#aarhusbanen – Følg os på de sociale medier!

Fedet

Efter et studiebesøg på Ordrupbanen, vender bestyrelsesmedlem i Aarhus Bicycle Club, Elwin Wistoft, hjem med tegningerne til en moderne cyklebane med cementbelægning. Da økonomien er på plads, opfører Aarhus Bicycle Club en ny cyklebane på fedet i Risskov. Placeringen af cyklebanen kan virke langt fra Aarhus centrum efter nutidens standard, men placeringen er nøje udvalgt. At gå til banecykelløb, og erhvervelse af cykler generelt, er i de første mange år en bekostelig affære og forbundet med en udsøgt luksus som kun de færreste har råd til. Derfor placeres cyklebanen i Risskov, hvor en stor del af befolkningen har råd til denne luksus.

Søndag d. 6. maj 1894 byder Aarhus Bicycle Clubs formand, Jens Christian Møller, en udsøgt skare af byens honoratiores velkommen til frokost på Hotel Royal. Derfra køres der i droske gennem Risskov til indvielsen af Aarhusbanen, “Nordens Største Cyklebane“. En 400 meter lang cementbane med svagt hævede sving, med en svimlende anlægssum på 9.869 kroner. I forbindelse med banen er der opført en stor tribune og en restaurationsbygning, hvor man fra altanen har udsigt over hele banen, samt Aarhusbugten. Der er ligeledes totalisatorboder, samt omklædningsrum til rytterne med styrtebad, og hele anlægget er omkranset af plankeværk for at spærre for gratisternes nysgerrige blikke.

Ved åbningen havde Aarhus Bicycle Club planlagt et spændende program, men desværre holdt vejret ikke. Det lykkedes kun at gennemføre et enkelt løb, over 1.200 meter, som Bager Hansen fra Vejlby vinder i tiden 2 minutter og 14 sekunder.

Om åbningsstævnet skriver Aarhus Stiftstidende således:

Mellem Østbane og Bugt, kranset af Skov og Sø, tæt ud til Aarhusbugtens friske Vand, med herlig Udsigt til Mols’ smilende bakkerige Landtunder og nedover til Marselisborgskovene, hvor Bøgen telter sit Sommertag- ligger den nye Væddeløbsbane yderst ude bag den lille men stadig voxende Villaby, der gjemmer sig under Højderne ved Riis Skov“. Og “De Aarhus-Cyklister har ikke alene en Mønsterbane for Jylland, men den berømmelige store Ordrupbane ved Kjøbenhavn er ikke større, end at den mageligt kan ligge inden i Aarhus Cyklebane.

I 1877 havde Aarhus-Ryomgård Jensbaneselskabet anlagt den første del, af det vi i dag kender som Grenaabanen. I 1885 overtog De Danske Statsbaner driften på strækningen til Ryomgaard, som ikke bare havde trinbræt. Aarhus Bicycle Club fik, samtidig med opførelsen af cyklebanen, tilladelse af statsbanerne til at anlægge en cykelsti langs vandet uden for jernbanesporet, fra Østbanegaarden til Risskov. Dermed blev det særdeles let at komme fra Aarhus centrum til cyklebanen på fedet. Anlægsarbejdet af cykelstien kostede 2.223 kroner, og skulle siden hen vise sig at være en god investering. Man forbyder nemlig al brug af stien for uvedkommende, og pålægger cyklisterne at melde sig ind i Aarhus Bicycle Club for at kunne benytte cykelstien. Derudover opføres også Risskov Badehotel, tæt ved den nyopførte cyklebane. Hotellet har til formål at tjene som standsmæssig indkvartering for banens tilrejsende gæster.

Risskov badehotel var et populært forlystelsessted på Vejlby Fed nær Risskov strand. Hotellet blev opført i forbindelse med opførslen af den nye cyklebane, som et topmoderne cykelsportshotel, med formål om at betjene banens ryttere og officials. Efter nedlæggelsen af cykelbanen i 1897, blev hotellet stående, og den 15. maj 1904 genåbnede det under ejerskab af den driftige Charles A. Ehlers, som indtil sin død i 1919 stod i spidsen for det særdeles populære forlystelsessted og hotel. I 1906 fik byens borgere mulighed for at sejle fra Aarhus til hotellet, med turistbåden Riis Skov.
Hotellets Hovedbygning blev udvidet flere gange, og i 1910 tilføjedes en stor veranda, hvorfra gæsterne til lyden af levende musik havde udsigt til stranden og bugten. Med Ehlers’ bortgang gik etablissementet ind i en periode med stilstand, indtil teatercafeens vært, Albert Leth, overtog stedet i begyndelsen af 1930’erne. Hermed indledtes en periode med nyt liv; der blev danset både indendørs og på den åbne estrade, ligesom åbningstiden blev udvidet til klokken 02.00. Morskaben var imidlertid højlydt, og nabolagets villaejere var ikke altid lige begejstrede for stedets succes. Der indløb klager, hvorfor sognerådet valgte at undlade at forny hotellets spiritusbevilling. Leth trak sig som konsekvens heraf tilbage fra forlystelseslivet.
I 1960’erne forsøgte man at genoplive stedet, men forsøget strandede nok engang på sognerådets modvilje mod at tildele en spiritusbevilling. I 1970’erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet palæet eksisterer stadig og er i dag udstykket til lejligheder.

Det første store arrangement på den nye bane gennemføres anden pinsedag, mandag d. 14. maj 1894. I strålende solskin, overværer 3.000 tilskuere de lokale ryttere blive besejret af Samson fra Malmø, Koch fra København og Mohr fra Helsingør. På trods af udenbys dominans, er den nye cyklebane en stor succes. Senere på sæsonen viste også nordmændene Erichsen og Berghoff, sig de lokale ryttere overlegne.

Cykelløb på Aarhusbanen ved Risskov.
Cykelløb på Aarhusbanen ved Risskov.

Den store succes i 1894, får Aarhus Bicycle Clubs bestyrelse til at tænke stort forud for 1895. Man planlægger at afholde 6 løbedage, hvoraf de 3 skulle være med international besætning i første klasse. En kostbar vandrepokal blev udsat, og vundet første gang af Odenserytteren Axel Dahl, der over én dansk mil sejrede foran svenskeren Sjöberg og københavneren Orla Nord. På trods af det flotte program, blev 1895 sæsonen alligevel en skuffelse, og ikke mindst en økonomisk bét, der skulle komme til at svie i resten af banens levetid. Årsagerne til skuffelsen, skulle blandt andet findes i vejrforholdene på fedet. På de størst opslåede løbedage blæste en orkan ind fra vandet, hvilket medførte at mange tilskuere valgte at blive hjemme. Selve cementen havde det svært ved at klare de danske vintre, og flere steder kunne man spore alvorlige frostsprængninger, der grundet den dårlige økonomi ikke blev udbedret. Samtidig valgte flere af de svenske ryttere, der i internationale løb skulle have konkurreret med Tyskerne fra Kiel og Flensborg, at udeblive. Derfor nappede de tyske ryttere alle præmierne uden større besvær, til stor ærgrelse for de fremmødte tilskuere.

Det hjalp heller ikke yderligere på situationen, at der var interne uenigheder om hvilken gren af cykelsporten der skulle have det primære fokus i Aarhus Bicycle Club. Mange var af den holdning, at det var småligt og egoistisk at isolere sig om banesporten på bekostning af landevejsløb. På trods af kritikken, holdt bestyrelsen fokus på at præsentere løbedage af højt sportsligt niveau. Søndag d. 5 juli, kunne man derfor byde 3.000 tilskuere velkommen, i regn og rusk, til at opleve professionelle ryttere for første gang, hovedsageligt med tysk deltagelse. Dette faldt dog ikke i publikums smag, og medførte hyssen fra publikum, som refereret i en avis, idet tyskerne slet ikke viste det initiativ eller den klasse, der forventedes at afskille dem fra amatørerne. Til gengæld, kunne det aarhusianske publikum for første gang opleve den kommende danske verdensstjerne og 6-dobbelte verdensmester, Thorvald Kristensen, nok bedre kendt som Thorvald Ellegaard. Thorvald Ellegaard vinder vandrepokalen, ved at besejre den forsvarende indehaver og by kammerat fra Odense Axel Dahl.

Forud for sæsonen 1897 er der nu 11 cyklebaner i Danmark. Foruden Aarhusbanen, er der to ved København (Ordrup og Bernstorffsgade), samt Helsingør, Slagelse, Næstved, Nakskov, Maribo, Odense, Esbjerg og Horsens. Som en konsekvens af at statsbanerne nedlægger ruten med skovtogene, bliver det nærmest umuligt at trække folk ud til cyklebanen på fedet. Derfor er forventningen at der ikke ville blive afholdt løbedage i Aarhus. Det får Dansk Cycle Ring i Helsingør til at tilbyde at give afkald på 2. pinsedag, hvis Aarhusbanens ledelse skulle ønske at gøre endnu et forsøg. Det fik de mismodige aarhusianske arrangører til at mande sig op endnu engang, hvilket resulterede i et smukt pinsestævne. Stævnet Mandag den 7. juni forløber perfekt, med noget der må betegnes som rekord i ryttertilslutning, nemlig hele 27 ryttere. Det giver Aarhus Bicycle Club blod på tanden, og der udskrives propositioner til et stævne, søndag den 22. august, med blandt andet den føromtalte vandrepokal på programmet. Desværre blev stævnet aldrig til noget, og Thorvald Ellegaard fik aldrig mulighed for at forsvare sin pokal, i den forventede dyst mod Axel Dahl.
Dermed er cyklebanen på fedet endegyldigt død, blot 4 år efter indvielsen. Selve cementen bliver hugget op i 1899, og efterfølgende holdes Aarhus Bicycle Club i live, af cykelstien langs jernbanen. Da der stadig ikke kørte sporvogne til og fra Risskov, var cykelstien i mange år den nemmeste måde at komme frem og tilbage mellem midtbyen og det nye kvarter nord for skoven. Ved indvielsen af den Permanente i 1933, måtte Aarhus Bicycle Club dog overdrage stien til Aarhus Kommune for 7.500 kr. og i 1939 blev klubben endegyldigt opløst.

1922 – 1940
Gryden