mortensen.

Thomas W. Larsen vinder åbningsløbet på Aarhus Cyklebane d. 24. juli 1940. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Thomas W. Larsen vinder åbningsløbet på Aarhus Cyklebane d. 24. juli 1940. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Fremtiden så lyser ud end nogensinde for Aarhus Cyklebane, men de positive tider skabte uro internt. Bestyrelsen blev nærmest delt i to, med 3 medlemmer på formand Svend Hansens side og 4 på banechefen Leon Schmidts side. Linjerne blev trukket skarpt op, og det endte i et sandt opgør om formandsposten på en ekstraordinærgeneralforsamling d. 5. november. Svend Hansen var yderst kritisk over for Leon Schmidt, mens den anden lejr med bl.a. August Petersen i spridsen, ikke mente at Svend Hansen var valgbar grundet indblanding fra D.B.C. Leon Schmidt var selv på tale til formandsposten, men frabad sig valg og pegede i stedet på den tidligere mangeårige formand Madsen Bæk. Ved den følgende afstemning opnåede den siddende formand Svend Hansen 34 stemmer mod Madsen bæks 32 mens 2 stemmesedler var blanke. Dermed kunne Svend Hansen, med Alexander Jensen som ny næstformand, forsætte som formand og arbejdet for Aarhus Cyklebane.

1941

Oven på en urolig vinter internt i klubben, blev året 1941 det helt stort gennembrudsår for de Aarhusianske baneryttere. Heron Mariager, der atter er banens bedste rytter, skaber en sand sensation ved at vinde Ordrupbanens Amatør Grand Prix, foran Carl Koblauch og Rupert Christensen. Mariager er en dygtig sprinter og viser dette at besætte andenpladsen ved Aarhus Bys Grand Prix, tredjepladsen ved det danske mesterskab og vinde både det jyske og Aarhus mesterskabet. Mariager er i særklasse, mens at nye navne som Børge Mortensen, Børge Gissel, Svend Gissel også blandet sig i toppen med Richard Andersen og Helmer Nielsen. Listen af interessante begyndere tæller Børge, Svend og Hans Gissels bror Knud Gissel, Kay Werner Nielsen og Børge Rasmussen. Sæsonen bliver året hvor man tager afsked med en af Aarhus Cyklebanens største navne, Kaj Nielsen, kører d. 17. august sit sidste cykelløb. Et parløb over 25 km, hvor han sammen med Gunnar Carstensen ikke gør det store væsen af sig, løbet bliver vundet af de to københavnere Helge G. Jacobsen og Børge Jacobsen foran de nye stjerne i Aarhus Heron Mariager og Helmer Nielsen. Kay Nielsen når at køre 12 sæsoner, 10 i ’Gryden’ og 2 på den nye cyklebane i Aarhus, og står noteret for mere end nogen anden, hele 227 første præmier og 602 præmie placeringer i alt, en bedrift det først lykkedes selveste Niels Fredborg at overgå i 1975. Det lykkedes dog aldrig for Kaj Nielsen at sejre i de helt store løb, men en anden plads i Grand Prix’et 1933, sejren i Petit Prix 1938 og en DM sølv i 1932 står som de største resultater i en flot og lang karriere.

Med den sportslige fremgang, forsatte den stigende tilstrømning af publikum til Aarhus Cyklebane, og de økonomiske resultater fortsatte med at slå alle rekorder. Sæsonens 22 løbedage gav et overskud på godt 50.000 kr. og en totalisatoromsætningen, der slog ny rekord med 297.000 kr. Det havde ligget formand, Svend Hansen meget på sinde at skabe fremgang på den sportslige side, hvilket var lykkedes. Men det hårde arbejde havde taget hårdt på formanden, og Svend Hansen var kørt træt. På bestyrelsesmødet d. 20. oktober, meddelte han, at han nedlagde sit formandsmandat, og på general forsamlingen, d. 5. november, valgtes Alexander Jensen til ny formand.

1942

Den nye ledelse, med formand Alexander Jensen i spidsen, fortsatte den sportslige linje der valgt under Svend Hansen. Journalist, Olaf Petersen fra Demokraten, blev engageret som lønnet pressesekretær under Alexander Jensen, og sportsleder stillingen blev varetaget af et forretningsudvalg bestående af: Alexander Jensen, August Petersen og Aage Benn. Kaj Nielsen blev senere programchef, og man fik fri telefon. Den professionelle Willy Falck Hansen blev engageret som træner i en 3 måneders perioder, og til trods for manglen på materialer, tog man stadig imod begyndere. Sæsonen løb igen over 22 løbedage, og slog igen rekord med en samlet totalisatoromsætning på over 507.000 kr. En stigning på over 200.000 kr. i forhold til 1941. Men da entreindtægten kun steg med 5.000 kr. fra året før, kunne det måske tyde på at bestyrelsen havde haft mere fokus på det økonomiske end det sportslige.

På den sportslige side var Heron Mariager stadig banens bedste, foran Kay Werner Nielsen, Børge Mortensen og Helmer Nielsen. Heron Mariager blev den kun anden Aarhus rytter, efter Carl Holm Petersen, til at vinde Aarhus By’s Grand Prix’et i den 21. udgave. Heron Mariager vandt noget overraskende foran veteranen Hans Saugmann og Københavneren Henry K.  Nielsen. Børge Mortensen vandt Petit Prix foran Helmer Nielsen. Men ved Grand Prix’et i Ordrup spillede de aarhusianske ryttere ingen roller, den forsvarende mester, Heron Mariager, måtte nøjes med en placering som nr. 4 i Petit Prix, mens Helmer Nielsen blev slået ud i de indledende runder.

Til trods for de lidt skuffende resultater i sprint disciplinen, viste Børge Gissel takter på sit imponerende talent ved at nå halvfinalen og besætte en hæderlig 4. plads, ved Danmarksmesterskaberne i 5 km individuelt forfølgelsesløb på Ordrupbanen.

1943

Sommeren 1943, blev en af de meste bevægede i klubbens historie. De 20 løbedage medførte endnu en stigning i entreindtægt og en kraftig stigning i totalisatoromsætningen til hele 717.000 kr. Driftoverskudet lød på hele 62.000kr. og den samlede præmiesum steg med 50 % mod året før, og allerede midtvejs gennem sæsonen kunne restbeløbet på banklånet tilbagebetales helt. Alt i mens at Aarhus Cyklebane nu var fri af økonomiske behæftelser, væltede problemerne ind over bestyrelsen.

Heron Mariager Grand Prix vinder i Aarhus 1942 og 1943 og København 1941. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Heron Mariager Grand Prix vinder i Aarhus 1942 og 1943 og København 1941. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Rytterne var i tydelig opposition til ledelsen, og situationen eskalerede da Heron Mariagers udelukkedes på Aarhus Cyklebanens Petit Prix stævne d. 13. juli, for ukorrekt opførelse over for formand Alexander Jensen. Oppositionen tog form af en rytterresolution mod banens ledelse, som resulterede i en rytterne strejke. Strejken varede i 14 dage, og sluttede med et tillidsvotum som bestyrelsen krævede og fik på en ekstraordinærgeneralforsamling. Da løbene endeligt kom i gang igen, hvor man forsøgt at genoprette det gode forhold til offentligheden, fik man nye problemer.

Allerede d. 10. august blev tre af banens bedste ryttere, Heron Mariager, Helmer Nielsen og dennes broder, begynderen Jens Aage Nielsen, måtte udelukkes for resten af sæsonen for ureglementeret kørsel i forbindelse med aftalt spil. Heron Mariager og Helmer Nielsen havde ikke kørt deres egen chance i et spilleløb, et pointhandikap over 9 omgange, men derimod havde de kørt for at hjælpe Jens Aage Nielsen. De to ryttere blev omgående kaldt til dommertårnet og udelukket fra resten af aftenen. I første omgang blev de tre udelukket fra de resterende 3 løbedage, men senere bliver både Mariager og Helmer Nielsen udelukket på livstid, da deres forseelse betragtes af særlig grov karakter, mens Jens Aage Nielsen for lov til at starte igen i 1944.

Selv med udelukkelsen lykkedes det Helmer Nielsen og Heron Mariager at sluttede som banens bedste ryttere foran Folmer Sørensen og Børge Gissel. Heron Mariager genvandt Grand Prix’er foran Helmer Nielsen og københavneren Henry K. Nielsen, mens årets begynder, Jens Aage Nielsen nåde 3. pladsen i Petit Prix’et efter københavnerne Bruno Eriksen og Henning Nielsen. Ved de jyske sprint mesterskaber sejrede Mariager igen foran Helmer Nielsen og med den stærke Børge Gissel på 3. pladsen, men de aarhusianske ryttere spillede kun mindre roller i det danske mesterskab og Grand Prix’et på Ordrupbanen. Da både Mariager, Helmer Nielsen og Jens Aage Nielsen, som i sin første sæson som begynder var på niveau med de bedste, var udelukket fra Aarhus mesterskaberne i sprint, var det ingen sag for Gert Olesen at besejre Folmer Sørensen, Hans Chr. Johansen og Valther Pedersen. Slutteligt viste Børge Gissel endnu engang sin styrke ved det danske mesterskab i 5 km individuelt forfølgelsesløb på Ordrupbanen, hvor han endnu engang som nr. 4.

Hans Saugmann kører fredag d. 23. juli, sidst sidste løb på Aarhus Cyklebane. Hans Saugmann havde præcis som Kaj Nielsen før ham, domineret på cyklebanen op gennem 30’erne, og er med 184 sejre og 387 præmie på dette tidspunkt kun overgået af netop Kaj Nielsen. Saugmann sluttede hele 3 gange som årets rytter, 2 gange sejrede han i Petit Prix og besidder rekorden for flest sejre i åbningsløbet, nemlig 4.

Formand Alexander Jensen forsøgte at komme den sportslige kritikken i møde, ved at ansætte en professionel sportsleder forud for 1944 til at varetage de sportslige forhold. En ansættelse kunne ikke tænkes udenom en generalforsamling, og bestyrelsen bad en ekstraordinær generalforsamlingen bemyndigelse til at ansætte en sportsleder. Men generalforsamlingen gik overraskende i mod, og vedtog at ansættelsen skulle foretages på en ekstraordinær generalforsamling i januar 1944, på grundlag af ansøgninger der skulle indkaldes senest 15. december.

1944

Året 1944, blev indledt med en ekstraordinær generalforsamling, hvor man skulle tage stilling til hvem der skulle ansættes som sportsleder. Her valgt man københavneren og landevejsmesteren fra 1937, George Nielsen, som dermed blev Aarhus Cyklebanes første sportslige leder. Aarhus Bane Klub havde endelig taget stilling til, at så stor en virksomhed som Aarhus Cyklebane, ikke kunne forvaltes ansvarsbevidst af lutter amatører. Qua denne indstilling, havde man fra 1. august kontorlokaler på Store Torv nr. 7, 3. sal. Sportslederen blev gageret med 7.000 kr. i årsløn, og en kontrakt, der fastslog at alt sportsligt arbejde påhvilede ham, herunder også pressetjenesten.

Den økonomiske fremgang forsatte på trods af de ydre omstændigheder, som ikke kun var besættelsens begrænsninger, men også en fugtig og våd forårssæson. Entré indtægterne for de 22 løbedage, steg med 40 %, og totalisatoromsætningen rundede for første gang 1 million kr. Årets driftsoverskud blev på 88.000 kr., og formuen voksede til 270.000 kr. Besættelsen begyndte dog for alvor, at sætte sine sport på den sportslige afvikling. Materialer var svære at skaffe, spærretiderne gjorde at ryttere havde svære ved at komme frem. Løbene skulle afvikles tidligere grundet restriktioner på belysning grundet mørklægningens politikken.

Jens Aage Nielsen, havde forud for sæsonen fået ophævet sin udelukkelse, mens Heron Mariager og Helmer Nielsen som sagt begge havde fået livstid. Den lokale rytter stab bestående af 36 seniorer og 11 begyndere, led under Heron Mariagers og Helmer Nielsens udelukkelse, samt manglen af internationale ryttere. Tirsdag d. 4. juli vælger man, at aflyse det programsatte løb på cyklebanen, da ulykken på Aarhus Havn finder sted. Løbsprogrammet gennemføres den efterfølgende fredag.

I fraværet af forrige års 1 og 2 ved Grand Prix’et, Heron Mariager og Helmer Nielsen, vinder en ny komet i danske sprint. Axel Schandorff fra København vinder foran de seneste 3 års nr. 3, Henry K. Nielsen (København). Årets rytter, Børge Mortensen, slår Jens Aage Nielsen og tager dermed 3. pladsen, mens Børge Gissel kort efter vinder Petit Prix, foran Henning Nielsen og Evan Klamer begge København. Jens Aage Nielsen vinder det jyske mesterskaber i spring foran Richard Andersen og Kay Werner Nielsen.

Den 28. juli køre man, som en gimmick, Gissel-løbet. Hvor de 5 brødre, Børge, Svend, Hans, Knud og Aksel køre mod hinanden i forskellige løb, suppleret af den unge københavnske begynder, Ole Gissel. Senere på aftenen dyster de 5 brødre, Ole samt Bodil Gissel, søster til de 5 Gissel’er, i et Italiensk Hold-Forfølgelsesløb, mod et blandet hold af aarhusianske ryttere. De 7 Gissel’er besejre sikkert deres modstandere.

For at hjælpe Aarhusbanen i en svær tid, har D.B.C. overladt det danske mesterskab i 5 km individuelt forfølgelsesløb til Aarhus. Danmarks Mesterskabet afvikles i weekenden d. 12. og 13. august, hvor Børge Rasmussen, Svend Boeris og Børge Gissel skal forsvare de lokale farver. Under lørdagens indledende løb er stemningen høj blandt hele 2.000 fremmødte tilskuere. Landevejsrytteren Christian Pedersen fra Horsens, taber noget overraskende til Max Jørgensen fra København. I semifinalerne om søndagen, vinder Børge Gissel klart over Egon Dalbjørn, mens mesteren fra 1941 og 42, Edgar Christensen overraskende også taber til Max Jørgensen. Finalen bliver en vanvittigt spændende omgang, hvor begge ryttere skiftes til at føre. Da klokken ringer for sidste omgang, føre Max Jørgensen med 2-3 meter, men med en forrygende slutspurt kommer Børge Gissel tilbage og vinder med 1 meter. Jublen kender ingen grænser i Aarhus, og resultatet luner i en tid hvor man savner top sprintere.

Blandt årets begyndere er en stor af kraftig gut på 18 år, ved navn Jens Juul Eriksen. Jens Juul har ikke Jens Aage Nielsen åbenlyse kvalitet, men kommer i 50’erne til at blive en af Aarhusbanens absolut bedste sprint- og ikke mindst tandemryttere.

Desværre får året en noget ulykkelig udgang. Da 20’ernes store navn på cyklebanen, August Petersen d. 30. november bliver likvideret på åben gade. Det lykkes først at pågribe de 3 bagmænd, fra Terrorbanden Bothilsen-Nielsen, efter krigen afslutning.

1945

Sæsonen 1945 blev god for Aarhus Cyklebane og var sikkert blevet en rekordsæson på alle områder, såfremt ikke politiet i henhold til handelsministeriets bekendtgørelse af 27. januar d. a. om lukketiden i forlystelsesetablissementer, havde beordret lukning af banen allerede kl. 21. Selvom man ansatte løbenes begyndelse til en halv time tidligere, betød dette, at programmet måtte afkortes betydeligt og det var vanskeligere at Københavnsk deltagelse, hvilket selvfølgeligt kunne mærkes på omsætningen. I flere tilfælde begyndte man allerede kl. 18.15, men havde da udelukkende udskrevet sportslige løb som indledende heats m. v. til at komme på.

Sæsonen stod i fredens tegn, hvilket dog ikke var ensbetydende med, at man nåede at få udenlandsk deltagelse i løbene. Ej heller bedredes de københavnske rytteres rejsemuligheder, tværtimod da man månedsvis i forvejen skulle reserve færgebilletter til ryttere og cykler. Alligevel lykkedes det, at få besøg af to hold på hhv. 6 og 8 professionals, og i alt 25 amatører fra København i sæsonens løb. Samtidigt var materiale situationen mere fortvivlet end nogensinde. Man måtte lirke sig frem for at få rytterne helskinnet gennem sæsonen, i manglen på gummi. Til gengæld var vejret med cyklebanen, og kun 3 af 23 løbedage måtte udskydes pga. regn. Hvilket var stærkt medvirkende til at sæsonen gav et særdeles pænt overskud på hele 85.000 kr., og formuen dermed kunne vokse til lige godt 370.000 kr.

Banen åbnede for træning 1. april, medens selve åbningsdagen først blev ansat til den 10. maj, havde rytterne således god tid til den forberedende træning og benyttede sig også heraf. Ind imellem kørtes en træningsløb suppleret op med begynderprøver. Disse kørtes søndag d. 29. april for ca. 2000 mennesker, hvilket besøg lovede godt for den kommende sæson. Da freden i Europa indtraf få dage før åbningsløbene d. 10. maj, Kristi Himmelfartsdag, havde man indenfor baneledelsen gjort alt for at gøre denne dag så festlig som mulig, og festlig blev den. Vejret var med cyklebanen, og det blev den største åbningsdag i Aarhusbanens historie med fyldte tilskuerpladser og stemning over hele linjen. Kort før løbene skulle begynder stillede samtlige banens ryttere og officials sig op i en række med front mod tribunen, der i dagens anledning var smykket med de forenede Nationers flag, og efter at formanden Alexander Jensen i nogle velvalgte ord havde erklæret banen for åben og motiveret et leve for Danmark, afsang ryttere og publikum i skøn forening ”Kong Kristian” og ”Der er et yndigt land”. Selve åbningsløbet vandtes i stor stil af Jens Aage Nielsen, hvis kørsel allerede på dette tidspunkt lovede godt for den kommende sæson, mens Børge Mortensen besatte andenpladsen. Totalisatoromsætningen var på åbningsdagen på over 50.000 kr., 10.000 kr. mere end i 1944.

Sportsligt var Aarhusbanens rytterskab ved at nå et niveau hvor man for alvor kunne udfordre københavnerne. Igennem sæsonen viste de aarhusianske ryttere så fin kørsel, at man for de bedstes vedkommende en overgang regnede med at en Danmarksmester også i sprint. Især efter at man var i stand til at besætte alle fire finale pladser i det aarhusianske Grand Prix, da Jens Aage Nielsen vandt foran Kay Werner Nielsen, John Jensen og Børge Gissel. Det var godt nok uden den stærke Københavner Ib Vagn Hansen, som sejrede i Ordrupbanens Grand Prix foran John Jensen, Poul E. Larsen (København) og Kay Werner Nielsen. Men ved Danmarksmesterskaberne hvor Ib Vagn Hansen atter sejrede, bræstede illusionerne om sprint mester fra Aarhus, da alle 4 ryttere fra Aarhus noget skuffende blev sendt ud i de indledende heats. Noget der fik selv Aarhusbanens bedste rytter i sæsonen Børge Gissel, til at forholde sig kritisk til sine by-kammeraters niveau: ”Banerytterne i Aarhus træner ikke hårdt nok. Min træning er blot en sportslig plejer i almindelighed, og i en tid, da Aarhusbanens sprintere ikke har forstået at få det ud af deres evner, de burde få, kan jeg af og til klare mig også mellem dem. Der trænes forkert på Aarhusbanen. Her har de hørt om, at der skal køres 30 omgange om dagen, og så gør de det, men der er nu forskel på at træne til bunds på 30 omgange og så bare trille rundt, som vores sprintere oftest gør”.

Det professionelle Grand Prix var tilbage efter 3 års pause under krigen, og noget overraskende vinder Carl Magnussen foran Willy Falck Hansen og med Kjeld Brask Andersen på 3. pladsen. Men de to Grand Prix’er kunne på ingen måde måle sig med Danmarksmesterskaberne i 5 km individuelt forfølgelsesløb, som blev afviklet d. 11. og 12. august på Aarhus Cyklebane. Her sejrede Børge Gissel først over Helge Larsen og Finn Schulz begge fra København, inden han står i finalen mod Edgar Christensens fra København. Men mesterskaberne besudles ved at de to Københavnere Edgar Christensen og Finn Thygesen, ikke gør meget konkurrencer ud af deres halvfinale, og køre væsentlig langsommere end i deres indledende heats. Edgar Christensens vinder tid er hele 25 sekunder langsommere end Børge Gissels forinden. Det går hellere ikke publikums næse forbi, og det afstedkommer en længere varende pibekoncert. Det er tydeligt for publikum, at Finn Thygesen ikke kører sin egen chance mod Edgar Christensen. I den efterfølgende finale virker Edgar Christensen da også væsentlig mere frisk end Børge Gissel, og fører klart. Men på løbets sidste to omgange sætter Børge Gissel sin spurt ind, og genvinder sit mesterskab med et forspring på omkring 5 meter. Til publikums store jubel, bæres Børge af sine kammerater i guldstol efter sejren. Gennem hele sæsonen viser Børge Gissel sg som banens bedste rytter, han vinder alt i forfølgelsesløb og som handikap rytter er han fremragende. Børges præstationer som scratchmand var intet mindre end en kunst. Bag Børge står rækken af hurtige folk, som Jens Aage Nielsen, Kay Werner Nielsen og Børge Mortensen.

På ledelsesmæssige plan var tiden til ændringer. Ivan Hansen foreslog at reducere bestyrelses medlemstal fra de 7 til 5, og dernæst valgt til hver sit specielle område: Formand, Administrationschef, Banechef, Landevejschef og Materialechef.  På generalforsamlingen d. 7. november, blev forslaget enstemmigt vedtaget, og dernæst blev Svend Hansen på ny formand, men denne gang med et klart mandat på 50 stemmer mod 23 for Alexander Jensen. De øvrige valg var enstemmige, Kaj Holm til Administrationschef, Erik Linde til Banechef, Hans Saugmann til Landevejschef og Einar Andersen til Materialechef. Som repræsentanter til Baneunionen valgtes Svend Hansen, Ivan Hansen og Erik Linde.

1946

I vinter månederne før den 25. sæson på Aarhus Cyklebane, stiftes Danmarks Cykle Union, og i den forbindelse en benådningsret. Dette får betydning for de ryttere, der har været udelukket på livstid på cyklebanerne i Ordrup og Aarhus. Dermed kan Heron Mariager og Helmer Nielsen vende tilbage til Aarhus Cyklebane. Et andet punkt, som fylder meget i Aarhus pressen, er hvad der skal ske med den nedbrændte af Stadionhallerne ved Aarhus Idrætspark. Debatten kører om hvorvidt den nye kæmpe hal med plads til 7.000 tilskuere, skal huse en fast indendørs cyklebane eller om hvorvidt en nedtagelig cyklebane skal etableres i den eksisterende stadionhal. Den 29. januar mødes Aarhus Idrætsparks Repræsentantskab for at drøfte den kommende arkitekts konkurrence om den nye stadionbygning.

Kort inden Aarhus Cyklebane kan åbne op for jubilæums sæsonen, går A.B.-K. medstifter og den mange årig formand for ’Gryden’, Peter Madsen Bæk, bort efter længere tids sygdom i en alder af 66 år. Madsen Bæk blev hædret for sin store indsats for cykelsporten i Aarhus, Willy Falck Hansen skrev: Jeg har i Madsen Bæk mistet min bedste ven. Jeg vil altid holde hans minde i ære. Skræddermester Madsen Bæk blev også helt naturligt det første medlem af Aarhus Cyklebanes Hall og Fame 2015.

Selve sæsonen blev ganske uventet den vanskeligste at gennemføre i mands minde, idet vejrguderne i den grad var imod cyklebanen. På 27 løbedage havde man 20 aflysninger, og alle disse aflysninger kastede en skygge over en ellers strålende sæson, samtidig med at det også kom til at influerer på det økonomiske resultat, hvor den samlede omsætningen sneg sig over 400.000 kr. med et overskud på 30.000 kr.

Men når man, trods alle besværlighederne, gjorde slutresultat op, kunne man komme til den konklusion, at sæsonen sportsligt og underholdningsmæssigt var ualmindelig fin. Dette skyldes først og fremmest, at det international samkvem mellem landene atter åbnede op, så man kunne få alle de underlandske ryttere at se, som man ønskede. Derfor blev der fra baneledelsens side hellere ikke sparet noget middel for at få de bedste udenlandske ryttere til Aarhus Cyklebane. Sæsonen igennem kunne man glæde sig over cykelløb af første klasses kvalitet, der ikke alene underholdningsmæssigt var et plus, men som også indebar en idrætslig værdi. Udadtil havde Aarhusbanen efterhånden fæstnet sig et godt ry ved afholdelse af en række store stævner af fremragende kvalitet, som i fremtiden ville gavne aarhusiansk banesport.

Rækken af sportslige højdepunkter gennem sæsonen 1946 var lang. Allerede på sæsonens 2. løbedag havde man internationalt løb med deltagelse af 3 af Frankrigs bedste amatører, som banens bedste rytter Jens Aage Nielsen ganske overraskende besejrede, og gennem hele sæsonen var Aarhus Cyklebane velbesøgt af verdensbedste cykelryttere. Søndag d. 16. juni kørtes Aarhus By’s Grand Prix for amatører, med det flotteste felt, der hidtil havde været til start i Aarhus. Den senere verdensmester Oscar Plattner (Schweiz) sejrede foran Jens Aage Nielsen, Axel Schandorff og Carnelius Bijster (Holland) foran 6-7.000 tilskuere. Belgieren Fernand Marquenie sejrede i Petit Prix foran Helmer Nielsen, Børge Mortensen og Jens Juul Eriksen. Søndag d. 30. juni havde man for første gang i Aarhus Cyklebanens historie fået overdraget opgaven at arrangere det Danske Mesterskabet i sprint. Helmer Nielsen og Jens Aage Nielsen var eneste lokale islæt i det 8 mand store felt, hvor man især havde store forhåbninger til den yngste af de to brødre, Jens Aage. Men desværre tabte Jens Aage Nielsen noget skuffende i halvfinalen til Henry K. Nielsen, mens Axel Schandorff ingen besvær havde med storebror Helmer Nielsen. Axel Schandorff blev den første Danmarksmester i sprint i Aarhus, da han over tre afdelinger slog Henry K. Nielsen i finalen, mens Helmer Nielsen slog sin lillebror, Jens Aage Nielsen, i kampen om bronzen over to afdelinger.

Søndag d. 4. august havde man for første gang i Aarhus Cyklebanes historie fået overdraget at arrangere af en officiel landskamp. Den stod mellem Holland og Danmark, og Danmark med Børge Gissel, Jens Aage Nielsen, Kay Werner Nielsen, Benny Schnoor, Preben Lundgren og Axel Schandorff, vandt stort. Onsdag d. 7. august blev man vidne til den største sportsoplevelse til dato, det professionelt Grand Prix med deltagelse af verdens 3 største sprintere: Arie van Vliet (Holland), Jan Derksen (Holland) og Joseph Scherens (Belgien) samt Willy Falck Hansen. Aldrig havde man set så spændende professionelle løb i Aarhus, og kampen om 1. pladsen mellem van Vliet og Scherens var en nydelse af dimensioner. Det var ikke bare sæsonens store højdepunkt, men også et af de største, hvis ikke det største højdepunkt i Cyklebanens historie. Mod slutningen af sæsonen bød man på VM revanche for amatører, bl.a. med deltagelse af den nybagte verdensmester Oscar Plattner, og professionals med verdensmesteren Jan Derksen og van Vliet.

Aarhusbanens største resultat i sæsonen 1946, kom ikke på Aarhus Cyklebane, men ved Verdensmesterskaberne på Oerlikonbanen i Zürich. Jens Aage Nielsen og Helmer nielsen var blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved verdensmesterskaber i sprint. Jens Aage nåede frem til 1/8 finalerne, mens Helmer Nielsen blev slået ud i de indledende runder. Men det blev den danske forfølgelsesløbsmester der skabte det helt store resultat. Først havde Børge Gissel i juli genvundet sit mesterskab i individuelt forfølgelsesløb, nu over 4 km, på Ordrupbanen, og ved verdensmesterskaber i Schweiz var han blandt favoritterne. Efter sikre sejre i de indledende heats, står Børge i finalen overfor franskmanden Roger Rioland. Efter et sandt drama og megen mystik vinder Rioland med under et halvt sekund, og Børge Gissel rejser hjem fra Zürich med en ærefuld sølvmedalje, Aarhus Cyklebanes første VM-medalje. Foruden deltagelsen ved VM, er Jens Aage Nielsen til start ved det store Grand Prix i Paris, hvor han slutter på 3. pladsen efter Reginald Harris (England) og Vidal (Frankrig).

På ledelsessiden bliver formanden for Aarhus Cyklebane Svend Hansen, som også er næstformand i DCU banesportsafdeling, valgt som vice præsident i den internationale cykle union UCI på kongressen i Bruxelles.

Året blev afsluttet med 25 års jubilæumsfest d. 32. oktober på Østergades Hotel, hvori der deltog 250 personer. Formand Svend Hansen var hovedtaler, mens der også blev talt ved viceborgmester, H.P. Jensen, formanden for Danmarks Cykle Union, bogholder Fr. Knudsen, medem af DIF-bestyrelse, tømmermester Klostergaard, formanden for Aarhus Idrætspark, Axel Jensen, formanden for D.B.C., Aage Christensen, tidligere formand, Hakan Dybdahl m.f., og 11 stiftere af A.B.-K.: Hans Petersen, Einar Mathiasen, Willy E. Nielsen, Niels Bundgaard, Alfred Petersen, Th. Bygballe, L. Flindt, O. Jørgensen, Johan Richter, Ch. Hindby og Hakan Dybdahl blev tildelt den indstiftede æresnål. Det hele var flot tilrettelagt af banechef, Erik Linde og administrationschefen, Kaj Holm.

1947

Da man efter sæsonens afslutning skulle gøre resultatet op, kom man til det facit at sæson 24 løbedage stod fuldt på højde med tidligere sæsoner. Både sportslig og underholdningsmæssigt havde den været ualmindelig fin, publikumsbesøget var tilfredsstillende og totalisatoromsætningen, havde på trods af alle fordomme som den eneste totalisatorbane i Danmark, været stigende. Man havde fortsat sidste års skønne tradition med hensyn til international løb, uden smålig skelen til prisen, da man for sportens skyld ville søge at bevare de store linjer. 17 udenlandske amatører, 10 professionals og 22 københavnske amatører gæstede Aarhus Cyklebane i sæsonens løb. Store flotte stævner blev sat op, med verdensmesterskabs revanche matchen mellem verdens 3 bedste amatører, Reniald Harris (England), Cornelius Bijster (Holland) og Henri Senserver (Frankrig), som sæsonens clou. Men også den professionelle verdensmester Joseph Scherens og steyer verdensmesteren Raoul Lesueur (Frankrig) gæstede banen. Engagementet af de mange udlændinge var nødvendigt for at holde et højt niveau, og underholde det forventningsfulde publikum i Aarhus. Dette engagement var en bekostelig men nødvendig affære, eftersom de fleste udlændinge kun kom til Danmark med flyvemaskinen. Det betød på den økonomiske side, at cyklebanen kom ud af sæonen med et lille underskud.

På den sportslige side, gik det desværre den forkerte vej for de lokale ryttere i Aarhus. Børge Gissel var tilbage som banens bedste rytter foran Jens Aage Nielsen, men måtte aflevere sit Danmarksmesterskab i forfølgelsesløbet til ’Kokken’ Knud E. Andersen på Aarhus Cyklebane. Jens Aage Nielsen nåede atter frem til finalen i Grand Prix’er, men tabte til Danmarks bedste sprinter i disse år, Axel Schandorff og belgieren Raymond Pauwels og med Alan Bannister (England) på 4. pladsen. Børge Mortensen havde en stor sæson, men var gang på gang forfulgt af uheld netop når der var betydende løb på programmet. 8 dage før Danmarksmesterskaberne i 4 m forfølgelsesløb styrtede han i et parløb, og de store forhåbninger man havde næret om, at han i år skulle blive Danmarksmester, da han havde flere gange under træning havde kørt hurtigere end ’Kokkens’ vinder tid, brast totalt. Jacob Werren, der var træner for Oscar Plattner i Schweiz, inviterede Børge Mortensen på træningsophold i Schweiz til verdensmester. Efter et besøg på Aarhus Cyklebane havde Werren aldrig set så oplagt et emne til titlen som verdensmester i forfølgelsesløb. Som dansk vicemester var Børge Gissel udtaget til verdensmesterskaberne i Paris. Desværre var Gissel uden form, og blev slået ud allerede i 1/8 af den Schweiziske mester Fritz Schaer. Den danske mester, Knud E. Andersen, sluttede på 3. pladsen. Men hvad der var ærgerligt for Børge Mortensen, var hans tider på de 4 km, så gode at han ville have været med i kampen om medaljerne.

Den største og glædeligste fremgang for banen var dog den store tilgang af dygtige begyndere. 32 unge mennesker har bestået prøven, og mange af dem har under Kaj Nielsens kyndige vejledning allerede opnået så gode resultater, at man havde lov til tro, at den fornyelse, man i mange år har savnet, nu synes at være til stede. For første gang afviklede man Begynder Grand Prix, Prix Falck Hansen, i Aarhus, et løb som Kaj Jensen (København) sejrede foran Gunnar Dalk (København) og Willy Danneskjold.

Materialesituationen lysnede lidt op, idet man gennem Danmarks Cykle Union for banesport fik bevilget 94 belgiske ringe samt en del danske ringe, og senere på sæsonen fik man også så mange tandemringe, at man blev i stand til at variere programmerne med tandemløb. Dog var ringsituationen i 1947 stadig sådan, at man kun med yderste sparsommelighed kunne gennemføre en hel sæson.

Svend Hansen vælger at gå af som formand på den ordinære generalforsamling d. 18. november, da han flytter fra Aarhus. Alexander Jensen overtager atter formandsposten på Aarhus Cyklebane.

Desværre blev året atter skæmmet af et dødsfalg, da en af cyklebanens tidligere formænd søndag d. 16. august dør. Skorstensfejermester Leon Schmidt går bort i en alder af blot 58 år. I ham mistede cyklesporten en kendt skikkelse, en personlighed, der stod forrest i arbejdet for at skaffe de bedste betingelser for cyklesporten i Aarhus. Sammen med Aage Benn og Svend Hansen var Leon Schmidt forgangsmændende for den nye cyklebanen, som afløste gryden i 1940.

1948

Sæson var præget af en fremgang, som man næppe havde turdet håbe på ved dens start. Det stod klart, at pengerigeligheden ikke var så fremtrædende som i krigens år, og man anså det for givet, at dette forhold ville influere på banens økonomiske barometer. Det viste sig lykkeligvis ikke at blive tilfældet, og man kunne konstatere en ikke ubetydelig økonomisk, et udtryk for, at Aarhus Cyklebane havde udviklet sig til en rodfæstet institution i aarhusianernes bevidsthed.

Man havde gennem årenes løb fra baneledelsens side ikke sparet sig nogen anstrengelser for at sikre sig publikums bevågenhed, og også i sæsonen 1948 havde man fulgt traditionen og kun budt publikum det bedste. Igennem sæsonen kunne man glæde sig over cykelløb af høj international standard, og kun i tiden omkring olympiaden frembød det visse vanskeligheder at få virkelig gode udenlandske ryttere til Aarhus, idet de respektive landes olympiske komiteer nedlagde startforbud for amatører, som skulle deltage i de olympiske lege. 21 udenlandske amatører, 12 professionals, 25 københavnske og 2 odenseanske amatører gæstede Aarhusbanen. En række af de store og flotte stævner indledtes med Willy Falck Hansens 25 års jubilæumsstævne, Amatør Grand Prix, Danmarksmesterskabet i 4 km forfølgelsesløb og årets professionelle Grand Prix med deltagelse af verdensmesteren Arie van Vliet, Joseph Scherens, Louis Gerardin (Frankrig) og Italo Astolfi (Italien). Sæsonens clou var en verdensmesterskabs revanchematch mellem den olympiske mester og verdensmester Mario Ghella (Italien) og verdensmesterskabets nr. 2 Axel Schandorff – og endelig satte man punktum for den vellykkede sæson med et stort anlagt 150 omganges internationalt parløb, som beklageligvis måtte afbrydes på grund af regn. Hver enkelt af disse stævner var stærkt medvirkende til at underbygge Aarhusbanens gode omdømme. Omsætningen lød på 490.000 kr. og et overskud på godt og vel 15.000 kr.

Børge Mortensen var for anden gang øverst på præmielisten, til trods herfor har han ikke i fuldt mål har indfriet de forventninger, man havde stillet ham. Præcis som tidligere år, var han en stabil og stærkt kørende rytter, der hævdede sig fint i alle løb og specielt i omnium. Forud for sæsonen, var Børge Mortensen på et 2 måneders træningsophold i Bruxelles. Ved et stort omniums stævne, imponere Mortensen og slutter på 2. pladsen efter den belgiske omniums mester, men foran de bedste hollændere, og foran 30.000 mennesker. Mortensen vinder ved samme lejlighed forfølgelsesløbet i en tid, der havde gjort ham til verdensmester i Paris 1947. Børge Mortensen var sammen med præmielistens nr. 3 Børge Gissel, en del af det danske 4 km hold ved de Olympiske Lege i London. De to gange Børge, bliver dermed Aarhus Cyklebanes første Olympiske deltagere, men efter en kneben sejr over Australien i det indledende heats, taber Danmark klart til Storbritannien. En skuffelse, da man nærede store forventninger til det danske hold, som også bestod af Benny Schnoor og Max Jørgensen fra København. Sprinteren Axel Schandorff hentede Danmarks eneste medalje i cykelsport, ved at vinde bronze efter Mario Ghella (Italien) og Reginald Harris (England).

Danmarks mesterskaberne i individuelt forfølgelsesløb blev atter afholdt på Aarhus Cyklebane. Efter meget diskussion om en unfair fordeling i ½ finalerne, viste Knud E. Andersen sig som den rigtige vinder, da i en gentagelse af finalen fra 1947 slår Børge Gissel. Gissel havde forinden besejret Børge Mortensen, som endeligt tager bronze.

Aarhus By’s Grand Prix blev endnu engang en opvisning af det danske sprint es, Axel Schandorff, men Heron Mariager imponerede i sin comback sæson og sluttede på andenpladsen foran Eugen Kamper (Schweiz) og Pierre Nihant (Belgien). Københavneren Ib Vagn Hansen sejrede i Petir Prix foran Børge Mortensen og Jens Juul Eriksen. Jens Juul Eriksen sluttede sæsonen som det højst rangerede sprinter, foran netop Heron Mariager, selvom han havde ligget stille grundet militærtjeneste. Jens Juul manglede stadig det helt store gennembrug, men det skulle snart komme.

Aarhus Cyklebane kunne også glæde sig over en særdeles stor stab af begyndere, hvor ryttere som Alfred Houlberg og Jørgen Hyldborg var de klart bedste. De sluttede hhv. også som 2 og 3 i Prix Falck Hansen efter Ib Jørgensen fra København.

1949

For første gang siden den nye banes åbning i 1940, skulle man opleve en sæson med såvel sportslig som økonomisk tilbagegang. Den globale økonomiske krise, der ramte Europa i efter krigsårene begyndte for alvor at ramme Aarhus Cyklebane. Man gik ind i en pekuniære nedgangsperiode, der sammenholdt med stiftelsen af Dansk tipstjenesten i 1948, pressede totalisatorspillet på cyklebanen. Der var dog stadig plads til at hjælpe sine omgivelser, og Aarhus Cyklebane startede året, med at dele ud af tidligere års overskud, til stor hjælpe for en lang række nødlidende foreninger i Aarhus kommune.

Allerede inden sæsonens start var man i bestyrelsen klar over, at sæsonen ville blive præget af den mangel på pengemidler, der rådende i Danmark. Derfor besluttede man, at der skulle udvises en vis forsigtighed med hensyn til engagementerne af udenlandske ryttere, og at baneledelsen ikke uden videre måtte vove sig ud i for kostbare arrangementer, men først og fremmest søge udveksling af ryttere mellem D.B.C. og de øvrige baner, så de dyre rejseomkostninger derved blev billiggjort. Man skulle vises et vist mådehold, uden af den grund at bryde Aarhus Cyklebanens sportslige tradition, altid at byde på det bedste, og at give egne ryttere de bedste betingelser for at dyrke deres sport.

Det lykkedes også at gennemføre en sæson, der arrangementsmæssigt ikke stod tilbage for de foregående sæsoner. Dette skyldes først og fremmest et fællesengagement af udenlandske ryttere banerne imellem og at verdensmesterskaberne i år afholdtes i København, hvorved interessen hos de udenlandske ryttere for starter i Danmark yderligere stimuleredes, og enkelte havde endog træningsophold i Aarhus inden verdensmesterskaberne. Aarhusbanen blev i sæsonen gæstet af 18 udenlandske amatører, 9 professionals, 19 københavnske, 3 odenseanske og 1 rytter fra Esbjerg, og alle disse ryttere satte kolorit på en række gode stævner. Heron Mariager viste atter sin klasse som sprinter, der tidligt på sæsonen gav forhåbninger om store resultater, hvor ham bl.a. slog to af Frankrigs bedste ryttere, Charles Prigent og Jaques Bellenger, der senere blev nr. 2 ved verdensmesterskaberne. For første gang efter krigen kunne Aarhus Cyklebanen præsentere amerikanske ryttere på banen, Jack Heid og Donald Sheldon, der opholdt sig i Aarhus inden verdensmesterskaberne. Grand Prix’et blev atter et tilløbsstykke, med stor internationale deltagelses. Eugen Kampen (Schweiz) sejrede foran Alan Bannister (England), Jack Heid (USA) og Walther Iseli (Schweiz).  Danmarks største navn og VM favoritten, Axel Schandorff, var dog ikke til start da han deltog i Grand Prix’et i Paris. Efter Grand Prix’et var en af sæsonens hovedbegivenheder, Danmarksmesterskabet i sprint. Her lykkedes det tilbage vendte Jens Aage Nielsen, som ikke havde kørt i 1948, at vinde bronze foran Heron Mariager. Ingen kunne true en særdeles suveræn Axel Schandorff, som uden besvær sejrede over Ib Vagn Hansen. Sæsonens stor clou var dog verdensmesterskabs revanchematchen mellem de professionelle Reginald Harris, Jan Derksen og Arie van Vliet, der fandt sted dagen efter VM. Det var afgjort en nydelse at overvære, de tre herrer, som viste cykelløb af 1. klasse. Det var den først revanchematch i verden, og det kunne kun lade sig gøre fordi VM afholdtes i København, en chance, der altså blev udnyttet til fulde. Derefter fulgte en revanchematch for amatører med deltagelse af verdensmesteren Sidney Patterson (Australien), Jack Heid (USA), Ib Vagn Hansen og Heron Mariager, mens sæsonens punktum blev afskedsløbet for Børge Gissel. Børge Gissel, der efter 10 års strålende karriere endnu engang demonstrerede sin ukuelige energi, ved at besejre DM’s nr. 3 Preben Lundgren i et 4 km forfølgelsesløb.

Børge Gissel, 3xDanmarksmester og VM sølvvinder i forfølgelsesløb.

Børge Gissel, 3xDanmarksmester og VM sølvvinder i forfølgelsesløb.

Børge Mortensen var for 3. gang i karrieren Aarhus Cyklebanens bedste rytter, og det til trods for, at han ikke opnåede den storform, han bl.a. viste i 1947, men han er som altid sine konkurrenter overlegen i det taktisk spil. Lige bag Mortensen, tog man afsked med en af Aarhus Cyklebanes bedste gennem de sidste årti, Børge Gissel. I sin afskedssæson lykkedes det desværre ikke for Børge at vinde endnu en DM medalje i forfølgelsesløbet, da han slutter på 4. pladsen efter ’Kokken’ Knud E. Andersen, Max Jørgensen, som besejrede Knud Berling i sin ¼ finale, og Preben Lundgren. Heron Mariager atter var at finde i toppen med en 3. plads på præmielisten. Selvom sæsonen startede så flot, og med de takter man også så fra Mariager i starten af 40’erne, kiksede udtagelsen til VM desværre, selvom Mariager var draget til København for at dygtiggøre sig inden mesterskaberne. Jens Juul Eriksen, var atter blandt de bedste, men manglede stadig det sidste for at kunne være med i sprint. Jens Aage Nielsens yderste vellykkede comeback, der bl.a. resulterede i en 3. plads ved Danmarksmesterskabet og sejren i Aarhus mesterskabet. Men grundet manglede grundform stoppede Jens Aage inden sæsoen var kørt til ende, for at forberede sig til sæsonen 1950.

I løbet af sæsonen kunne Børge Gissel, Børge Mortensen, Svend Gissel, Folmer Sørensen, Hans Chr. Johansen, Hans Gissel og Verner Gravesen fejre deres 10 års jubilæum på Aarhus Cyklebanen, som blev fejret med et særligt jubilæumsløb.

På den ledelsesmæssige var 1949 et relativt begivenhedsfattigt år, Alexander Jensen trak sig godt nok som formand for Aarhus Cyklebane, og efterfølgelses uden drama af Kai Holm på generalforsamlingen d. 26. november. Inden da har der været væsentlig mere drama, da Heron Mariager vælger forlader Aarhus Cyklebane, til fordel for cyklebanen i Odense. Dette skyldes uoverensstemmelser med banens ledelse, som Mariager ikke mener har støttet ham nok i forberedelserne frem mod verdensmesterskaberne. Noget sportsleder Ivan Hansen sjovt nok er stærkt uenig i. Dermed går Aarhus Cyklebane ud af 40’erne og ind i 50’erne uden tre af sine største stjerne, Børge Gissel, Heron Mariager og desværre kom Jens Aage Nielsen aldrig tilbage i 1950.