Folsach og Quaade Danske Mestre

DM Omnium

Det blev to af forhåndsfavoritterne Michelle Quaade hos damerne og Casper Folsach hos herrerne, som i går aftes løb med de danske mesterskaber i omnium.

Damerne

Hos damerne var Michael Quaade bedst, og tog sin 3. DM titlen i år. Quaade hun kørte et stabilt løb og sluttede fremme som nr. 1 udskilningsløbet og som nr. 2 i scratch, 500 meter på tid og omgang på tid. Før det afsluttende pointløb var Quaades forspring på 8 point til hhv. Janni Bormann og Emma Norsgaard. Dette forspring holdt Quaade fast i gennem hele løbet, og kunne dermed sikre sig endnu et dansk mesterskab til samlingen. Norsgaard, som startede med at vinde scratchløbet, tog sig af sølvet 8 point efter Quaade. Veteran verdensmesteren og verdensrekordholder på 500 meter, Janni Bormann, som ellers både havde vundet 500 meter og omgang på tid, hentede 3 point i det afsluttende pointløb og måtte dermed se sig passeret af Amalie Winther Olsen i kampen om bronze.

foto: JuelFT.dk
foto: JuelFT.dk

Samlet Resultat

  1. Michelle Quaade, 170 point
  2. Emma Norsgaard, 162 point
  3. Amalie Winther Olsen, 155 point
  4. Janni Bormann, 149 point
  5. Louise Norman Hansen, 125 point
  6. Josefine Huitfeldt, 123 point
  7. Marianne Kofoed Jørgensen, 121 point
  8. Rikke Bak Dalgaard, 106 point

Herrerne

Listen af mulige mestre hos herrerne var inden aftenens løb lang. Men i sidste ende viste banelandsholdet Casper Folsach, som den stærkeste på aftenen. Det var ellers unge Frederik Rodenberg Madsen som lagde bedst ud, ved at vinde det indledende scratchløb og senere også omgang på tid. Men på trods af sygdom, og derfor en 2.000 meter langt under niveau, måtte Frederik senere udgå af pointløbet. Inden det afsluttende pointløb, havde Frederik Rodenberg, Casper Folsach og Daniel Hartvig skilt sig ud med hhv. 136, 136 og 132 point. Mens nærmeste forfølger, Elias Helleskov Busk havde indkørt 120 point. Da Frederik udgik (fra løbets 2. plads) og Daniel Hartvig kun scorede 3 point, var guldet sikkert i hus for Casper Folsach. Selvom spændingen om guldet døde med Frederiks sygdom, var den derimod intakt i kampen om bronze. Elias Helleskov Busk, Simon Bigum og Julius Johansen lå alle inden for 2 point ved starten af pointløbet. Men bronze gik i stedet til en helt fjerde, nemlig den landevejs professionelle Mads Pedersen, der kørte sin chance med et aggressivt løb. Mads Pedersen vandt 4 af de første 7 spurter, og var før sidste spurt på løbets 5. plads med 121 point. På løbets 3. og 4. plads lå Elias Helleskov Busk med 126 point og Julius Johansen med 124 point, så den sidste spurt skulle afgøre kampen om bronzemedaljen. Mads angreb med en omgang igen, og da han holdt sig foran helt til stregen kunne han tage de 5 point. Da hverken Elias eller Julius scorede point, løb Mads Pedersen med bronzen.

foto: Tommy Kjærulff Eriksen
foto: Tommy Kjærulff Eriksen

Samlet Resultat

  1. Casper Folsach, 156 point
  2. Daniel Hartvig, 135 point
  3. Mads Pedersen, 126 point
  4. Elias Helleskov Busk, 126 point
  5. Julius Johansen, 124 point
  6. Simon Bigum, 121 point
  7. Rasmus Bøgh Wallin, 112 point
  8. Kristian Kaimer Eriksen, 111 point
  9. Mathias Erik Larsen, 101 point
  10. Andreas Kron, 97 point
  11. Martin Frank, 74 point
  12. Anders Fynbo, 72 point
  13. Christian Nykvist Larsen, 61 point
  14. Casper Juel Jensen, 58 point
  15. Emil Dam Sørensen, 34 point
  16. Nichlas Eberhardt, 34 point
  17. Lucas Gade, 25 point

Omnium

I 2012 blev Lasse Norman olympiske mester ved at slutte som nr. 3 på den afsluttende 1.000 meter, men det virker som om omnium disciplinen virkelig har fundet sin rette struktur med det afsluttende pointløb. Det giver langt mere spænding om udfaldet, når pointene i de enkelte spurter og vundne omgange tæller med i det samlede regnestykke. Det giver også den enkelte udøver muligheden for selv at påvirke det endelige udfald, modsat på en afsluttende 1.000 meter. Vi så sent som til EM, hvordan Lasse Norman miste sin guld medalje i sidste spurt til Elia Viviani. I går aftes lukkede Mads Pedersen et hul på 24 point, til sine konkurrenter i kampen om bronzen via offensiv kørsel. Groft sagt, er omnium egentligt bare et pointløb, hvor rytterne starter med forskellige point. Hvor man med de seneste ændringer har reduceret tidskørslernes betydning i forhold til pointløbet. Som en gammel cyklebane og en del af en banenation med stolte olympiske traditioner, er vi kede af at disciplinerne pointløb, 1.000 meter på tid og 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb ikke længere er at finde på det olympiske program. Disse indgår nu, som en del af omnium disciplinen, som er fremtidens disciplin for ikke sprintere. Godt set af UCI fra et forretningsmæssigt perspektiv, omnium er nemt at forstå, det er spændende og vigtigst af alt godt TV. Omnium kan måske, sammen med opblomstringen i sprint, være med til at genrejse bane cyklingens popularitet i forhold til landevejs cyklingens dominans.