I dag fylder en af Aarhus Cyklebanes helt store helte rundt. Gert Frank, var måske Danmarks største 6-dagsrytter gennem tiderne, fylder i dag 60 år.

I 1974 hentede en ung junior rytter fra Aarhus ved navn Gert Frank, EM sølv i 70 km holdløb på landevejen, og kun to år senere var det blevet til bronze ved de olympiske lege i Montreal. Gert var i sin aktive karriere en fantastisk cykelrytter, der besad mange kvaliteter, men det blev passionen til cyklebanen og 6-dagsløbene som sejrede over en potentiel karriere som professionel på landevejen.

Siden blev det til en lang og flot karriere på de europæiske vinterbaner, som bød på hele 10 medaljer ved europamesterskaberne, samt hele 20 6-dagssejre. Det er værd at bemærke, at kun 6 af de 20 sejre er vundet i Danmark, mens hele 14 sejre er hentet udenfor landets grænser, noget der taler om Gerts format som 6-dagsrytter.

I forbindelse med det 54. Københavnske 6-dagsløb, havde B.T. sammensat et yderst kompetent ekspertpanel bestående af: Jens Veggerby, Henrik “Rico” Elmgreen, Hans-Henrik Ørsted, Michael Sandstød, Michael Mørkøv, Jimmi Madsen, Marc Hester, Alex Rasmussen, Ole Ritter og Gert selv, som kårede Gert til Danmarks bedste 6-dagsrytter gennem tiderne.

Fra Aarhus Cyklebane lyder der et stort tillykke med dagen, og vi ses til Gert Franks Æresløb 2016.

Gert Frank og Patrick Sercu
Gert Frank og Patrick Sercu

 

Palmeras

1973

  • Guld DM Tandem, med Niels Fredborg.

1974

  • Guld NM 70 km holdløb, Junior, med Ole Rasmussen, Olaf Pedersen og Per Bausager.
  • Sølv EM 70 km holdløb, Junior, med Ole Rasmussen, Olaf Pedersen og Per Bausager.

1976

  • Bronze OL 100 km holdløb, med Jørn Lund, Verner Blaudzun og Jørgen Emil Hansen.
  • Guld 4.000 meter holdforfølgelsesløb, med Niels Fredborg, Gunnar Asmussen og Kurt Frisch.

1977

  • Guld DM 5.000 meter individuelt forfølgelsesløb.
  • Sølv EM Parløb, med Rene Pijnen.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Herning, med Rene Pijnen.

1979

  • Guld DM 5.000 individuelt forfølgelsesløb.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i København, med Rene Pijnen.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Herning, med Rene Pijnen.

1980

  • Guld DM Omnium.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Herning, med Patrick Sercu.

1981

  • Guld EM Parløb, med Hans Henrik Ørsted.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Dortmund, med Hans Henrik Ørsted.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Gent, med Patrick Sercu.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i  Münster, med Rene Pijnen.

1982

  • Guld EM Omnium.
  • Sølv EM Parløb, med Josef Kristen.
  • Sølv EM Derny.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Grenoble, med Bernard Vallet.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Madrid, med Avelino Perea Diez de Urbe.

1983

  • Guld EM Parløb, med Hans Henrik Ørsted.
  • Sølv EM Omnium.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Herning, med Hans Henrik Ørsted.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i København, med Patrick Sercu.

1984

  • Guld EM Derny.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Gent, med Hans Henrik Ørsted.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i München, med Hans Henrik Ørsted.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Grenoble, med Bernard Vallet.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Paris, med Bernard Vallet.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Stuttgart, med Gregor Braun.

1985

  • Guld EM Parløb, med Rene Pijnen.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i København, med Hans Henrik Ørsted.
  • Sejr ved 6-dagsløbet i Zürich, med Rene Pijnen.

1986

  • Sejr ved 6-dagsløbet i Stuttgart, med Rene Pijnen.

1987

  • Bronze EM Parløb, med Rene Pijnen.