Europamesterskaber Berlin

Første dagen ved EM i Berlin var en stor fransk succes med hele 3 guld, mens de nordiske lande Danmark og Norge kom hæderligt fra start.

Holdløb

Både damerne og herrerne havde tyvstartet deres holdløbs kvalifikation onsdag, og her havde de danske herre kørt sig ind på 5. pladsen og havde dermed stadig muligheden for en plads i bronze finalen. Da danskerne kørte en hurtig første runde tid i 3.57,692, og klart slog Belgien i heat 2 og Polens tid fra heat 1 var bronze finalen stadig mulig. Men desværre skulle først Rusland og siden Tyskland slå danskerne med mindst mulig margin. Russerne kørte i 3.57,688 og tyskerne i 4.57,676, dermed var Danmark sølle 5/1.000 sekund fra en plads i bronze finalen og måtte tage til takke med 5. pladsen og vigtige point til VM kvalifikationen. Aftenens to finaler blev begge tætte, først slog Rusland tyskerne om bronzen med et lille sekund, inden Frankrig genvandt deres EM titel ved at slå Italien i den tætteste EM finalen nogensinde. Sølle 2/10 af sekund afgjorde den tætte finale, hvor de to hold skiftedes til føre.

Mens det var tæt hos mændende var der anderledes styrke forhold hos damerne. Italien og Storbritannien var klart bedst og mødtes i finalen, og selvom italienerne havde kørt hurtigst var briterne stadig favoritter. Men der var tydelig klasse forskel på de to hold, og Italien er for en del af verdens eliten på dame siden. De to hold fulgtes ad med skiftende føringer frem til 2.750 meter, hvor det ellers så stærke britiske hold så småt gik i opløsning. Først mistede briterne Emily Kay, og da Archibald forsøgte af hæve farten måtte Manon Lloyd også slippe og Italien kunne med en margin på 4 sekunder vinde deres første titel i holdløbet efter suveræn britisk dominans. Bronzen gik til Polen, som besejrede Frankrig.

Udskilningsløb Damer

Den forsvarnede europamester, hollandske Kirstin Wild, var totalt suveræn i forhold til sine konkurrenter. Wild var på intet tidspunkt i problemer, og kunne sætte til sidst sin russiske konkurrent 1,5 omgang fra mål, og køre i mål som europamester for andet år i træk. Sølvet gik til Evgenia Augustinas foran Italien Maria Giulia Confalonieri. Danske Trine Schmidt kørte et flot løb, hvor hun sørgede for at holde sig ude af problemer, men måtte til sidst se sig overmatchet og sluttede på en respektabel 6. plads. En fornuftig start i et vanskeligt løb, hvilket tegner godt for aftenens pointløb og søndagens parløb. 

Scratchløb Mænd

Frankrigs Adrien Garel vandt et meget seværdigt og spændende scratchløb, hvor det længe så ud til at skulle blive til norsk metal for første gang i historien. Løbet startede i høj fart og uden egentlige angreb, og man skulle næsten 20 omgange ind i løbet før 3 ryttere slap fri. Det var Krisztian Lovassy (Ungarn), Marc Potts (Irland) og Anders Oddli (Norge), kort efter fik de tre følgeskab af Roman Gladysh (Ukraine). De fire arbejdede godt sammen, og selvom feltet ikke organiserede en decideret jagt tog det over 10 omgange for de 4 ryttere at komme rundt. Bag de 4 og uden for kameraernes vinkel var frankrigs Adrien Garel og den tidligere verdensmester Lucas Liss (Tyskland) også kommet rundt, og et kort øjeblik var der atter samling på feltet. Men det varede kort, for den sidste halvdel af løbet var et langt angreb. De 6 ryttere, der var en omgang foran de øvrige sørgede for at holde sig til, og en større gruppe med bl.a. Oddli og Lovassy var sluppet af sted med en af forhånds favoritterne Kenny de Ketele (Belgien). Men uenighed og høj fart i feltet førte til samling, men inden var Rui Oliveira stukket af, og kom hurtigt rundt på omgangs højde med de førende. 10 omgange før slut stak russiske Maksin Piskunov med Roman Gladysh. De to fik oparbejdet et forspring på en halv omgang og det lignede længe Ukrainsk guld. Men på de sidste omgang fik en gruppe med Krisztian Lovassy kontakt til de to, og da også Adrien Garel kom op bagfra blev det en spurt mellem de tre om medaljerne. Gladysh var færdig, og da Garel besejrede Lovassy blev det fransk guld foran ungareren og ukraineren. Irlands Potts blev firer, mens norske Anders Oddli kørte sig på en fornem 5. plads. Desværre slap kræfterne op i slut fasen, hvor der ellers ikke var lagt til en norsk medalje. Sveriges Jonas Ahlstrand kørte et flot løb, og sluttede på løbets 20. plads, men på omgangshøjde med feltet. I et løb uden dansk deltagelse, kan man glædes over det voksende niveau hos vores nordiske naboer.

Holdsprint

I kvindernes holdsprint, var der lagt op til en duel mellem de russiske verdensmestre og de tyske værter med EMs største stjerne, Kristina Vogel. De to hold kørte sig også relativt nemt i finalen hvor Rusland sejrede med en margin på 3/10 af et sekund. Forinden havde et ungt hollandsk hold slået Frankrig i kampen om bronze. 

Mens der var klar styrke forskel hos damerne, blev herrernes hold sprint en noget tættere affære. Frankrig var hurtigste i kvalifikationen foran Polen og Tyskland, men polakkerne kiksede totalt i første runde og tabte klart til Holland. Forinden havde Rusland slået Tjekkiet og Tyskerne havde slået Storbritannien, inden Frankrig klart slog Hviderusland. Hollænderne havde skiftet to mand ud og besejrede russerne i kampen om bronzen inden aftenens sidste finale mellem favoritterne fra Frankrig og de tyske værter skulle afslutte dag 1 ved EM i Berlin. Tyskerne kom bedst fra start med Robert Förstermann, som sørgede for en tysk føring på 2/10 af et sekund. Sebastian Vigier kørte hurtigere end Max Levy men tyskerne gik ud på sidste omgang med et forsprint 1/100 af et sekund, og dermed blev det en kamp mellem de to 1.000 meter specialister Joachim Eilers og Quentin Lafargue. Lafargue var hurtigst og Frankrig sejrede med 8/100 af et sekund til hjemme publikums store skuffelse. Dermed tog Frankrig deres 3 guldmedalje mens de tyske værter måtte “nøjes” med to sølv på åbnings dagen.

Selvom Danmark måtte nøjes med en lidt skuffende 5. plads i holdetløbet, viser det tætte felt om hvor højt niveauet er i holdforfølgelsesløb i disse år. Norske Anders Oddli, som vi kender fra køb på Aarhus Cyklebane, viste at han er i fantastisk form og kørte en norsk top placering hjem i et stærkt scratchløb, hvilket tegner godt for det resterende mesterskab hvor Norge også har Anita Yvonne Stenberg med i den gode halvdel.

I dag kører EM videre med sprint, udskilningsløb og omnium for herrerne mens damerne kører forfølgelsesløb, 500 meter på tid og pointløb. For Danmark skal Julius Johansen kører omnium, mens Trine Schmidt kører pointløb sammen med Norges Anita Yvonne Stenberg.