#aarhusbanen – Følg os på de sociale medier!

Træning

Træningen

Banetræningen løber fra og med maj til og med september.
Husk at man ikke kan køre på banen i regnvejr, hvilket resulterer i at træningen aflyses.

Alle træninger foregår på banecykel, og det er muligt at låne en banecykel. Det er obligatorisk at bære cykelhjem under træning på banen.

I den strukturrede træning vil der være fokus på følgende to elementer:

– Fysiske del: Her er der fokus på at udvikle og forbedre de fysiske egenskaber hos den enkelte rytter. Dette omfatter i praksis en lang række intervalformer i kombination med vægttræning. Fokusområderne er “styrke”, maksimalt power output, og “acceleration”, hvor hurtigt man kommer fra lav fart til høj. I denne del af træningen indgår der også en stor del teknik, i udførelse af de enkelte øvelser.

– Tekniske del: Her er der fokus på at udvikle og forbedre de tekniske egenskaber hos den enkelte rytter. Dette omfatter en lang række af tekniske øvelser, og forberede rytterne til specifikke løbsformer, som de tekniske og svære parløb og holdløb. Denne del af træningen er også til for, at give rytterne et bedre indblik i hvordan man befærder sig i et støre felt, ikke bare på cyklebanen, men også på landevejen.

Det anbefales at alle B/U ryttere (U9 – U15) træner med gearing 48-17, som ligeledes er monteret på alle lånecykler (blåt tandhjul).

Lånecykler

Det er muligt at låne en banecykel når man deltager i træning på Aarhus Cyklebane. Man skal selv medbringe cykelsko og pedaler, eller kondisko. Det er en god ide at møde 30 minutter før træningen starter, hvis man skal bruge en lånecykel. På den måde er der god tid til at få skruet pedaler på, indstillet cyklen og så videre.

Alle lånecykler er monteret med en 48 tands klinge. Ved deltagelse i senior træning benyttes gearing 48-14 (Guld tandhjul). Ved deltagelse i B/U træning benyttes gearing 48-17 (Blå tandhjul). Det er ikke tilladt at montere andre gearinger på lånecyklerne.


Træningstider 2020:

Onsdage:

  • 17.00 – 18.00 Fælles træning for U9, U11, U13 og U15
  • 18.00 – 20.00: Fælles træning for Senior, Junior og U17

Torsdage:

  • 18.00 – 20.00: Fælles træning for U9, U11, U13 og U15

Banetrænere:

  • Michael Berling (Sportschef)
  • Johannes Ollerup Sall (Senior-træning)
  • Johnny Franck (Senior-træning)
  • Johan Tiedemann Langballe (B/U-Træning)
  • Svend Helleshøj Buch (B/U-Træning)