#aarhusbanen – Følg os på de sociale medier!

VM London dag 2 – Dansk Medalje

0

VM London

Det danske 4.000 meter hold viste stor klasse på anden dagen ved VM i London, og kørte sig med en danske rekord til en VM bronze i den olympiske disciplin.

4.000 meter holdforfølgelsesløb Kvinder

Anden dagen ved VM blev skudt i gang med kvindernes kvalifikation i 4.000 meter holdforfølgelsesløb. Her blev de britiske værters dårlige start på dag 1 forstærket med noget der kunne ligne en regulær katostrofe i kvindernes holdløb. De så sejrs vante britiske kvinder, der kom til VM som olympiske mestre, europamestre og forsvarende VM sølvvindere, var næst hurtigst efter 3.000 meter, men så gik holdet i opløsning og faldt helt sammen. Kvalifikationen blev vundet af USA foran Canada, New Zealand, Australien og Storbritannien endte helt nede som nr. 5. Dermed kan briterne bedst nå en bronze finale senere i dag, hvor kvindernes holdløb skal afgøres.

1.000 meter Mænd

Tidligere var 1.000 meteren en stor disciplin, med mange deltagere og højt niveau, hvor Danmark med Niels Fredborg i særdeleshed, har høstet mange medaljer i tidens løb. Men efter man fra UCI’ side sløjfede 1.000 meteren fra det olympiske program, er den i den grad falmet i VM sammenhæng, og især i år hvor de hurtigste satser på keirin og sprint på bekostning for kilo’en. Den forsvarende verdensmester og verdensrekordholder, franskmanden François Pervis, var da hellere ikke at finde på startlisten, men derfor ente det stadig med at blive en spændende afslutning.

Den tidligere verdensmester i sprint og på 1.000 meter, hollænderen Theo Bos, har i en årrække fokuseret på landevejen, og er nu vendt tilbage til banen for at fokuserer på OL i Rio. Da Bos ikke var seeded startede han allerede som nr. 2 i det 15 mand store felt, og satte en tid der skulle vise sig at holde hele vejen til slut, næsten. Theo Bos var nemlig eneste mand under 1.01, og den tid var bedst da sidste mand, Joachim Eilers fra Tyskland blev sendt af sted. Allerede fra første omgang var Eilers klart bedre end Bos, og selvom Eilers gik lidt ned til slut, kunne han sikkert tage sin første VM titel på 1.000 meteren, foran Theo Bos og franske Quentin Lafargue.

Tyske Joachim Eilers vinder guld på 1.000 meter, foto: Bryn Lennon Getty Images

Tyske Joachim Eilers vinder guld på 1.000 meter, foto: Bryn Lennon Getty Images

Scratchløb Kvinder

Det første sæt medaljer der skulle uddeles i aften programmet, var i kvindernes scratchløb. Her var der en kæmpe favorit, nemlig Laura Trott fra Storbritannien. Ikke nok med at hun er cykelrytter i verdensklasse, så er hun cykel darling nr. 1 i Storbritannien, og på højde med Bradley Wiggins og Mark Cavendish i popularitet. Derfor var der også meget opmærksomhed på hende, både fra en udsolgt Lee Valley Velopark, og et helt felt af konkurrenter. Efter et meget taktisk løb, tog irske Lydia Boylan chancen lidt over halvejs igennem de 40 omgange, og herfra blev farten ikke sat ned. Tre ryttere slap, med blandt andet tyske Charlotte Becker, slap afsted, og fik efter kort følgeskab af yderligere to ryttere. De fem arbejde godt sammen, og da ingen ville hjælpe Laura Trott med at lukke hullet, lignede det at de 5 skulle fordele medaljerne i mellem sig. Men Trott ville det anderledes, med 1.500 igen tog en 3 omgange lang føring, og fik mindste afstanden til de 5 i front betydeligt, men uden hjælpe fra den forsvarende mester Kirten Wild fra Holland, og den anden outsider, Jolien d’Hoore fra Belgien, som begge havde mere travlt med at følge Trotts hjul end selv få vind på næsen. Canadiske Stephanie Roorda tog chancen og lancerede sit angreb oven på Trotts forcering, og Trott gik efter hende. Da der manglede halvanden omgang var der atter samling på fronten og Roorda forsatte forbi de fem i udbryder ud på sidste omgang, men gennem det sidste sving kom Trott udenom med Wild på hjul. Selvom Wild havde siddet i hjul de sidste omgange, kunne hun ikke gå forbi Trott, der dermed kunne hente værterne deres første guld medalje. Stephanie Roorda holdt Jolien d’Hoore bag sig og tog bronzen.

Laura Trott spurter sig til guld i kvindernes scratchløb foran hollandske Kirstin Wild og canadiske Stephanie Roorda, foto: Getty Images

Laura Trott spurter sig til guld i kvindernes scratchløb foran hollandske Kirstin Wild og canadiske Stephanie Roorda, foto: Getty Images

Keirin Kvinder

Keirin er blandt de olympiske discipliner, og derfor er konkurrencen hård om placeringerne. Efter en stærk finalen, vandt tyske Kristian Vogel sin anden VM titel i keirin foran den levende legende, Anna Meares fra Australien og britiske Rebecca James. Et par af forhåndsfavoritterne, den hollandske europamester Elis Ligtlee og russiske Anastasiia Voinova, floppede fælt. Ligtlee blev slået ud i semifinale og sluttede som nr. 11, mens Voinova end ikke nåede frem til semifinalen.

Tyske Kristian Vogel vinder Keirin foran australske Anna Meares og britiske Rebecca James, foto: Getty Image.

Tyske Kristian Vogel vinder Keirin foran australske Anna Meares og britiske Rebecca James, foto: Getty Image.

4.000 meter holdforfølgelsesløb Mænd

I holdforfølgelsesløbet var de danske herre i aktion hele to gange i løbet af anden dagen. Først skulle de op i mod Holland i eftermiddagens 1. runde for at køre om en eventuel bronze finale, og det tør siges at danskerne var klar. Det danske hold bestående af Lasse Norman Hansen, Casper Folsach, Niklas Larsen og Frederik Rodenberg udraderede Holland i tiden 3.54,940 hvilket også er ny dansk rekord. Tiden var samtidig også 1. rundes tredje hurtigste tid, kun overgået af Australien i 3.54,029 og Storbritannien i 3.54,267, og dermed var Danmark klar til finalen om bronze medaljerne. Noget overraskende skulle det danske hold møde det italienske hold, som kørte i 3.58,902, da de forsvarende verdensmestre fra New Zealand gik ned og kun sluttede i 7. hurtigste tid.

Holdløbsfinalerne var aftenens sidste events, og efter at New Zealand havde besejret Holland og 7. pladsen og Rusland havde besejret Tyskland om 5. pladsen, var det blevet danskernes tur til at møde Italien. Efter den fantastiske rekord tidligere på dagen var der genvalg til de fire ryttere, Lasse Norman Hansen, Casper Folsach, Niklas Larsen og Frederik Rodenberg, mens Italien havde skiftet Francesco Lamon og Michele Scartezzini ud med Elia Viviani og Filippo Ganna, mens der var genvalg til Liam Bertazzo og Simone Consonni. Men selv med friske ryttere, hvor den ene var Viviani, var danskerne stærkere. Allerede efter de første 1.000 meter var danskerne i fornt med over et sekund, og holdet øgede hele vejen forspringet til italienerne. Selv da Frederik Rodenberg slog væk med 5 omgange igen, kom italienerne ikke tættere på, og Danmark kørte for anden gang under den gamle rekord fra OL i Beijing, i tiden 3.55,936 og dermed den 6. danske medalje i holdløb de seneste 10 år. Stærkt af en relativt lille nation som Danmark, men det vidner om et stort arbejde af folkene bag holdet. Til sammenligning har den tidligere stormagt, Tyskland, ikke vundet én eneste medalje i holdløbet i samme perioder. Faktisk skal man helt tilbage til VM i Ballerup 2002, for at finde den seneste tyske medalje i holdløbet.

Danmark på vej bronze medaljerne.

Danmark på vej bronze medaljerne.

Finalen

Man havde knapt fået armene ned i juble over den danske bronze medalje, ventede en sand lækkerbisken for cykelelskere: VM Finalen, mellem de britiske værter i en fyldt Lee Valley VeloPark, mod ærkefjenderne fra Australien. Australien har vundet medalje hvert år siden 2008, hele 4 af guld. Da rytterne gjorde sig klar var hele hallen død stille, og da startskuddet lød, var det som taget løftede sig. Denne duel, mellem disse to stormagter på cyklebanen, har været ventet med spænding længe inden VM. Australien lagde bedste fra land, og tog hurtig en føring på et halvt sekund. Halvejs inde i løbet havde Australien øget forspringet til 0,7 sekund, men så kom Wiggins i fornt af det britiske hold. Fra 2.750 meter tog Sir Bradley Wiggins en monster føring, og bragte briterne tilbage i front med under 500 meter igen. Men den kraftige forcering havde kostet for en anden af de gamle drenge, Ed Clancy. Clancy’ sidste føring blev kun på en halv omgang, uhørt på dette niveau, og kunne derefter ikke holde hjul på sine to landsmænd. Fra at have guldmedaljerne om halsen efter 3.750 meter, sprang det britiske hold i luften og Australien kom tilbage på den sidste omgang og kunne juble over at have besejret løven i egen hule.

Australien har netop besejret Storbritannien i holdløbet, foto: Getty Image.

Australien har netop besejret Storbritannien i holdløbet, foto: Getty Image.

 

Resultater Dag 2

4.000 meter holdforfølgelsesløb kvalifikation Kvinder

  1. USA, 4.16,180
  2. Canada, 4.20,664
  3. New Zealand, 4.20,673
  4. Australien, 4.20,830
  5. Storbritannien, 4.21,054
  6. Polen, 4.29,239
  7. Italien, 4.29,857
  8. Kina, 4.29,941
  9. Irland, 4.32,127
  10. Tyskland, 4.32,398
  11. Hviderusland, 4.32,952
  12. Rusland, 4.35,521
  13. Japan, 4.38,394

1.000 meter på tid Herre

  1. Joachim Eilers, Tyskland, 1.00,042
  2. Theo Bos, Holland, 1.00,461
  3. Quentin Lafargue, Frankrig, 1.01,581
  4. Krzysztof Maksel, Polen, 1.01,597
  5. Matthew Crampton, Storbritannien, 1.01,669
  6. Matt Archibald, New Zealand, 1.01,718
  7. Tomáš Bábek, Tjekkiet, 1.01,962
  8. Robin Wagner, Tjekkiet, 1.02,206
  9. Santiago Ramirez, Colombia, 1.02,207
  10. Maximilian Dornbach, Tyskland, 1.02,425
  11. José Moreno Sanchez, Spanien, 1.02,550
  12. Im Chae-bin, Syd Korea, 1.02,666
  13. Mateusz Lipa, Polen, 1.02,908
  14. Kacio Freitas, Brasilien, 1.04,202
  15. Mika Simola, Finland, 1.04,641

Scratchløb Kvinder

  1. Laura Trott, Storbritannien
  2. Kirsten Wild, Holland
  3. Stephanie Roorda, Canada
  4. Jolien d’Hoore, Belgien
  5. Jarmila Machacova, Tjekkiet
  6. Evgeniya Romanyuta, Rusland
  7. Arlenis Sierra, Cuba
  8. Qianyu Yang, Hong Kong
  9. Charlotte Becker, Tyskland
  10. Marina Shmayankova, Hviderusland
  11. Minami Uwano, Japan
  12. Yareli Salazar, Mexico
  13. Natalia Rutkowska, Polen
  14. Maria Giulia Confalonieri, Italien
  15. Pascale Jeuland, Frankrig
  16. Leire Olaberria, Spanien
  17. Kimberly Geist, USA
  18. Alzbeta Pavlendova, Slovakiet
  19. Tetyana Klimchenko, Ukraine
  20. Lydia Boylan, Irland, – 1 omgang

4.000 meter holdforfølgelsesløb Finaler Herre

Guld Finale

  1. Australien, 3.52,727
  2. Storbritannien, 3.53,856

Bronze Finale

  1. Danmark, 3.55,936
  2. Italien, 3.58,262

Finalen om 5.-6. pladsen

  1. Rusland, 3.59,833
  2. Tyskland, 4.01,725

Finalen om 7.-8. pladsen

  1. New Zealand, 3.55,875
  2. Holland, 4.03,486

 

About Author

Formand for Aarhus Cyklebane

Comments are closed.