#aarhusbanen – Følg os på de sociale medier!

SCO Challenge

Er du klar på en udfordring? Det spørgsmål har vi, i samarbejde med SCO Cykler, stillet til en række Aarhus-personligheder. Udfordringen er simpel; kør en omgang på Aarhus Cyklebane så hurtigt som muligt. Konceptet er blevet taget vel imod, og vi glæder os til at byde mange flere forskellige personligheder velkommen på Aarhus Cyklebane til en hård men hyggelig udfordring.

SCO Challenge scoreboard

RytterTid
Rene “Pandekagemanden” Tellisen28,290
Bünyamin Simsek35,324
“Chili” Klaus Pilgaard36,410

SCO Verdensmestercyklen

I 1974 blev Peder Pedersen, med tilnavnet “Store Peder”, verdensmester i sprint i Montreal på sin danskproducerede SCO banecykel, som meget naturligt hurtigt fik tilnavnet verdensmestercyklen. I finalen slog Peder Pedersen australske John Nicholson, som i øvrigt den dag i dag er en flittig gæst på Aarhus Cyklebane. Finalen ender med at blive meget dramatisk, da der efter to matcher står 1-1 mellem Pedersen og Nicholson som derfor må ud i en tredje og afgørende duel. I den tredje match styrter Peder Pedersen dog, og de to ryttere må køre den tredje match om, før Peder Pedersen til sidst kan tage dannebrogstrikoten med hjem til Danmark.

Peder Pedersen gik desværre bort i 2015, men efterlader sig en glorværdig karriere, især som banerytter, men også som politisk aktiv i cykelsporten hos DCU og UCI. I Aarhus huskes Peder Pedersen ikke mindst som Niels Fredborgs absolut største rival gennem en årrække hvor de begge to var blandt verdens bedste banesprintere. Rivaliseringen blev ikke mindst forstærket af at fynboen Peder Pedersen havde hjemmebane på Odensebanen, mens Niels Fredborg som bekendt hørte til i Aarhus. Trods rivaliseringen var der dog også et stort kammeratskab mellem de to danskere, som i den grad tegnede en guldalder for dansk banesprint.

I 2017 genoplevede SCO verdensmestercyklen, med en kombination af klassisk cykeldesign og moderne teknologi. Det er denne cykel som deltagerne i SCO Challenge kører på, når det gælder om at tilbagelægge en omgang på Aarhus Cyklebane så hurtigt som muligt.

Hør mere om SCO verdensmestercyklen i denne video