#aarhusbanen – Følg os på de sociale medier!

Fantastisk sæsonafslutning

0

Vejrguderne gjorde sit til at nervøsiteten hang tungt i luften til Jørgen Leths Æresløb 2021. Men bortset fra en enkelt regnvejrspause på 30 minutter, slap de mange fremmødte tilskuere med skrækken. En smule forsinket, kunne Oscar Winkler iføre sig dannebrogstrikoten, efter en tæt finale imod klubkammeraten Christoffer Ebert.

Podiet ved DM i sprint 2021

Jørgen Leth var i topform, og kunne lade sig hylde med stående ovationer, da han i en VW T-Roc Cabriolet fra Volkswagen i Riiskov fik en velfortjent æresomgang på sin elskede bane. Den levende legende kunne berette for publikum om sin store glæde ved at være hjemme på Aarhus Cyklebane, og glæder sig til næste år.

Jørgen Leth efter en velfortjent æresomgang

Foruden DM i sprint, blev der på aftenen sat ikke mindre end to nye banerekorder. Michelle Lauge Quaade startede med et brag og skar 50 sekunder af banerekorden for 10km bag derny. Den nye rekord lyder på 10.44,75.

Michelle Lauge Quaade sætter banerekord i 10km bag derny

Herefter var Michelle Lauge Quaade igen på spil. Denne gang i samarbejde med Ellen Hjøllund Klinge. Denne gang var det banerekorden i holdsprint for kvinder. De to talentfulde ryttere skar næsten to sekunder af den stående rekord. Den nye rekord lyder på 52,87.

Michelle Lauge Quaade og Ellen Hjøllund Klinge

Komplette resultater kan findes her: Resultater

Stævnet var samtidig sæsonfinale på Aarhus Cyklebane. Vi ses igen til flere store oplevelser i 2022.

Share.

About Author

Formand for Aarhus Cyklebane

Leave A Reply