DM Bronze til Aarhus

0

DM Holdløb

I går aftes blev de danske bane mesterskaber i Thorvald Ellegaards Arena-Odense skudt i gang med 4.000 meter holdløb. Medaljerne gik som ventet til de tre forhåndsfavoritter, med guld til Riwal-Platform, sølv til Sjælland og bronze til Aarhus.

Efter mange års fravær, kom DM i holdløb i fjor tilbage på programmet. Igen i år åbnede Odense Cyklebane dørene for årets DM, og i år havde det sportslige niveau fået et tak op. Hele 7 hold havde meldt deres ankomst ved årets mesterskab, heriblandt det danske Continental hold, Riwal-Platform, og sidste års DM bronze vindere fra Sjælland som de største favoritter. Aarhus stillede med 2 hold, hvor der især var store, men også realistiske forventninger, til holdet med Johan Tiedemann Langballe, Nicklas O. Pedersen, Morten Høgh Abel Jensen og team Cult’ Rasmus Quaade.

Indledende tidskørsler

Første hold på banen var Odense 2, der allerede fra start viste at dette års DM ville blive på et højt niveau, ved at køre i tiden 4.47,50. Dernæst fulgte distrikt Jylland-Fyn i tiden 4.56,80, inden det var århusianernes tur. Holdet med Jens Frederik Hesse Thomsen, Svend Helleshøj Buch, Mikkel Skovgaard og Johannes Ollerup Sall var det tredje hold på banen. Forventningerne om en hurtig tid blev desværre ikke indløst, da de holdet kun lige kom under 5 min i tiden 4.59,35.

Vi havde lagt os an på at køre 4.56, men vi starter simpelthen for langsomt, og kommer aldrig op i fart”. Sagde Johannes Ollerup umiddelbart efter løbet, og holdleder Michael Berling var heller ikke uenig: “De kører et flot teknisk løb med jævne omgangs tider hele vejen. Det så flot ud, men farten var bare 1/4 sek. for langsom pr. omgang. De kommer også med til mål alle fire, der også sagde at de følte overskud hele vejen. Det er bare ikke så nemt, bare at øge farten mærkbart undervejs, derfor er starten så vigtig. Men vi har fået kørt endnu et holdløb, rytterne får mere erfaring for hver eneste gang  de er på banen, og vi ved nu hvad vi skal arbejde videre med”.

Det fjerde hold på banen var Aarhus 1. Med tilkomsten af Rasmus Quaade, var der blevet skruet op for forventningerne, men muligvis også for nerverne. Holdet lagde vanvittigt stærkt ud, og så ud til at ramme muren i den høje fart. Morten Høgh Abel Jensen måtte slippe, og holdet måtte sænke farten mod slutningen. De resterende kom i mål i tiden 4.30,95.

Efterfølgende kørte de unge outsiderne fra Odense 1 i tiden 4.37,39. Sidste års bronze vindere, og favoritter til at nå finalen, fra København i 4.26,96. Riwal Platform var det syvende og sidst hold til start i kvalifikationen. Uden at køre sig ud, kørte Riwal i den imponerende tid 4.20,71. Dermed stod det klart at Riwal skulle møde København i finalen, mens Aarhus 1 skulle møde Odense 1 i kampen om bronze.

Finalerne

Efter en god halvanden times pause, gjorde de 4 hold sig klar til de to finaler. Først skulle Aarhus op mod Odense i kampen om bronzen. Det var tydeligt at Aarhus havde valgt at starte noget langsommer ud, og var også 2 meter efter Odense ved første omgang. Men allerede på den anden omgang kørte Johan og Nicklas holdet foran Odense drengene og med en lang føring fra Rasmus Quaade var kampen om bronze medaljen afgjort. Aarhus sluttede af med at køre et flot og stabilt løb, og kunne slutte med alle 4 ryttere i tiden 4.27,46. Odense sluttede i tiden 4.39,12 og måtte tage til takke med den utaknemmelige fjerde plads lige uden for podiet.

Aftenens længe ventede finale mellem de to favorithold, blev præcis så underholdende som man kunne ønsker sig. Københavnerne havde ikke brugt flere kræfter end nødvendigt til at nå finalen, så de lagde fra land som lyn og torden. Hvilket tvang Riwal Platform til at åbne op for farten tidligere end i kvalifikationen. Dette kostede tidligt for Kasper Linde, der måtte slippe efter 5 omgange, og dermed reducere Riwal til 3 mand og bagud. Men på den tredje kilometer vente billedet, Rival fik lukket hullet samtidigt med at det sjællandske hold så ud til at eksplodere bag den stærke Julius Johansen. Riwal øgede og øgede farten, mens sjællænderne måtte sænke deres, og det lignede nu i stedet at Riwal ville hente det sjællandske hold. Med armene i vejret kunne Riwal fejre DM titlen i ny bane rekord 4.16,37, mens Sjælland tog sølv i tiden 4.23,47.

Reaktioner

Efter DM bronze var det nogle glade drenge, som omfavnede hinanden og gav high fives. Men aftenen havde inden været meget op og ned, som holdleder Michael Berling kunne berette om: “I indledende havde vi lagt en plan om at køre 4.28,5. Men drengene startede simpelthen for hurtigt ud, og det koster efter 2 min når man ligger ud all-out. Så er vi privilegeret, at have Rasmus med i aften. Udover hans kæmpe erfaring, er han en stor leder. Han får lagt ro på og sagt de rigtige ting til de øvrige, efter sådan en spand kold vand som kvalifikationen var. Så fra at være nervøse var det tre meget koncentrerede C.K. Aarhus gutter, der gik på banen anden gang og de levere. De starter væsentligt langsommer, men ender med at køre hele 3 sekunder hurtigere end i kvalifikationen. Eftersom alle 4 kører med til mål, så er der allerede nu her et par sekunder mere i de her drenge. Nu har de vist overfor dem selv, at de kan være til at køre under 4.30, så med mere træningen og flere løb sammen så bliver det kun bedre for hver gang”. Men også på kvantiteten begynder det at se godt ud i Aarhus. Med en rytter som Jakob Frandsen, som ikke kunne være med i dag, og unge ryttere som Johannes Ollerup, Mikkel Skovgaard og Svend Helleshøj Buch, begynder så småt at være en stor trup med kvalitet i Aarhus.

Lørdag og søndag kører de danske mesterskaber videre i Odense. Lørdag står den på 4.000 meter indv. og scratchløb for senior og sprint for junior, mens der søndag køres om titlerne på 1.000 meter og pointløb for senior og 3.000 meter indv. for junior.

Resultater:

Kvalifikation:

  1. Riwal Platform: 4.20,71
  2. Sjælland: 4.26,96
  3. Aarhus 1: 4.30,95
  4. Odense 1: 4.37,39
  5. Odense 2: 4.47,50
  6. Jylland-Fyn: 4.56,80
  7. Aarhus 2: 4.59,35

2’ernes Finale:

  1. Aarhus 1: 4.27,46
  2. Odense 1: 4.39,12

1’ernes Finale:

  1. Riwal Platform: 4.16,37
  2. Sjælland: 4.23,47
Inden start til bronze finalen.

Inden start til bronze finalen.

 

Glade bronze vindere umiddelbart efter løbet.

Glade bronze vindere umiddelbart efter løbet.

 

Share.

About Author

Leave A Reply