75 års Jubilæum
I sommeren 2015 rundede Aarhus Cyklebane et skarpt hjørne, da det var 75 året for åbningen. Mange ryttere, publikum og andet godtfolk er kommet og gået på cyklebanen gennem årene. I anledning af jubilæet, bringer vi den lidt særprægede historie om tilblivelse af den “nye cyklebane”.
Mange borgere i Aarhus har et personligt forhold til den store beton cyklebanen ved idrætsparken. Enten har man selv været aktiv i banen i de 75 år, kendt én der var, eller kommet på lægterne sammen med 10-tusindvis af andre århusianere. De færreste husker nok tiden før den 333 1/3 meter lange og 8 meter brede cyklebane ved stadion, og endnu færre tiden før en cyklebane i Aarhus.
Danmarks første cyklebane blev anlagt i 1888 af D.B.C. (Dansk Bycycle Club af 1881), i Ordrup nord for København. I 1894 fulgt man efter i Aarhus med banen i Risskov, der dog kun havde en begrænset levetid på 4 år. Der skulle gå over 20 år før at borgerne i Aarhus igen kunne gå til baneløb på deres egen cyklebane. Med hjælp fra både D.B.C. og Aarhus kommune kunne den nye cykle klub, A.B.K. (Aarhus Bane Klub af 1921), i sommeren 1922 åbne en cyklebane ved stadion. En 250 meter lang cyklebane, der hurtigt fik navnet “Gryden” på grund af dens udformning, kan der læses meget mere om under vores historie.
Diskussion om den “Nye” Cyklebane
Den lille cyklebane, “Gryden”, var et stort tilløbsstykke i Aarhus, men mod slutningen af 30’erne var den ved at være så nedslidt at der måtte gøres noget. I 1938 begyndte man at overveje en helt ny cyklebane, da Gryden var så nedslidt, at man faktisk ikke kunne være bekendt at invitere hverken ryttere eller tilskuere ud til den. Den tidligere formand for A.B.K., Aage Benn og Leon Schmidt, kom på den ide at det måske var bedre at opføre en helt ny cyklebane. Da reparationerne på den gamle, ikke ville blive andet end lapperier. Dette fandt gehør hos kasseren, bogtrykker V. Simonson, men ikke hos formanden, Peter Madsen Bæk. Ikke noget at sige til det, da Madsen Bæk i sin tid var idé- og forgangsmand til grundlæggelsen af A.B.K. og dermed indirekte manden, som fik bygget Gryden. Men Gryden var opført i 1922, af uarmeret beton på en jorddæmning, og toppen banelegemet var sunket hele vejen rundt. Da viceborgmesteren, Stecher Christensen, begyndte at interessere sig for sagen, kom der for alvor liv i ideen om en ny bane.
Diskussionerne om den nye bane forsatte gennem året 1938, og 16. september nedlagde Madsen Bæk sit formandsmandat. På trods af en sund økonomi i A.B.K., havde der været splittelse i bestyrelse om visse dispositioner. Den officielle forklaring på Madsen Bæks afgang, var størrelsen på en eventuel ny bane. Madsen Bæk holdt på 250 meter, mens den øvrige bestyrelse holdt på mindste en 300 meter lang bane. På en ekstraordinære generalforsamling 23. marts skulle man endeligt tage stilling til hvad der skulle ske med banen. Medlemmerne skulle stemme om 3 forslag:
- Forslag A; opførelse af en 300 meter bane på den nuværende grund, med ny rytterkabine, ny tribune på vestlige side og bibeholdes af den gamle tribune på den østlige side.
- Forslag B; den nye bane skulle drejes noget mere øst-vest, hvilket medførte, at den gamle tribune måtte nedrives.
- Forslag C; en endelig nedlæggelse af Gryden og opførelse af en ny cyklebane på den nuværende placering. Banen skulle være 333 1/3 meter lang og 8 meter bred, og være udført i beton. Der skulle yderligere opføres en tribune i beton med restauration, totalisatorboder, boder til salg, kontorer til ledelsen samt fulde sanitære forhold. På inderkredsen skulle der opføres moderne rytterkabiner i lighed med dem på Ordrupbanen.
Efter en til tider meget skarp diskussion, endte generalforsamlingen at stemme 34 for og 4 i mod forslag C. Men forslaget skulle behandles på yderligere en generalforsamling, før arbejdet måtte påbegyndes. På den ekstraordinære generalforsamling 26. september samme år, vedtoges påbegyndelse af arbejdet på den nye cyklebane enstemmigt af medlemmerne.
Arbejdet påbegyndes
I efteråret 1939 påbegyndes jordarbejdet på den nye cyklebane, som skulle stå færdig maj 1940. Den jordfyldning, der skulle foregå på den nye banes terræn, skulle i første omgang have forsyninger fra den gamle bane. Så allerede i slutningen af 1939 begyndte man at hugge Gryden op. Men da frosten satte ind, måtte man indstille ophugnings arbejdet af Gryden. Den skulle senere vise sig at være til stor held for de lokale ryttere. Den nye bane blev nemlig ikke færdig til det projekterede tidspunkt tidligt på sæsonen, idet den ene forhindring efter den anden meldte sig på.
I først omgang havde en usædvanlig hård vinter med frost forsinket arbejdet. Derefter stoppede kommunen arbejdet, da der er var opstået rygter om, at A.B.K. ikke besad midlerne til at gøre arbejdet færdigt. Det viste sig dog, at borgmester H.P. Christensen, var blevet fejlinformeret og arbejdet genoptages. Den 9. april lammes hele landet, da de tyske tropper besætter Danmark, hvilket sætter en naturlig stopper for arbejdet. Kommunen har tidligere ydet et lån til A.B.K. i forbindelse med opførelsen på 60.000 kr., men er nu blevet nervøs for tilbagebetalingsgarantien. Det er først da formanden, grosserer Svend Hansen, personligt tilbyder at stå god for lånet, samtidigt med at man fra A.B.K.’ side selv begynder arbejdet af rytterkabinerne, at kommunen ændre sin holdning. I denne svære periode får A.B.K. og dermed Aarhus Cyklebane, stor hjælp af viceborgmester Stecher Christensen, der energisk går ind for banens fuldførelse.
Åbningsdagen
Indvielsen af Aarhus Cyklebane var blevet udskudt fra maj til juni, juni til juli. Men endeligt, onsdag d. 24. juli var cyklebanen endelig klar til præmieren. Lige netop denne dag sluttede en længere periode med regn, og da den københavnske delegation ankom med båden fra Kalundborg var gaderne tørre. Endnu engang havde D.B.C. støtte A.B.K., ved at sende ikke færre end 14 ryttere, med ledere og massører til Aarhus uden udgift for den nye bane. Også hele D.B.C. bestyrelse, og dansk cykelsports største navn, Thorvald Ellegaard, var mødt frem på denne festdag. Hele 5.000 forventningsfulde tilskuere var valfartet til den nye og smukke cyklebane.
Det hvide banelegeme skinnede rent og uberørt i garneringen af det grønne græs, imens de mange fremmødte med glæde og beundring lyttede til speakeren Alexander Jensens røst i det nye højtaleranlæg, til hvilket D.B.C. havde lånt banen til anskaffelsessummen. Det virkede alt sammen pompøst, vel funderet og gennemført. Ingen udefra kunne ane, at A.B.K.s kasse var så læns, at der ikke var til at købe flag, men at man måtte nøjes med leje på klods, til at man kunne tage fra entréen. Hellere ingen kunne vide, at Aarhusbanen havde betroet D.B.C., at der hellere ikke var penge til en officiel frokost, man så gerne ville invitere Aarhus bys notabiliteter til. D.B.C. forstod den halvkvædede vise, og sørgede for at frokosten kunne afvikles.
Men folk var kommet for at se cykelløb, og rytterne brændte af lyst til at komme op på den nye bane. Under disse forhold var det behageligt, at de nødvendige indvielsestaler blev holdt i al korthed. A.B.K.s formand, Svend Hansen, bød velkommen og takkede dem, der havde været med til at skabe banen, formanden for D.B.C., Svend Thomsen, bragte sin klubs lykønskning og tak til den århusianske cykelsport, der nu for alvor havde meldt sig til den fælles kamp for cykelsportens fremme, og sidst men ikke mindst erklærede den populære borgmester H.P. Christensen banen for åbnet.
Med et chevaleresk buk afleverede den århusianske starter Gerhard Friis, revolveren til den seksdobbelte eks-verdensmeter Thorvald Ellegaard. Da speakere præsenterede berømtheden og fortalte, at han som yngling for 44 år siden havde haft sin først start i Aarhus på banen ved Riisskov, væltede bifaldet i kaskader over Ellegaard og ville ingen ende tage. Først da skuddet lød, henledtes opmærksomheden på det store århusiansk-københavnske felt. Selv åbningsløbet, og det første løb på den nye bane blevet vundet af københavneren Thomas W. Larsen. På denne første dag, var de københavnske ryttere deres århusianske værter overlegende. Men end ikke dette, kan tage byens glæde væk fra den flotte cyklebane. Som Aarhus Stiftstidende skriver: “Det har været svært for det faste cyklebane publikum at klare sig gennem forsommeren uden at have cyklebanen at ty til. Man har savnet noget i tilværelsen“.
Kilder: Aarhus Bane-Klubs 25 års jubilæumsbog, Århus Stiftstidende og Peter Kjeldsens “Sidste Omgang”.