Discipliner kan variere i navn og udformning fra bane til bane. Den Internationale Cykle Union har sat en række standarder for løb der køres ved internationale mesterskaber som OL, VM, EM og World Cuppen. Ved lokale løb, som på Aarhus Cyklebane, kan man se bort fra disse standarder. Nedenfor gennemgås de løbsformer, som kan opleves på Aarhus Cyklebane.
Sprint: Banesportens kongedisciplin, hvori der har været afholdt verdensmesterskaber siden 1893. Her duellere 2 ryttere mod hinanden i sprint matcher over 3 omgange, ofte over bedst af 3 heats. Typisk for et Sprinter Grand Prix, køres der indledende tidskørsel over 200 meter med flyvende start. Kvalifikationen danner grundlag for seedningen i den efterfølgende knock-out runde. Sprint matcherne kan også køres med hhv. 3 og 4 ryttere alt efter pågældende format.
Holdsprint eller Olympisk Sprint: Er et kort løb for de sprint stærke ryttere over tre omgange, med tre ryttere på hvert hold (to omgange og to ryttere for kvinder). Hver rytter skal føre en hel omgang, for derefter at slå væk. Det hold, der tilbagelægger løbets distancen i den hurtigste tid, er vinder af løbet.
Keirin: Køres over ca. 2 km, hvor rytterne skal positionere sig bag en derny, som gradvist øger farten. Dernyen trækker væk fra banen med 2 ½ omgang eller ca. 600-700 meter til mål, og spurten kan herefter indledes. Rytterne må ikke passere dernyen før løbet gives frit, sker dette skal der foretages om start.
Scratch-løb: En gammel klassikere på rigtigt mange cyklebaner er “Scratchløbet”, som på Aarhus Cyklebane er et kort linjeløb over en omgang + 33 meter. Her starter rytterne side om side og det gælder om at komme hurtigt fra start da løbet kun er 366 1/3 meter langt. Løbsformen kan variere i længde fra bane til bane.
Tidskørsel (Time Trial): Individuel tidskørsel med stående start. Køres for mænd over 1.000 meter og for kvinder over 500 meter.
Individuelt forfølgelsesløb (Pursuit): To ryttere dyster mod hinanden. Rytterne starter på hver sin side af banen, ved hhv. rødt (tribune langsiden) og grønt flag (modsatte langside). Vinderen er den der tilbagelægge konkurrencens distance hurtigst, eller indhenter modstanderen. Ved internationale mesterskaber køres forfølgelsesløb køres over 4.000 meter for mænd og 3.000 meter for kvinder. Forfølgelsesløb, kan køres med kvalifikation og efterfølgende knock-out runder.
Hold forfølgelsesløb (Team Pursuit): Der køres efter sammen princip som ved individuelt forfølgelsesløb. I stedet for en enkelt rytter, køre to hold bestående af 4 ryttere mod hinanden over 4.000 meter. Holdforfølgelsesløb kan ligeledes indledes med kvalifikation for hvert enkelt hold, og efterfølgende knock-out runder.
Australsk Forfølgelsesløb: Som er en udvikling af det individuelle Forfølgelsesløb, har alle dage været en publikums favorit. Modsat det individuelle forfølgelsesløb, hvor kun to ryttere dyster mod hinanden, køres Australsk Forfølgelsesløb med flere ryttere. Deltagere antallet kan variere fra 4 til 12 ryttere. Her starter de deltagende ryttere ligeligt fordelt på banen, og skal tilbagelægge en given distance. Bliver en rytter hentet og passeret indenfor den angivne distance, skal denne rytter udgå, vinderen er den rytter der enten kører distancen hurtigst eller indhenter alle sine modstandere.
Linjeløb (Scratch Race): Den mest udbredte løbsform, som et hvert bane stævne ikke kan være foruden. Her starter rytterne i et samlet felt, og det gælder om at tilbagelægge den givne distance først. Der køres ikke om point eller med indlagte spurter, vundne omgange tæller forud.
Pointløb (Point Race): Tidligere dansk parade disciplin ved VM og OL, hvor der konkurreres om point. Vinderen er den rytter med flest indkørte point ved løbets afslutning. Rytterne kan score point i indlagte spurter, normalt 5, 3, 2 og 1 point til de fire første, samt 20 point ved en vunden omgang. Pointløb kan variere i format, og kan køres: Med progressiv pointfordeling, her starter man med få point i den først spurt, derfra stiger antallet af point ved hver enkelt spurt. Eller som Tempoløb, her gives der få point i hver spurt, men til gengæld er der kortere mellem hver spurt end i det traditionelt pointløb.
Udskilningsløb (Elimination eller Devils): Er banesportens mest seværdige disciplin. Rytterne starter samlet, og i hver eller hver anden omgang udskilles den sidste rytter over målstregen, som dermed er ude af løbet. I forbindelse med udskilningerne kigger man efter det bagester punkt på cyklen, som er bagenden af baghjulet. Vinderen er den rytter der gennem hele løbet undgår, at blive udskilt. Noget utraditionelt tæller vundne omgange ikke forud.
Spurtløb: Er modsætningen til udskilningsløb. Her er vinderen af første spurt også vinder af løbet, vinderen af anden spurt bliver nr. 2 i løbet og så fremdeles. Antal omgange før første spurt og omgang mellem hver spurt kan variere fra løb til løb.
“Længste Omgang” (“Longest lap” eller Marymoor Crawl): Denne spektakulære løbsform er opfundet på Marymoor Veodrome Washington, USA. Køres over én omgang. Rytterne sendes af sted fra modsatte langside, hvorfra de skal køre frem til startområdet på mållangsiden. Rytterne skal befinde sig i startområdet frem til startsignalet lyder (klokken ringer), maksimalt 4 minutter. Når klokken ringer er løbet, over én enkelt omgang, givet frit. Før klokken ringer må rytterne ikke passere mållinjen, sætte en fod ned eller røre ved en modstander, såfremt dette finder sted, er rytteren ude af løbet. Her kan løbet varier både i længde og tid.
Robotløb: Er et kombinationsløb af point- og udskilningsløb. Her kombineres de to discipliner med et givent antal omgange af hver disciplin. Når man bliver udskilt af løbet mister man alle sine, undervejs, indkørte point. Der køres normalt med udskilning af det halve antal ryttere, og man skal nå hele vejen til mål for at blive placeret i løbet.
Omnium: Omnium er banesportens svar på mange kamp. Meget lig atletikkens ti- og 7-kamp, sammensættes en omnium konkurrence af et givent antal af alle de ovenstående discipliner. Med optagelsen af omnium på det olympiske program har den internationale cykelunion (UCI) fastsat en bestemt kombination, rækkefølge og distance af disciplinerne. Men under et ikke-uci løb kan en omnium konkurrence sammensættes efter løbsledelsens ønske, i forhold til discipliner og antal af discipliner.
Parløb: Pointløb for Par. To ryttere køre sammen og skifter ved at slynge hinanden af sted. Antal af pointgivne spurter kan variere, og vundne omgange tæller forud for point.
Dernypace og Motorpace: Motorpace er en traditionsrig disciplin, hvori der har været afholdt verdensmesterskaber fra 1893-1994. Her kører en rytter bag en “Steher” (motorpace maskine), maskinerne giver så meget læ, at rytterne kan køre ved meget høj fart. Der benyttes også specielt byggede cykler med meget højt gear, så farten ofter kommer over 70 km/t. I dernypace køres der på almindelige banecykler, og bag en mindre pace maskine, dernyen. Denne giver stadig tilstrækkeligt med læ, til at løbene køres med hastigheder omkring 60 km/t.
Italiensk Jagtløb: To lige store hold, som kan variere af antal ryttere, starter på hver sin side af banen og kører imod hinanden. Som i hold sprint, slår den forreste rytter væk efter en ført omgang. Et hold vinder, ved at indhente modstanderholdet, eller hvis holdets sidste rytter kører i mål før den sidste rytter fra modstanderholdet.
Timerekord: Tidskørsel, hvor det gælder om at tilbagelægge den største mulige distance over en time. Det kan enten gøres individuel eller bag en pacer.