World Cup Hong Kong

Sidste afdeling af bane World Cuppen er netop blevet afviklet i Hong Kong, med stor dansk succes. I går sikrede 4.000 meter holdets sig en plads til OL og i dag var det Lasse Norman i Omniums tur til at indløse billet til OL.

4.000 meter holdet

Allerede inden afdelingen i Hong Kong, havde den danske landstræner meldt ud, at man stillede med et ungt hold, og forventningerne til et resultat var der efter. Rent resultatmæssigt må man sige at de unge drenge, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen, Casper Pedersen og Rasmus Pedersen, overraskede. I fredagens kvalifikation kørte drengene den imponerende tid 4.02,264, hvilket betød at Danmark skulle møde Italien om en plads i guld finalen. Holdet kørte i semifinalen den imponrende tid 3.59,103, og var dermed klar til at møde Australien i finalen. Desværre blev det ikke til dansk guld, men en meget respektabel og overraskende sølvmedalje. Resultatet betød også at 4.000 meter holdet endeligt har kvalificeret sig til de olympiske lege i brasilianske Rio til sommer. Man kan nu køre VM i London uden pres

Omnium Damer

I damerne omnium, var EM sølvinderen Amalie Dideriksen presset til at levere et brugbart resultat. Danmark lå inden konkurrencen i Hong Kong på livsgivende 8. plads blandt i europæiske nationer i OL kvalifikationen. Amalie startede fornuftigt ud, og lå på en samlet 8. plads efter de tre discipliner på første dagen: scratch, individuelt forfølgelsesløb og udskilningsløb. Dag 2 starter med 500 meter og omgang på tid, der som regel også er Amalies svageste discipliner. Efter en 17. og 18. plads var Amalie faldet tilbage som nr. 14 inden det afsluttende pointløb. En placering der ikke blev ændret mere på i det afsluttende pointløb. En 14. plads var ikke et resultat som man havde håbet på inden start, men med hensyn til OL kvalifikationen, holder Amalie lige akkurat fast i den sidste plads foran Spanien og Italien, og kom faktisk a point med Tyskland på 7. pladsen. Dermed bliver VM i London ekstremet spændende, med hensyn til kvalifikationen i dame omnium. Her bliver det vigtigt at holde sig foran Tyskland, Spanien, Italien og Rusland, som er de 5 lande, der kæmper om 2 pladser.

Omnium Herre

Den danske omniums deltagere, den forsvarende olympiske mester, Lasse Norman Hansen kom skidt fra start ved World Cuppen i omnium. I det indledende scratchløb blev det kun til en 19. plads, men Lasse kom hurtigt tilbage med en ny dansk rekord i 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb i tiden 4.20,671. Efterfulgt af en fornuftig 6. plads i udskilningsløbet. På anden dagen kørte Lasse sig yderligere frem i stillingen til en samlet 3. plads, med en 2. plads i 1.000 meter på tid og en 5. plads i omgang på tid. Efter et spændende pointløb, hvor Lasse på et tidspunkt nåede at føre løbet, måtte Lasse i sidste ende se sig besejret af franske Thomas Boudat. Den samlede anden plads til Lasse betød at Lasse også sluttede på anden plads i den samlede World Cuppen i omnium, også her efter franske Thomas Boudat. Men vigtigst af alt så er kvalifikationen til OL i hus. Inden verdensmesterskaber i London er Danmark 3. bedste europæiske nation, og Holland og Rusland der hhv. er 8 og 9, kan lige præcis ikke begge to nå forbi Danmark.

foto: Graham Watson
Fra World Cuppen i New Zealand, hvor Lasse Norman Hansen vandt guld i Omnium. foto: Graham Watson

Resultater:

4.000 meter holdløb herre:

  1. Australien
  2. Danmark
  3. Storbritannien
  4. Tyskland
  5. Rusland
  6. Italien
  7. Kina
  8. Holland
  9. New Zealand
  10. Schweiz
  11. Colombia
  12. Canada
  13. Frankrig
  14. Spanien
  15. Ukraine
  16. Hong Kong
  17. Usbekistan

Omnium Damer:

  1. Laura Trott (Storbritannien), 188 point
  2. Sarah Hammer (USA), 170 point
  3. Laurie Berthon (Frankrig), 166 point
  4. Malgorzata Wojtyra (Polen), 144 point
  5. Tatsiana Sharakova (Hviderusland), 118 point
  6. Xiao Juan Diao (Hong Kong), 117 point
  7. Angie Sabrina Gonzalez (Venezuela), 115 point
  8. Kirsten Wild (Holland), 113 point
  9. Allison Beveridge (Canada), 107 point
  10. Mei Yu Hsiao (Taiwan), 105 point
  11. Sakura Tsukagoshi (Japan), 105 point
  12. Jolien D’Hoore (Belgien), 98 point
  13. L. Olaverria Dorronsoro (Spanien), 94 point
  14. Amalie Dideriksen (Danmark), 88 point
  15. Jannie Milena Salcedo Zambrano (Colombia), 83 point
  16. Elissa Wundersitz (Australien), 82 point
  17. Xiao Ling Luo (Kina), 66 point
  18. Holly Edmondston (New Zealand), 64 point
  19. Marlies Mejias Garcia (Cuba), 62 point
  20. Simona Frapporti (Italien), 59 point
  21. Evgeniya Romanyuta (Rusland), 55 point
  22. Ausrine Trebiate (Litauen), 46 point
  23. Anna Knauer (Tyskland), 39 point
  24. Jupha Somnet (Malaysia), 26 point

Omnium Herre:

  1. Thomas Boudat (Frankrig), 181 point
  2. Lasse Norman Hansen (Danmark), 175 point
  3. Artyom Zakharov (Kazakstan), 172 point
  4. Mark Cavendish (Storbritannien), 147 point
  5. Jasper De Buyst (Belgien), 141 point
  6. Scott Law (Australien), 134 point
  7. Gael Suter (Schweiz), 129 point
  8. Viktor Manakov (Rusland), 121 point
  9. Aaron Gate (New Zealand), 119 point
  10. Simone Consonni (Italien), 118 point
  11. Maximillian Beyer (Tyskland), 113 point
  12. Kazushige Kuboki (Japan), 92 point
  13. Ignazio Prado (Mexico), 88 point
  14. Tim Veldt (Holland), 86 point
  15. Chun Wing Leung (Hong Kong), 81 point
  16. Remi Pelletier-Roy (Canada), 79 point
  17. Gideoni Monteiro (Brasilien), 72 point
  18. Hao Liu (Kina), 52 point
  19. Raman Tsishkou (Hviderusland), 36 point
  20. Jacob Duehring (USA), 21 point
  21. Timur Gumerov (Usbekistan), -11 point