Aarhus Cyklebanes Venner

Aarhus Cyklebanes venner blev etableret i Januar 2019, som en underafdeling af Aarhus Cyklebane. Gennem længere tid havde der fra flere af Aarhus Cyklebanes veteraner været et ønske om at etablere et tilbud til personer som føler en tilknytning til Aarhus Cyklebane, men som ikke nødvendigvis er aktive ryttere. De fleste medlemmer af Aarhus Cyklebanes Venner er tidligere cykelryttere på Aarhus Cyklebane, men det er ikke noget krav.

Et medlemskab af Aarhus Cyklebanes Venner er formelt set også et medlemskab af Aarhus Cyklebane. Som medlem modtager man et personligt medlemskort, som giver adgang til alle stævner på Aarhus Cyklebane. Herudover giver medlemskortet også adgang til at forsyne sig med kaffe og kage i restauranten, i forbindelse med stævner.

Cykelryttere som er indlemmede i Aarhus Cyklebanes Hall of Fame betragtes som æresmedlemmer af Aarhus Cyklebanes Venner.

Du kan melde dig ind i Aarhus Cyklebanes Venner her: INDMELDELSE

Gunnar Asmussen og Peter Tranberg hilser på hinanden ved Jørgen Leths Æresløb