1940’erne
Jordarbejdet til den nye cyklebane blev påbegyndt i efteråret 1939, og man forventede at være færdig til indvielse i Maj 1940. En del af materialerne til den nye bane skulle komme fra ’Gryden’, hvor man startede med at brække opløbssvinget op. De første problemer for den nye cyklebane var i første omgang den hårde vinter. Frosten gjorde at jordarbejdet måtte ligge stille i flere måneder. Senere stopper kommunen arbejdet, på baggrund af rygter om A.B.-K.’ manglende økonomiske midler. Sidst men ikke mindst, besættes Danmark d. 9. april 1940, hvilket standser byggeriet yderligere nogle uger. A.B.-K. gjorde selv en stor del for at komme problemerne til livs. På egen foranledning stod man selv for arbejdet på rytterkabinen til 17.000kr., med lægeværelse, kontor til baneledelse, toiletter, omklædningsrum samt 11 kabiner hver med plads til 5 ryttere. Formand, grosserer Svend Hansen, tilbød selv at stå god for lånet fra kommunen på 60.000 kr. I denne periode fik A.B.-K. god hjælp af viceborgmester Stecher Christensen, der energisk gik ind for banen fuldførelse. Indvielsen blev i første omgang skubbet fra maj til juni og senere fra juni til juli. I ventetiden, benyttede rytterne sig af den delvist nedrevne Gryden til at træne på.
Endelig oprinder dagen hvor den nye cyklebane er klar til sin indvielses. Onsdag d. 24. juli 1940, møder 5.000 mennesker frem til et stort anlagt åbningsstævne, med blandt andet hele 14 ryttere fra København. Derudover var hele D.B.C.’ bestyrelse og dansk cykelsports største navn, Thorvald Ellegaard, var at finde til åbningen af den nye cyklebane i Aarhus.
Cyklebanen
I Aften Kl. 19
AARHUS NYE CYKLEBANE
Københavns Elite deltager
Entre 1 Kr. over hele Banen
Tribune 50 Øre – Loge 1 Kr.
Saisonkort for 1940 10 Kr.
Cyklebanen har næppe taget sig bedre ud, end på denne dag. Banelegemet skinnede rent og uberørt frem i garneringen af det grønne græs. Som den tidligere danske verdensmester Henry Brask Andersen udtrykte det: ”Den er fuldstændig som den olympiske Bane i Berlin, og den var pragtfuld at køre paa”. Det hele virkede pompøst, vel funderet og gennemført. Ingen udefra kunne ane, at A.B.-K.’ kasse var fuldstændig tømt. Der havde ikke engang været penge til at købe en halv snes flag, men man måtte nøjes med at leje dem til man kunne tage fra entreen. Der var ligeledes ej heller penge til en officiel frokost, for byens notabiliteter, herunder repræsentanter for byrådet der havde stået A.B.-K. bi i den svære tid. D.B.C. forstod situationen og trådte til med økonomisk hjælp.
Midt i alt dette var folk kommet for at se cykelløb, og rytterne for at køre. Indvielsestalerne af formand Svend Hansen, D.B.C.’ formand Grosserer Svend Thomsen og Borgmester H.P. Christensen, blev holdt i korthed. Inden Thorvald Ellegaard skulle skyde det første løb i gang, benyttede speakere Alexander Jensen lejligheden til at præsentere Thorvald Ellegaard for tilskuerne. Han fortalte at præcis 44 år tidligere, havde en ung ukendt Ellegaard kørt sit første løb i Aarhus på banen ved Risskov. Hvilket medførte flere minutters stående applaus fra det rekord store publikum, og først da startskuddet lød, henledtes opmærksomheden på det store felt. Løbet blev vundet af Thomas W. Larsen fra København, og generelt var københavnerne var de aarhusianske ryttere overlegne på dagen.
Allerede to dage efter åbningen, afvikles det første begynderløb på den nye bane. Hele 2.000 fremmødte tilskuere kunne overvære en række nye og spændende unge ryttere. Navne som Børge Mortensen, der blev bedste begynder i 1940, og brødrene Gissel (Børge, Hans og Svend), skulle man høre meget mere til de kommende år.
Til trods for den sene åbning i juli, talte sæsonen hele 17 løbedage og man opnåede et strålende økonomisk resultat. Entreindtægterne var det dobbelte af hvad man havde budgetteret, og totalisatoromsætningen var med sine 146.260 kr., hele 32.260 kr. højere end 1939 hvor man havde Startet i maj. På driften havde man ligeledes fordoblet overskuddet fra 1939 af, og sportsligt tegnede fremtiden lys. Godt nok var københavnerne stadig de aarhusianske ryttere overlegne, som de havde været siden Carl Holm Petersen huserede i ’Gryden’. Men den unge Heron Mariager, der sluttede som årets rytter, opnåede en fornem anden plads i Aarhus Bys Grand Prix efter den danske sprintmester Rupert Christensen. Med den nye cyklebane havde man også foretaget et generationsskifte på rytter siden. Kaj Nielsen og Hans Saugmann, som begge havde gjort sig så flot på Aarhus Cyklebane op gennem 30’erne kørte på sidste vers, mens ryttere som Heron Mariager og Helmer Nielsen allerede var brudt igennem i toppen. Hans Saugmann vandt godt nok Aarhus mesterskabet i sprint, men det var uden deltagelse af Heron Mariager og Helmer Nielsen. Gert Olesen, der var bedst efter Mariager, vandt det jyske sprint mesterskab foran netop Mariager og den unge begynder Børge Mortensen.
Fremtiden så lyser ud end nogensinde for Aarhus Cyklebane, men de positive tider skabte uro internt. Bestyrelsen blev nærmest delt i to, med 3 medlemmer på formand Svend Hansens side og 4 på banechefen Leon Schmidts side. Linjerne blev trukket skarpt op, og det endte i et sandt opgør om formandsposten på en ekstraordinærgeneralforsamling d. 5. november. Svend Hansen var yderst kritisk over for Leon Schmidt, mens den anden lejr med bl.a. August Petersen i spridsen, ikke mente at Svend Hansen var valgbar grundet indblanding fra D.B.C. Leon Schmidt var selv på tale til formandsposten, men frabad sig valg og pegede i stedet på den tidligere mangeårige formand Madsen Bæk. Ved den følgende afstemning opnåede den siddende formand Svend Hansen 34 stemmer mod Madsen bæks 32 mens 2 stemmesedler var blanke. Dermed kunne Svend Hansen, med Alexander Jensen som ny næstformand, forsætte som formand og arbejdet for Aarhus Cyklebane.
Oven på en urolig vinter internt i klubben, blev året 1941 det helt stort gennembrudsår for de Aarhusianske baneryttere. Heron Mariager, der atter er banens bedste rytter, skaber en sand sensation ved at vinde Ordrupbanens Amatør Grand Prix, foran Carl Koblauch og Rupert Christensen. Mariager er en dygtig sprinter og viser dette at besætte andenpladsen ved Aarhus Bys Grand Prix, tredjepladsen ved det danske mesterskab og vinde både det jyske og Aarhus mesterskabet. Mariager er i særklasse, mens at nye navne som Børge Mortensen, Børge Gissel, Svend Gissel også blandet sig i toppen med Richard Andersen og Helmer Nielsen. Listen af interessante begyndere tæller Børge, Svend og Hans Gissels bror Knud Gissel, Kay Werner Nielsen og Børge Rasmussen. Sæsonen bliver året hvor man tager afsked med en af Aarhus Cyklebanens største navne, Kaj Nielsen, kører d. 17. august sit sidste cykelløb. Et parløb over 25 km, hvor han sammen med Gunnar Carstensen ikke gør det store væsen af sig, løbet bliver vundet af de to københavnere Helge G. Jacobsen og Børge Jacobsen foran de nye stjerne i Aarhus Heron Mariager og Helmer Nielsen. Kay Nielsen når at køre 12 sæsoner, 10 i ’Gryden’ og 2 på den nye cyklebane i Aarhus, og står noteret for mere end nogen anden, hele 227 første præmier og 602 præmie placeringer i alt, en bedrift det først lykkedes selveste Niels Fredborg at overgå i 1975. Det lykkedes dog aldrig for Kaj Nielsen at sejre i de helt store løb, men en anden plads i Grand Prix’et 1933, sejren i Petit Prix 1938 og en DM sølv i 1932 står som de største resultater i en flot og lang karriere.
Med den sportslige fremgang, forsatte den stigende tilstrømning af publikum til Aarhus Cyklebane, og de økonomiske resultater fortsatte med at slå alle rekorder. Sæsonens 22 løbedage gav et overskud på godt 50.000 kr. og en totalisatoromsætningen, der slog ny rekord med 297.000 kr. Det havde ligget formand, Svend Hansen meget på sinde at skabe fremgang på den sportslige side, hvilket var lykkedes. Men det hårde arbejde havde taget hårdt på formanden, og Svend Hansen var kørt træt. På bestyrelsesmødet d. 20. oktober, meddelte han, at han nedlagde sit formandsmandat, og på general forsamlingen, d. 5. november, valgtes Alexander Jensen til ny formand.
Den nye ledelse, med formand Alexander Jensen i spidsen, fortsatte den sportslige linje der valgt under Svend Hansen. Journalist, Olaf Petersen fra Demokraten, blev engageret som lønnet pressesekretær under Alexander Jensen, og sportsleder stillingen blev varetaget af et forretningsudvalg bestående af: Alexander Jensen, August Petersen og Aage Benn. Kaj Nielsen blev senere programchef, og man fik fri telefon. Den professionelle Willy Falck Hansen blev engageret som træner i en 3 måneders perioder, og til trods for manglen på materialer, tog man stadig imod begyndere. Sæsonen løb igen over 22 løbedage, og slog igen rekord med en samlet totalisatoromsætning på over 507.000 kr. En stigning på over 200.000 kr. i forhold til 1941. Men da entreindtægten kun steg med 5.000 kr. fra året før, kunne det måske tyde på at bestyrelsen havde haft mere fokus på det økonomiske end det sportslige.
På den sportslige side var Heron Mariager stadig banens bedste, foran Kay Werner Nielsen, Børge Mortensen og Helmer Nielsen. Heron Mariager blev den kun anden Aarhus rytter, efter Carl Holm Petersen, til at vinde Aarhus By’s Grand Prix’et i den 21. udgave. Heron Mariager vandt noget overraskende foran veteranen Hans Saugmann og Københavneren Henry K. Nielsen. Børge Mortensen vandt Petit Prix foran Helmer Nielsen. Men ved Grand Prix’et i Ordrup spillede de aarhusianske ryttere ingen roller, den forsvarende mester, Heron Mariager, måtte nøjes med en placering som nr. 4 i Petit Prix, mens Helmer Nielsen blev slået ud i de indledende runder.
Til trods for de lidt skuffende resultater i sprint disciplinen, viste Børge Gissel takter på sit imponerende talent ved at nå halvfinalen og besætte en hæderlig 4. plads, ved Danmarksmesterskaberne i 5 km individuelt forfølgelsesløb på Ordrupbanen.
Sommeren 1943, blev en af de meste bevægede i klubbens historie. De 20 løbedage medførte endnu en stigning i entreindtægt og en kraftig stigning i totalisatoromsætningen til hele 717.000 kr. Driftoverskudet lød på hele 62.000kr. og den samlede præmiesum steg med 50 % mod året før, og allerede midtvejs gennem sæsonen kunne restbeløbet på banklånet tilbagebetales helt. Alt i mens at Aarhus Cyklebane nu var fri af økonomiske behæftelser, væltede problemerne ind over bestyrelsen.
Rytterne var i tydelig opposition til ledelsen, og situationen eskalerede da Heron Mariagers udelukkedes på Aarhus Cyklebanens Petit Prix stævne d. 13. juli, for ukorrekt opførelse over for formand Alexander Jensen. Oppositionen tog form af en rytterresolution mod banens ledelse, som resulterede i en rytterne strejke. Strejken varede i 14 dage, og sluttede med et tillidsvotum som bestyrelsen krævede og fik på en ekstraordinærgeneralforsamling. Da løbene endeligt kom i gang igen, hvor man forsøgt at genoprette det gode forhold til offentligheden, fik man nye problemer.
Allerede d. 10. august blev tre af banens bedste ryttere, Heron Mariager, Helmer Nielsen og dennes broder, begynderen Jens Aage Nielsen, måtte udelukkes for resten af sæsonen for ureglementeret kørsel i forbindelse med aftalt spil. Heron Mariager og Helmer Nielsen havde ikke kørt deres egen chance i et spilleløb, et pointhandikap over 9 omgange, men derimod havde de kørt for at hjælpe Jens Aage Nielsen. De to ryttere blev omgående kaldt til dommertårnet og udelukket fra resten af aftenen. I første omgang blev de tre udelukket fra de resterende 3 løbedage, men senere bliver både Mariager og Helmer Nielsen udelukket på livstid, da deres forseelse betragtes af særlig grov karakter, mens Jens Aage Nielsen for lov til at starte igen i 1944.
Selv med udelukkelsen lykkedes det Helmer Nielsen og Heron Mariager at sluttede som banens bedste ryttere foran Folmer Sørensen og Børge Gissel. Heron Mariager genvandt Grand Prix’er foran Helmer Nielsen og københavneren Henry K. Nielsen, mens årets begynder, Jens Aage Nielsen nåde 3. pladsen i Petit Prix’et efter københavnerne Bruno Eriksen og Henning Nielsen. Ved de jyske sprint mesterskaber sejrede Mariager igen foran Helmer Nielsen og med den stærke Børge Gissel på 3. pladsen, men de aarhusianske ryttere spillede kun mindre roller i det danske mesterskab og Grand Prix’et på Ordrupbanen. Da både Mariager, Helmer Nielsen og Jens Aage Nielsen, som i sin første sæson som begynder var på niveau med de bedste, var udelukket fra Aarhus mesterskaberne i sprint, var det ingen sag for Gert Olesen at besejre Folmer Sørensen, Hans Chr. Johansen og Valther Pedersen. Slutteligt viste Børge Gissel endnu engang sin styrke ved det danske mesterskab i 5 km individuelt forfølgelsesløb på Ordrupbanen, hvor han endnu engang som nr. 4.
Hans Saugmann kører fredag d. 23. juli, sidst sidste løb på Aarhus Cyklebane. Hans Saugmann havde præcis som Kaj Nielsen før ham, domineret på cyklebanen op gennem 30’erne, og er med 184 sejre og 387 præmie på dette tidspunkt kun overgået af netop Kaj Nielsen. Saugmann sluttede hele 3 gange som årets rytter, 2 gange sejrede han i Petit Prix og besidder rekorden for flest sejre i åbningsløbet, nemlig 4.
Formand Alexander Jensen forsøgte at komme den sportslige kritikken i møde, ved at ansætte en professionel sportsleder forud for 1944 til at varetage de sportslige forhold. En ansættelse kunne ikke tænkes udenom en generalforsamling, og bestyrelsen bad en ekstraordinær generalforsamlingen bemyndigelse til at ansætte en sportsleder. Men generalforsamlingen gik overraskende i mod, og vedtog at ansættelsen skulle foretages på en ekstraordinær generalforsamling i januar 1944, på grundlag af ansøgninger der skulle indkaldes senest 15. december.
Året 1944, blev indledt med en ekstraordinær generalforsamling, hvor man skulle tage stilling til hvem der skulle ansættes som sportsleder. Her valgt man københavneren og landevejsmesteren fra 1937, George Nielsen, som dermed blev Aarhus Cyklebanes første sportslige leder. Aarhus Bane Klub havde endelig taget stilling til, at så stor en virksomhed som Aarhus Cyklebane, ikke kunne forvaltes ansvarsbevidst af lutter amatører. Qua denne indstilling, havde man fra 1. august kontorlokaler på Store Torv nr. 7, 3. sal. Sportslederen blev gageret med 7.000 kr. i årsløn, og en kontrakt, der fastslog at alt sportsligt arbejde påhvilede ham, herunder også pressetjenesten.
Den økonomiske fremgang forsatte på trods af de ydre omstændigheder, som ikke kun var besættelsens begrænsninger, men også en fugtig og våd forårssæson. Entré indtægterne for de 22 løbedage, steg med 40 %, og totalisatoromsætningen rundede for første gang 1 million kr. Årets driftsoverskud blev på 88.000 kr., og formuen voksede til 270.000 kr. Besættelsen begyndte dog for alvor, at sætte sine sport på den sportslige afvikling. Materialer var svære at skaffe, spærretiderne gjorde at ryttere havde svære ved at komme frem. Løbene skulle afvikles tidligere grundet restriktioner på belysning grundet mørklægningens politikken.
Jens Aage Nielsen, havde forud for sæsonen fået ophævet sin udelukkelse, mens Heron Mariager og Helmer Nielsen som sagt begge havde fået livstid. Den lokale rytter stab bestående af 36 seniorer og 11 begyndere, led under Heron Mariagers og Helmer Nielsens udelukkelse, samt manglen af internationale ryttere. Tirsdag d. 4. juli vælger man, at aflyse det programsatte løb på cyklebanen, da ulykken på Aarhus Havn finder sted. Løbsprogrammet gennemføres den efterfølgende fredag.
I fraværet af forrige års 1 og 2 ved Grand Prix’et, Heron Mariager og Helmer Nielsen, vinder en ny komet i danske sprint. Axel Schandorff fra København vinder foran de seneste 3 års nr. 3, Henry K. Nielsen (København). Årets rytter, Børge Mortensen, slår Jens Aage Nielsen og tager dermed 3. pladsen, mens Børge Gissel kort efter vinder Petit Prix, foran Henning Nielsen og Evan Klamer begge København. Jens Aage Nielsen vinder det jyske mesterskaber i spring foran Richard Andersen og Kay Werner Nielsen.
Den 28. juli køre man, som en gimmick, Gissel-løbet. Hvor de 5 brødre, Børge, Svend, Hans, Knud og Aksel køre mod hinanden i forskellige løb, suppleret af den unge københavnske begynder, Ole Gissel. Senere på aftenen dyster de 5 brødre, Ole samt Bodil Gissel, søster til de 5 Gissel’er, i et Italiensk Hold-Forfølgelsesløb, mod et blandet hold af aarhusianske ryttere. De 7 Gissel’er besejre sikkert deres modstandere.
For at hjælpe Aarhusbanen i en svær tid, har D.B.C. overladt det danske mesterskab i 5 km individuelt forfølgelsesløb til Aarhus. Danmarks Mesterskabet afvikles i weekenden d. 12. og 13. august, hvor Børge Rasmussen, Svend Boeris og Børge Gissel skal forsvare de lokale farver. Under lørdagens indledende løb er stemningen høj blandt hele 2.000 fremmødte tilskuere. Landevejsrytteren Christian Pedersen fra Horsens, taber noget overraskende til Max Jørgensen fra København. I semifinalerne om søndagen, vinder Børge Gissel klart over Egon Dalbjørn, mens mesteren fra 1941 og 42, Edgar Christensen overraskende også taber til Max Jørgensen. Finalen bliver en vanvittigt spændende omgang, hvor begge ryttere skiftes til at føre. Da klokken ringer for sidste omgang, føre Max Jørgensen med 2-3 meter, men med en forrygende slutspurt kommer Børge Gissel tilbage og vinder med 1 meter. Jublen kender ingen grænser i Aarhus, og resultatet luner i en tid hvor man savner top sprintere.
Blandt årets begyndere er en stor af kraftig gut på 18 år, ved navn Jens Juul Eriksen. Jens Juul har ikke Jens Aage Nielsen åbenlyse kvalitet, men kommer i 50’erne til at blive en af Aarhusbanens absolut bedste sprint- og ikke mindst tandemryttere.
Desværre får året en noget ulykkelig udgang. Da 20’ernes store navn på cyklebanen, August Petersen d. 30. november bliver likvideret på åben gade. Det lykkes først at pågribe de 3 bagmænd, fra Terrorbanden Bothilsen-Nielsen, efter krigen afslutning.
Sæsonen 1945 blev god for Aarhus Cyklebane og var sikkert blevet en rekordsæson på alle områder, såfremt ikke politiet i henhold til handelsministeriets bekendtgørelse af 27. januar d. a. om lukketiden i forlystelsesetablissementer, havde beordret lukning af banen allerede kl. 21. Selvom man ansatte løbenes begyndelse til en halv time tidligere, betød dette, at programmet måtte afkortes betydeligt og det var vanskeligere at Københavnsk deltagelse, hvilket selvfølgeligt kunne mærkes på omsætningen. I flere tilfælde begyndte man allerede kl. 18.15, men havde da udelukkende udskrevet sportslige løb som indledende heats m. v. til at komme på.
Sæsonen stod i fredens tegn, hvilket dog ikke var ensbetydende med, at man nåede at få udenlandsk deltagelse i løbene. Ej heller bedredes de københavnske rytteres rejsemuligheder, tværtimod da man månedsvis i forvejen skulle reserve færgebilletter til ryttere og cykler. Alligevel lykkedes det, at få besøg af to hold på hhv. 6 og 8 professionals, og i alt 25 amatører fra København i sæsonens løb. Samtidigt var materiale situationen mere fortvivlet end nogensinde. Man måtte lirke sig frem for at få rytterne helskinnet gennem sæsonen, i manglen på gummi. Til gengæld var vejret med cyklebanen, og kun 3 af 23 løbedage måtte udskydes pga. regn. Hvilket var stærkt medvirkende til at sæsonen gav et særdeles pænt overskud på hele 85.000 kr., og formuen dermed kunne vokse til lige godt 370.000 kr.
Banen åbnede for træning 1. april, medens selve åbningsdagen først blev ansat til den 10. maj, havde rytterne således god tid til den forberedende træning og benyttede sig også heraf. Ind imellem kørtes en træningsløb suppleret op med begynderprøver. Disse kørtes søndag d. 29. april for ca. 2000 mennesker, hvilket besøg lovede godt for den kommende sæson. Da freden i Europa indtraf få dage før åbningsløbene d. 10. maj, Kristi Himmelfartsdag, havde man indenfor baneledelsen gjort alt for at gøre denne dag så festlig som mulig, og festlig blev den. Vejret var med cyklebanen, og det blev den største åbningsdag i Aarhusbanens historie med fyldte tilskuerpladser og stemning over hele linjen. Kort før løbene skulle begynder stillede samtlige banens ryttere og officials sig op i en række med front mod tribunen, der i dagens anledning var smykket med de forenede Nationers flag, og efter at formanden Alexander Jensen i nogle velvalgte ord havde erklæret banen for åben og motiveret et leve for Danmark, afsang ryttere og publikum i skøn forening ”Kong Kristian” og ”Der er et yndigt land”. Selve åbningsløbet vandtes i stor stil af Jens Aage Nielsen, hvis kørsel allerede på dette tidspunkt lovede godt for den kommende sæson, mens Børge Mortensen besatte andenpladsen. Totalisatoromsætningen var på åbningsdagen på over 50.000 kr., 10.000 kr. mere end i 1944.
Sportsligt var Aarhusbanens rytterskab ved at nå et niveau hvor man for alvor kunne udfordre københavnerne. Igennem sæsonen viste de aarhusianske ryttere så fin kørsel, at man for de bedstes vedkommende en overgang regnede med at en Danmarksmester også i sprint. Især efter at man var i stand til at besætte alle fire finale pladser i det aarhusianske Grand Prix, da Jens Aage Nielsen vandt foran Kay Werner Nielsen, John Jensen og Børge Gissel. Det var godt nok uden den stærke Københavner Ib Vagn Hansen, som sejrede i Ordrupbanens Grand Prix foran John Jensen, Poul E. Larsen (København) og Kay Werner Nielsen. Men ved Danmarksmesterskaberne hvor Ib Vagn Hansen atter sejrede, bræstede illusionerne om sprint mester fra Aarhus, da alle 4 ryttere fra Aarhus noget skuffende blev sendt ud i de indledende heats. Noget der fik selv Aarhusbanens bedste rytter i sæsonen Børge Gissel, til at forholde sig kritisk til sine by-kammeraters niveau: ”Banerytterne i Aarhus træner ikke hårdt nok. Min træning er blot en sportslig plejer i almindelighed, og i en tid, da Aarhusbanens sprintere ikke har forstået at få det ud af deres evner, de burde få, kan jeg af og til klare mig også mellem dem. Der trænes forkert på Aarhusbanen. Her har de hørt om, at der skal køres 30 omgange om dagen, og så gør de det, men der er nu forskel på at træne til bunds på 30 omgange og så bare trille rundt, som vores sprintere oftest gør”.
Det professionelle Grand Prix var tilbage efter 3 års pause under krigen, og noget overraskende vinder Carl Magnussen foran Willy Falck Hansen og med Kjeld Brask Andersen på 3. pladsen. Men de to Grand Prix’er kunne på ingen måde måle sig med Danmarksmesterskaberne i 5 km individuelt forfølgelsesløb, som blev afviklet d. 11. og 12. august på Aarhus Cyklebane. Her sejrede Børge Gissel først over Helge Larsen og Finn Schulz begge fra København, inden han står i finalen mod Edgar Christensens fra København. Men mesterskaberne besudles ved at de to Københavnere Edgar Christensen og Finn Thygesen, ikke gør meget konkurrencer ud af deres halvfinale, og køre væsentlig langsommere end i deres indledende heats. Edgar Christensens vinder tid er hele 25 sekunder langsommere end Børge Gissels forinden. Det går hellere ikke publikums næse forbi, og det afstedkommer en længere varende pibekoncert. Det er tydeligt for publikum, at Finn Thygesen ikke kører sin egen chance mod Edgar Christensen. I den efterfølgende finale virker Edgar Christensen da også væsentlig mere frisk end Børge Gissel, og fører klart. Men på løbets sidste to omgange sætter Børge Gissel sin spurt ind, og genvinder sit mesterskab med et forspring på omkring 5 meter. Til publikums store jubel, bæres Børge af sine kammerater i guldstol efter sejren. Gennem hele sæsonen viser Børge Gissel sg som banens bedste rytter, han vinder alt i forfølgelsesløb og som handikap rytter er han fremragende. Børges præstationer som scratchmand var intet mindre end en kunst. Bag Børge står rækken af hurtige folk, som Jens Aage Nielsen, Kay Werner Nielsen og Børge Mortensen.
På ledelsesmæssige plan var tiden til ændringer. Ivan Hansen foreslog at reducere bestyrelses medlemstal fra de 7 til 5, og dernæst valgt til hver sit specielle område: Formand, Administrationschef, Banechef, Landevejschef og Materialechef. På generalforsamlingen d. 7. november, blev forslaget enstemmigt vedtaget, og dernæst blev Svend Hansen på ny formand, men denne gang med et klart mandat på 50 stemmer mod 23 for Alexander Jensen. De øvrige valg var enstemmige, Kaj Holm til Administrationschef, Erik Linde til Banechef, Hans Saugmann til Landevejschef og Einar Andersen til Materialechef. Som repræsentanter til Baneunionen valgtes Svend Hansen, Ivan Hansen og Erik Linde.
I vinter månederne før den 25. sæson på Aarhus Cyklebane, stiftes Danmarks Cykle Union, og i den forbindelse en benådningsret. Dette får betydning for de ryttere, der har været udelukket på livstid på cyklebanerne i Ordrup og Aarhus. Dermed kan Heron Mariager og Helmer Nielsen vende tilbage til Aarhus Cyklebane. Et andet punkt, som fylder meget i Aarhus pressen, er hvad der skal ske med den nedbrændte af Stadionhallerne ved Aarhus Idrætspark. Debatten kører om hvorvidt den nye kæmpe hal med plads til 7.000 tilskuere, skal huse en fast indendørs cyklebane eller om hvorvidt en nedtagelig cyklebane skal etableres i den eksisterende stadionhal. Den 29. januar mødes Aarhus Idrætsparks Repræsentantskab for at drøfte den kommende arkitekts konkurrence om den nye stadionbygning.
Kort inden Aarhus Cyklebane kan åbne op for jubilæums sæsonen, går A.B.-K. medstifter og den mange årig formand for ’Gryden’, Peter Madsen Bæk, bort efter længere tids sygdom i en alder af 66 år. Madsen Bæk blev hædret for sin store indsats for cykelsporten i Aarhus, Willy Falck Hansen skrev: Jeg har i Madsen Bæk mistet min bedste ven. Jeg vil altid holde hans minde i ære. Skræddermester Madsen Bæk blev også helt naturligt det første medlem af Aarhus Cyklebanes Hall og Fame 2015.
Selve sæsonen blev ganske uventet den vanskeligste at gennemføre i mands minde, idet vejrguderne i den grad var imod cyklebanen. På 27 løbedage havde man 20 aflysninger, og alle disse aflysninger kastede en skygge over en ellers strålende sæson, samtidig med at det også kom til at influerer på det økonomiske resultat, hvor den samlede omsætningen sneg sig over 400.000 kr. med et overskud på 30.000 kr.
Men når man, trods alle besværlighederne, gjorde slutresultat op, kunne man komme til den konklusion, at sæsonen sportsligt og underholdningsmæssigt var ualmindelig fin. Dette skyldes først og fremmest, at det international samkvem mellem landene atter åbnede op, så man kunne få alle de underlandske ryttere at se, som man ønskede. Derfor blev der fra baneledelsens side hellere ikke sparet noget middel for at få de bedste udenlandske ryttere til Aarhus Cyklebane. Sæsonen igennem kunne man glæde sig over cykelløb af første klasses kvalitet, der ikke alene underholdningsmæssigt var et plus, men som også indebar en idrætslig værdi. Udadtil havde Aarhusbanen efterhånden fæstnet sig et godt ry ved afholdelse af en række store stævner af fremragende kvalitet, som i fremtiden ville gavne aarhusiansk banesport.
Rækken af sportslige højdepunkter gennem sæsonen 1946 var lang. Allerede på sæsonens 2. løbedag havde man internationalt løb med deltagelse af 3 af Frankrigs bedste amatører, som banens bedste rytter Jens Aage Nielsen ganske overraskende besejrede, og gennem hele sæsonen var Aarhus Cyklebane velbesøgt af verdensbedste cykelryttere. Søndag d. 16. juni kørtes Aarhus By’s Grand Prix for amatører, med det flotteste felt, der hidtil havde været til start i Aarhus. Den senere verdensmester Oscar Plattner (Schweiz) sejrede foran Jens Aage Nielsen, Axel Schandorff og Carnelius Bijster (Holland) foran 6-7.000 tilskuere. Belgieren Fernand Marquenie sejrede i Petit Prix foran Helmer Nielsen, Børge Mortensen og Jens Juul Eriksen. Søndag d. 30. juni havde man for første gang i Aarhus Cyklebanens historie fået overdraget opgaven at arrangere det Danske Mesterskabet i sprint. Helmer Nielsen og Jens Aage Nielsen var eneste lokale islæt i det 8 mand store felt, hvor man især havde store forhåbninger til den yngste af de to brødre, Jens Aage. Men desværre tabte Jens Aage Nielsen noget skuffende i halvfinalen til Henry K. Nielsen, mens Axel Schandorff ingen besvær havde med storebror Helmer Nielsen. Axel Schandorff blev den første Danmarksmester i sprint i Aarhus, da han over tre afdelinger slog Henry K. Nielsen i finalen, mens Helmer Nielsen slog sin lillebror, Jens Aage Nielsen, i kampen om bronzen over to afdelinger.
Søndag d. 4. august havde man for første gang i Aarhus Cyklebanes historie fået overdraget at arrangere af en officiel landskamp. Den stod mellem Holland og Danmark, og Danmark med Børge Gissel, Jens Aage Nielsen, Kay Werner Nielsen, Benny Schnoor, Preben Lundgren og Axel Schandorff, vandt stort. Onsdag d. 7. august blev man vidne til den største sportsoplevelse til dato, det professionelt Grand Prix med deltagelse af verdens 3 største sprintere: Arie van Vliet (Holland), Jan Derksen (Holland) og Joseph Scherens (Belgien) samt Willy Falck Hansen. Aldrig havde man set så spændende professionelle løb i Aarhus, og kampen om 1. pladsen mellem van Vliet og Scherens var en nydelse af dimensioner. Det var ikke bare sæsonens store højdepunkt, men også et af de største, hvis ikke det største højdepunkt i Cyklebanens historie. Mod slutningen af sæsonen bød man på VM revanche for amatører, bl.a. med deltagelse af den nybagte verdensmester Oscar Plattner, og professionals med verdensmesteren Jan Derksen og van Vliet.
Aarhusbanens største resultat i sæsonen 1946, kom ikke på Aarhus Cyklebane, men ved Verdensmesterskaberne på Oerlikonbanen i Zürich. Jens Aage Nielsen og Helmer nielsen var blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved verdensmesterskaber i sprint. Jens Aage nåede frem til 1/8 finalerne, mens Helmer Nielsen blev slået ud i de indledende runder. Men det blev den danske forfølgelsesløbsmester der skabte det helt store resultat. Først havde Børge Gissel i juli genvundet sit mesterskab i individuelt forfølgelsesløb, nu over 4 km, på Ordrupbanen, og ved verdensmesterskaber i Schweiz var han blandt favoritterne. Efter sikre sejre i de indledende heats, står Børge i finalen overfor franskmanden Roger Rioland. Efter et sandt drama og megen mystik vinder Rioland med under et halvt sekund, og Børge Gissel rejser hjem fra Zürich med en ærefuld sølvmedalje, Aarhus Cyklebanes første VM-medalje. Foruden deltagelsen ved VM, er Jens Aage Nielsen til start ved det store Grand Prix i Paris, hvor han slutter på 3. pladsen efter Reginald Harris (England) og Vidal (Frankrig).
På ledelsessiden bliver formanden for Aarhus Cyklebane Svend Hansen, som også er næstformand i DCU banesportsafdeling, valgt som vice præsident i den internationale cykle union UCI på kongressen i Bruxelles.
Året blev afsluttet med 25 års jubilæumsfest d. 32. oktober på Østergades Hotel, hvori der deltog 250 personer. Formand Svend Hansen var hovedtaler, mens der også blev talt ved viceborgmester, H.P. Jensen, formanden for Danmarks Cykle Union, bogholder Fr. Knudsen, medem af DIF-bestyrelse, tømmermester Klostergaard, formanden for Aarhus Idrætspark, Axel Jensen, formanden for D.B.C., Aage Christensen, tidligere formand, Hakan Dybdahl m.f., og 11 stiftere af A.B.-K.: Hans Petersen, Einar Mathiasen, Willy E. Nielsen, Niels Bundgaard, Alfred Petersen, Th. Bygballe, L. Flindt, O. Jørgensen, Johan Richter, Ch. Hindby og Hakan Dybdahl blev tildelt den indstiftede æresnål. Det hele var flot tilrettelagt af banechef, Erik Linde og administrationschefen, Kaj Holm.
Da man efter sæsonens afslutning skulle gøre resultatet op, kom man til det facit at sæson 24 løbedage stod fuldt på højde med tidligere sæsoner. Både sportslig og underholdningsmæssigt havde den været ualmindelig fin, publikumsbesøget var tilfredsstillende og totalisatoromsætningen, havde på trods af alle fordomme som den eneste totalisatorbane i Danmark, været stigende. Man havde fortsat sidste års skønne tradition med hensyn til international løb, uden smålig skelen til prisen, da man for sportens skyld ville søge at bevare de store linjer. 17 udenlandske amatører, 10 professionals og 22 københavnske amatører gæstede Aarhus Cyklebane i sæsonens løb. Store flotte stævner blev sat op, med verdensmesterskabs revanche matchen mellem verdens 3 bedste amatører, Reniald Harris (England), Cornelius Bijster (Holland) og Henri Senserver (Frankrig), som sæsonens clou. Men også den professionelle verdensmester Joseph Scherens og steyer verdensmesteren Raoul Lesueur (Frankrig) gæstede banen. Engagementet af de mange udlændinge var nødvendigt for at holde et højt niveau, og underholde det forventningsfulde publikum i Aarhus. Dette engagement var en bekostelig men nødvendig affære, eftersom de fleste udlændinge kun kom til Danmark med flyvemaskinen. Det betød på den økonomiske side, at cyklebanen kom ud af sæonen med et lille underskud.
På den sportslige side, gik det desværre den forkerte vej for de lokale ryttere i Aarhus. Børge Gissel var tilbage som banens bedste rytter foran Jens Aage Nielsen, men måtte aflevere sit Danmarksmesterskab i forfølgelsesløbet til ’Kokken’ Knud E. Andersen på Aarhus Cyklebane. Jens Aage Nielsen nåede atter frem til finalen i Grand Prix’er, men tabte til Danmarks bedste sprinter i disse år, Axel Schandorff og belgieren Raymond Pauwels og med Alan Bannister (England) på 4. pladsen. Børge Mortensen havde en stor sæson, men var gang på gang forfulgt af uheld netop når der var betydende løb på programmet. 8 dage før Danmarksmesterskaberne i 4 m forfølgelsesløb styrtede han i et parløb, og de store forhåbninger man havde næret om, at han i år skulle blive Danmarksmester, da han havde flere gange under træning havde kørt hurtigere end ’Kokkens’ vinder tid, brast totalt. Jacob Werren, der var træner for Oscar Plattner i Schweiz, inviterede Børge Mortensen på træningsophold i Schweiz til verdensmester. Efter et besøg på Aarhus Cyklebane havde Werren aldrig set så oplagt et emne til titlen som verdensmester i forfølgelsesløb. Som dansk vicemester var Børge Gissel udtaget til verdensmesterskaberne i Paris. Desværre var Gissel uden form, og blev slået ud allerede i 1/8 af den Schweiziske mester Fritz Schaer. Den danske mester, Knud E. Andersen, sluttede på 3. pladsen. Men hvad der var ærgerligt for Børge Mortensen, var hans tider på de 4 km, så gode at han ville have været med i kampen om medaljerne.
Den største og glædeligste fremgang for banen var dog den store tilgang af dygtige begyndere. 32 unge mennesker har bestået prøven, og mange af dem har under Kaj Nielsens kyndige vejledning allerede opnået så gode resultater, at man havde lov til tro, at den fornyelse, man i mange år har savnet, nu synes at være til stede. For første gang afviklede man Begynder Grand Prix, Prix Falck Hansen, i Aarhus, et løb som Kaj Jensen (København) sejrede foran Gunnar Dalk (København) og Willy Danneskjold.
Materialesituationen lysnede lidt op, idet man gennem Danmarks Cykle Union for banesport fik bevilget 94 belgiske ringe samt en del danske ringe, og senere på sæsonen fik man også så mange tandemringe, at man blev i stand til at variere programmerne med tandemløb. Dog var ringsituationen i 1947 stadig sådan, at man kun med yderste sparsommelighed kunne gennemføre en hel sæson.
Svend Hansen vælger at gå af som formand på den ordinære generalforsamling d. 18. november, da han flytter fra Aarhus. Alexander Jensen overtager atter formandsposten på Aarhus Cyklebane.
Desværre blev året atter skæmmet af et dødsfalg, da en af cyklebanens tidligere formænd søndag d. 16. august dør. Skorstensfejermester Leon Schmidt går bort i en alder af blot 58 år. I ham mistede cyklesporten en kendt skikkelse, en personlighed, der stod forrest i arbejdet for at skaffe de bedste betingelser for cyklesporten i Aarhus. Sammen med Aage Benn og Svend Hansen var Leon Schmidt forgangsmændende for den nye cyklebanen, som afløste gryden i 1940.
Sæson var præget af en fremgang, som man næppe havde turdet håbe på ved dens start. Det stod klart, at pengerigeligheden ikke var så fremtrædende som i krigens år, og man anså det for givet, at dette forhold ville influere på banens økonomiske barometer. Det viste sig lykkeligvis ikke at blive tilfældet, og man kunne konstatere en ikke ubetydelig økonomisk, et udtryk for, at Aarhus Cyklebane havde udviklet sig til en rodfæstet institution i aarhusianernes bevidsthed.
Man havde gennem årenes løb fra baneledelsens side ikke sparet sig nogen anstrengelser for at sikre sig publikums bevågenhed, og også i sæsonen 1948 havde man fulgt traditionen og kun budt publikum det bedste. Igennem sæsonen kunne man glæde sig over cykelløb af høj international standard, og kun i tiden omkring olympiaden frembød det visse vanskeligheder at få virkelig gode udenlandske ryttere til Aarhus, idet de respektive landes olympiske komiteer nedlagde startforbud for amatører, som skulle deltage i de olympiske lege. 21 udenlandske amatører, 12 professionals, 25 københavnske og 2 odenseanske amatører gæstede Aarhusbanen. En række af de store og flotte stævner indledtes med Willy Falck Hansens 25 års jubilæumsstævne, Amatør Grand Prix, Danmarksmesterskabet i 4 km forfølgelsesløb og årets professionelle Grand Prix med deltagelse af verdensmesteren Arie van Vliet, Joseph Scherens, Louis Gerardin (Frankrig) og Italo Astolfi (Italien). Sæsonens clou var en verdensmesterskabs revanchematch mellem den olympiske mester og verdensmester Mario Ghella (Italien) og verdensmesterskabets nr. 2 Axel Schandorff – og endelig satte man punktum for den vellykkede sæson med et stort anlagt 150 omganges internationalt parløb, som beklageligvis måtte afbrydes på grund af regn. Hver enkelt af disse stævner var stærkt medvirkende til at underbygge Aarhusbanens gode omdømme. Omsætningen lød på 490.000 kr. og et overskud på godt og vel 15.000 kr.
Børge Mortensen var for anden gang øverst på præmielisten, til trods herfor har han ikke i fuldt mål har indfriet de forventninger, man havde stillet ham. Præcis som tidligere år, var han en stabil og stærkt kørende rytter, der hævdede sig fint i alle løb og specielt i omnium. Forud for sæsonen, var Børge Mortensen på et 2 måneders træningsophold i Bruxelles. Ved et stort omniums stævne, imponere Mortensen og slutter på 2. pladsen efter den belgiske omniums mester, men foran de bedste hollændere, og foran 30.000 mennesker. Mortensen vinder ved samme lejlighed forfølgelsesløbet i en tid, der havde gjort ham til verdensmester i Paris 1947. Børge Mortensen var sammen med præmielistens nr. 3 Børge Gissel, en del af det danske 4 km hold ved de Olympiske Lege i London. De to gange Børge, bliver dermed Aarhus Cyklebanes første Olympiske deltagere, men efter en kneben sejr over Australien i det indledende heats, taber Danmark klart til Storbritannien. En skuffelse, da man nærede store forventninger til det danske hold, som også bestod af Benny Schnoor og Max Jørgensen fra København. Sprinteren Axel Schandorff hentede Danmarks eneste medalje i cykelsport, ved at vinde bronze efter Mario Ghella (Italien) og Reginald Harris (England).
Danmarks mesterskaberne i individuelt forfølgelsesløb blev atter afholdt på Aarhus Cyklebane. Efter meget diskussion om en unfair fordeling i ½ finalerne, viste Knud E. Andersen sig som den rigtige vinder, da i en gentagelse af finalen fra 1947 slår Børge Gissel. Gissel havde forinden besejret Børge Mortensen, som endeligt tager bronze.
Aarhus By’s Grand Prix blev endnu engang en opvisning af det danske sprint es, Axel Schandorff, men Heron Mariager imponerede i sin comback sæson og sluttede på andenpladsen foran Eugen Kamper (Schweiz) og Pierre Nihant (Belgien). Københavneren Ib Vagn Hansen sejrede i Petir Prix foran Børge Mortensen og Jens Juul Eriksen. Jens Juul Eriksen sluttede sæsonen som det højst rangerede sprinter, foran netop Heron Mariager, selvom han havde ligget stille grundet militærtjeneste. Jens Juul manglede stadig det helt store gennembrug, men det skulle snart komme.
Aarhus Cyklebane kunne også glæde sig over en særdeles stor stab af begyndere, hvor ryttere som Alfred Houlberg og Jørgen Hyldborg var de klart bedste. De sluttede hhv. også som 2 og 3 i Prix Falck Hansen efter Ib Jørgensen fra København.
For første gang siden den nye banes åbning i 1940, skulle man opleve en sæson med såvel sportslig som økonomisk tilbagegang. Den globale økonomiske krise, der ramte Europa i efter krigsårene begyndte for alvor at ramme Aarhus Cyklebane. Man gik ind i en pekuniære nedgangsperiode, der sammenholdt med stiftelsen af Dansk tipstjenesten i 1948, pressede totalisatorspillet på cyklebanen. Der var dog stadig plads til at hjælpe sine omgivelser, og Aarhus Cyklebane startede året, med at dele ud af tidligere års overskud, til stor hjælpe for en lang række nødlidende foreninger i Aarhus kommune.
Allerede inden sæsonens start var man i bestyrelsen klar over, at sæsonen ville blive præget af den mangel på pengemidler, der rådende i Danmark. Derfor besluttede man, at der skulle udvises en vis forsigtighed med hensyn til engagementerne af udenlandske ryttere, og at baneledelsen ikke uden videre måtte vove sig ud i for kostbare arrangementer, men først og fremmest søge udveksling af ryttere mellem D.B.C. og de øvrige baner, så de dyre rejseomkostninger derved blev billiggjort. Man skulle vises et vist mådehold, uden af den grund at bryde Aarhus Cyklebanens sportslige tradition, altid at byde på det bedste, og at give egne ryttere de bedste betingelser for at dyrke deres sport.
Det lykkedes også at gennemføre en sæson, der arrangementsmæssigt ikke stod tilbage for de foregående sæsoner. Dette skyldes først og fremmest et fællesengagement af udenlandske ryttere banerne imellem og at verdensmesterskaberne i år afholdtes i København, hvorved interessen hos de udenlandske ryttere for starter i Danmark yderligere stimuleredes, og enkelte havde endog træningsophold i Aarhus inden verdensmesterskaberne. Aarhusbanen blev i sæsonen gæstet af 18 udenlandske amatører, 9 professionals, 19 københavnske, 3 odenseanske og 1 rytter fra Esbjerg, og alle disse ryttere satte kolorit på en række gode stævner. Heron Mariager viste atter sin klasse som sprinter, der tidligt på sæsonen gav forhåbninger om store resultater, hvor ham bl.a. slog to af Frankrigs bedste ryttere, Charles Prigent og Jaques Bellenger, der senere blev nr. 2 ved verdensmesterskaberne. For første gang efter krigen kunne Aarhus Cyklebanen præsentere amerikanske ryttere på banen, Jack Heid og Donald Sheldon, der opholdt sig i Aarhus inden verdensmesterskaberne. Grand Prix’et blev atter et tilløbsstykke, med stor internationale deltagelses. Eugen Kampen (Schweiz) sejrede foran Alan Bannister (England), Jack Heid (USA) og Walther Iseli (Schweiz). Danmarks største navn og VM favoritten, Axel Schandorff, var dog ikke til start da han deltog i Grand Prix’et i Paris. Efter Grand Prix’et var en af sæsonens hovedbegivenheder, Danmarksmesterskabet i sprint. Her lykkedes det tilbage vendte Jens Aage Nielsen, som ikke havde kørt i 1948, at vinde bronze foran Heron Mariager. Ingen kunne true en særdeles suveræn Axel Schandorff, som uden besvær sejrede over Ib Vagn Hansen. Sæsonens stor clou var dog verdensmesterskabs revanchematchen mellem de professionelle Reginald Harris, Jan Derksen og Arie van Vliet, der fandt sted dagen efter VM. Det var afgjort en nydelse at overvære, de tre herrer, som viste cykelløb af 1. klasse. Det var den først revanchematch i verden, og det kunne kun lade sig gøre fordi VM afholdtes i København, en chance, der altså blev udnyttet til fulde. Derefter fulgte en revanchematch for amatører med deltagelse af verdensmesteren Sidney Patterson (Australien), Jack Heid (USA), Ib Vagn Hansen og Heron Mariager, mens sæsonens punktum blev afskedsløbet for Børge Gissel. Børge Gissel, der efter 10 års strålende karriere endnu engang demonstrerede sin ukuelige energi, ved at besejre DM’s nr. 3 Preben Lundgren i et 4 km forfølgelsesløb.
Børge Mortensen var for 3. gang i karrieren Aarhus Cyklebanens bedste rytter, og det til trods for, at han ikke opnåede den storform, han bl.a. viste i 1947, men han er som altid sine konkurrenter overlegen i det taktisk spil. Lige bag Mortensen, tog man afsked med en af Aarhus Cyklebanes bedste gennem de sidste årti, Børge Gissel. I sin afskedssæson lykkedes det desværre ikke for Børge at vinde endnu en DM medalje i forfølgelsesløbet, da han slutter på 4. pladsen efter ’Kokken’ Knud E. Andersen, Max Jørgensen, som besejrede Knud Berling i sin ¼ finale, og Preben Lundgren. Heron Mariager atter var at finde i toppen med en 3. plads på præmielisten. Selvom sæsonen startede så flot, og med de takter man også så fra Mariager i starten af 40’erne, kiksede udtagelsen til VM desværre, selvom Mariager var draget til København for at dygtiggøre sig inden mesterskaberne. Jens Juul Eriksen, var atter blandt de bedste, men manglede stadig det sidste for at kunne være med i sprint. Jens Aage Nielsens yderste vellykkede comeback, der bl.a. resulterede i en 3. plads ved Danmarksmesterskabet og sejren i Aarhus mesterskabet. Men grundet manglede grundform stoppede Jens Aage inden sæsoen var kørt til ende, for at forberede sig til sæsonen 1950.
I løbet af sæsonen kunne Børge Gissel, Børge Mortensen, Svend Gissel, Folmer Sørensen, Hans Chr. Johansen, Hans Gissel og Verner Gravesen fejre deres 10 års jubilæum på Aarhus Cyklebanen, som blev fejret med et særligt jubilæumsløb.
På den ledelsesmæssige var 1949 et relativt begivenhedsfattigt år, Alexander Jensen trak sig godt nok som formand for Aarhus Cyklebane, og efterfølgelses uden drama af Kai Holm på generalforsamlingen d. 26. november. Inden da har der været væsentlig mere drama, da Heron Mariager vælger forlader Aarhus Cyklebane, til fordel for cyklebanen i Odense. Dette skyldes uoverensstemmelser med banens ledelse, som Mariager ikke mener har støttet ham nok i forberedelserne frem mod verdensmesterskaberne. Noget sportsleder Ivan Hansen sjovt nok er stærkt uenig i. Dermed går Aarhus Cyklebane ud af 40’erne og ind i 50’erne uden tre af sine største stjerne, Børge Gissel, Heron Mariager og desværre kom Jens Aage Nielsen aldrig tilbage i 1950.
1950’erne
1960’erne
1970’erne
1980’erne
1990’erne
2000’erne
Sæsonen bød på 8 løbedage, heriblandt det danske mesterskab i parløb samt to afdelinger af Danmarks turneringen Cup Danmark. I toppen af banens rytterstab var der efterhånden ikke mange ryttere over 25, til gengæld bankede en lang række talenter på til at slå igennem. Den 20-årige Morten Christiansen var for første gang banens bedste foran ”veteranen” Dennis Rasmussen, bag dem fandt man de to første års seniorer og kæmpe talenter: Jacob Filipowicz var til tider den stærkeste på Aarhus Cyklebane, hvor det blev til de samlede sejre i åbningsløbet og Emilius Gammelgaards Mindeløb og Jens Erik Madsen. Ved de danske mesterskaber på Ordrupbanen vandt netop Jacob Filipowicz og Jens Erik Madsen guld, da de sammen med de to Memory Card ryttere Michael Sandstød og Michael Steen Nielsen sejrede i holdforfølgelsesløb.
Dernæst fulgte de to junior rytterne, Michael Berling og Mads Christensen, som allerede blandede sig i toppen af senior rækken. Michael Berling havde en god sæson, og sejrede bl.a. ved Erik Lindes Mindeløb og var atter en del af det danske landshold ved junior verdensmesterskaber i Italien.
Den 27. juni blev der for anden gang kørt om det danske parløbsmesterskab på Aarhus Cyklebane. De professionelle og OL deltagerne, Jimmi Madsen/Jacob Piil, sejrede suverænt foran københavnerne Jimmy Hansen/Anders Kristensen og den tidligere Aarhus rytter Tayeb Braikia, som kørte med det lokale talent Morten Christiansen.
Det var blevet til hele 12 løbedage i sæsonen 2001, dog talte de 3 af disse den Danske Mesterskabs weekend kun for eliten, 2 dage var afsat til de danske veteran mesterskaber, og hele 3 dage var afsat til landsmesterskaberne for børn & unge. De sidste 4 løbedage talte 2 afdelinger af Danmarks turneringen Cup Danmark, samt Erik Lindes og Emilius Gammelgaards Mindeløb.
Det lykkedes første års senior ryttere Michael Berling at sluttede som årets rytter bl.a. gennem sejre ved Cup Danmark og Erik Lindes Mindeløb, men det var et helt andet talent som løb med opmærksomheden. Junior rytteren Mads Christensen fra Odder var den helt store oplevelse da han ved de danske mesterskaber på Aarhus Cyklebane vinder både 4.000 meter individuelt og holdforfølgelsesløb, i finalen om det individuelle mesterskaber slår Mads uden nævneværdige problemer selveste Jimmi Madsen. Euforien er ikke mindre af, at Mads kort forinden i Odense har vundet det Danske Mesterskab i parløb, sammen med netop Jimmi Madsen. De øvrige ryttere på det jysk/fynske hold er: Dennis Rasmussen, Morten Christiansen og den senere verdensmestre fra Odense, Alex Rasmussen. Mads var også en del af det danske landshold ved junior VM i USA samme år.
Af øvrige medaljer ved de danske mesterskaber, så vinder Dennis Rasmussen sølv i pointløbet efter Jimmi Madsen. Morten Christiansen tager bronze i individuelt forfølgelsesløb efter Mads Christensen og Jimmi Madsen. Det rent jyske hold med Jens Erik Madsen, Jacob Filipowicz, Max Nielsen og Michael Berling vinder bronze i holdløbet, og så vinder Bo Sommer sølv i sprint. Ved parløbsmesterskaber i Odense, henter Morten Christiansen og Dennis Rasmussen bronze.
Desværre måtte man efter sæsonen erkender, at talentet Mads Christensen var tabt for Aarhus Cyklebane og dansk banecykling som helhed. Mads Christensen skiftede forud forud for 2002 til Køge CR’ junior hold, Team PH, med bl.a. Matti Breschel. Det lykkedes i 2004 Mads at vinde VM bronze for U23 i Verona, og kørte senere for de professionelle hold Quickstep, Barloworld og Saxo Bank. Desværre måtte man i forårets også sige farvel til Thue H. Hansen, der måtte indstille karrieren med en knæskade. Thue vandt ved junior VM på Cuba i 1998, bronze i forfølgelsesløbet efter Bradley Wiggins (GB) og Daniel Paliecki (Tyskland), og havde vundet samtlige U23 DM titler i 2001, landevejsløb, enkeltstart samt 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb.
Ved veteran VM i Manchester lykkedes det ikke for Peter Tranbjerg at genvinde sit verdensmesterskab i sprint, det eneste medalje kom i 500 meter på tid, hvor det blev til bronze i klassen 60-64 år. Derimod lykkedes det for Erling Laursen at vinde VM guld i pointløb i klassen 55-60 år.
Forud for sæsonen havde Jacob Filipowicz og Michael Berling skiftet deres aarhusianske licenser for hhv. Cycling Aarhus og A.C.K. ud med Odense C.K. Desværre styrtede Jacob Filipowicz i forbindelse med det Københavnsk amatør 6-dagsløb i den Super Arena i Ballerup, et løb hvor han i øvrigt kørte sammen med Michael Berling. I forbindelse med styrtede pådrog Jacob sig en alvorlig knæskade han aldrig rigtigt kom sig over, og inden sæsonen for alvor kom i gang havde den kun 20-årige Jacob Filipowicz indstillet en ellers lovende cykel karriere. Jacob nåede at deltage ved junior verdensmesterskaberne på bane og landevej, samt en række bane World Cups med det danske 4.000 meter hold. Hvor det bl.a. blev til en World Cup sejr i parløb sammen med Jimmy Hansen, i Moskva 2001.
Sæsonen på Aarhus Cyklebane blev på kun 7 løbedage, herunder de danske junior mesterskaber, veteran mesterskaber og U23 mesterskabet i 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb. Da det kun blev afviklet en enkelt afdeling af Cup Danmark i Aarhus denne sæson, var det begrænset med udenbys deltagelse, derfor var det ingen sag for Michael Berling at slutte som årets rytter foran veteranen Thomas Gram og Dennis Rasmussen. Berling sejrede både i Erik Lindes og Emilius Gammelgaards Mindeløb.
Efter en særdeles tæt finale, lykkedes det også Berling at besejre Jens Erik Madsen i kampen om det danske U23 mesterskab i 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb på Aarhus Cyklebane. Københavneren Michael S. Larsen besejrede fynboen Kristian Busk Jensen i kampen om bronzen. Berling og Jens Erik Madsen repræsenterede begge Danmark ved U23 EM i Tyskland i individuelt forfølgelsesløb og holdløb, og sammen kørte de to U23 EM i parløb i Amsterdam.
Ved de danske mesterskaber i Ballerup vinder Morten Christiansen guld i parløbet sammen med Jimmy Hansen (København) og Jens Erik Madsen sølv med Morten Rejnholdt (København). I det individuelle forfølgelsesløb vinder Jimmy Hansen foran Morten Christiansen, Jens Erik Madsen og Michael Berling, mens Michael Berling vinder sølv med sit fynske hold efter København og foran det jyske hold med Morten Christiansen, Jens Erik Madsen, Max Nielsen og Gøren Jensen. I pointløbet, som køres på Odense Cyklebane vinder Lars H. Thomsen (København) foran Jens Erik Madsen og Michael Berling.
Årets store stævne på dansk grund, er verdensmesterskaberne i Ballerup. Morten Christiansen, Dennis Rasmussen og Jens Erik Madsen er del af det danske hold, men det danske hold levere ikke noget top resultat.
Ved indgangen til 2003 sæsonen faldt taget sammen på den nye cyklebane i Ballerup, hvilket fik stor betydning for udviklingen i Dansk banesport. Sæsonen på Aarhus Cyklebane bliver en kort affære med kun 6 løbedage, og det var atter Michael Berling og Thomas Gram, der udgjorde den faste elite. Mens Jens Erik Madsen og Morten Christiansen ofte var bortrejst med landevejs aktiviteter. Alle sæsonens mesterskaber blev kørt i Odense, og det lykkedes Morten Christiansen og Max Nielsen at hente sølv og bronze i pointløbet, mens Michael Berling vandt guld med sit fynske hold, mens Gøren Jensen og Max Nielsen tog bronze. I parløbet blev det til sølv til Michael Berling sammen med Alex Rasmussen, mens Jens Erik Madsen hentede bronze. Gøren Jensen kørte et flot individuelt forfølgelsesløb og vandt bronze, mens Jens Erik Madsen og Michael Berling måtte nøjes med sølv og bronze i U23’ernes mesterskab.
Ved U23 europamesterskaberne i Moskva blev Michael Berling nr. 7 i pointløbetmens Jens Erik Madsen var en del af det danske hold som sluttede på 5. pladsen i forfølgelsesløbet. Michael Berling startede den europæiske vinterbane med 4. plads i U23 EM i parløb med den danske parløbsmester, Michael S. Larsen. Dernæst kørte de to samtlige amatør 6-dagsløb, og så flotte placeringer som 2. pladsen i Amstersam, 3. pladsen i Dortmund, 5. pladsen i München, inden de sluttede året af med at vinde løbet i Gent.
Michael Berling forsatte sin rundtur på de europæiske vinterbaner. Berling lagde ud med at blive nr. 3 i Bremen sammen med Alex Rasmussen, inden han igen sammen med Michael S. Larsen sluttede på 3. pladsen både i Stuttgart og Berlin. Dermed sluttede de to på den samlede andenplads i den internationale vinterbane cup for U23 ryttere.
Landsholdsrytteren Morten Christiansen lagde fra land med at vinde åbningsløbet i en sæson som talte 8 løbedage. Claus Haldrup gjorde comeback i elite klassen og sluttede som årets rytter, ved bl.a. at sejre i Emilius Gammelgaards Æresløb undervejs. Den tidligere top rytter på Aarhus Cyklebane Johnny Franck gjorde ligeledes comeback, primært som træner men også som aktiv i veteran klassen. Johnny Francks hårde trænings filosofi, løftede niveauet hos de lokale ryttere og det udmøntede sig ved de danske mesterskaber i Odense. Jens Erik Madsen var marginalt fra at besejre Alex Rasmussen, i en af de tætteste afgørelse på 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb i mange år. Jens Erik Madsen førte med 20 meter, da der manglede 500 meter, men med vanvittig spurt lykkedes det Alex Rasmussen at komme tilbage og sejre med en ringbrede. Michael Berling sejrede sikkert i kampen om bronzen over Casper Jørgensen (Odense). Claus Haldrup kom til DM i super form, han kørte en flot 1.000 meter og vandt bronze efter Alex Rasmussen og Casper Jørgensen og i sprint kunne det nemt være blevet til et trin eller to op, men i sidste ende tabte Claus til Kasper Jessen (Kolding) og Henrik Nielsen (Odense). Hvis kampen om 4.000 meteren havde været tæt, blev pointløbet endnu mere tæt. Michael Berling og Michael Mørkøv sluttede á point, og den sidste spurt, som skulle afgøres på målfoto sejrede Michael Mørkøv med 2 cm og vandt dermed guld foran Berling og med Jens Erik Madsen på 3. pladsen. I holdløbet genvandt det fynske hold med Alex Rasmussen, Casper Jørgensen, Jakob Dyrgaard og Michael Berling mesterskabet fra 2003.
Sæsonens store clou blev den 3. september da man afviklede det Danske Mesterskab i parløb på Cyklebane i Aarhus. Flere stærke københavnske par var til start, som Jimmy Hansen/Lars Brian Nielsen, Lars H. Thomsen/Michael Mørkøv, men et par var over alle øvrige. Michael Berling med sin fynske makker Alex Rasmussen, var i særklasse. Kombinationen af Berlings taktiske egenskaber og Rasmussens hurtighed gjorde at parret totalt satte sig på den sidste halvdel af løbet, ved at vinde 4 spurter i streg. EM bronze vinderne, Jens Erik Madsen/Michael S. Larsen vandt sidste spurt og tog dermed sølvet foran to af aftenens overraskelse Marc Hester(København)/Jakob Dyrgaard(Odense) og Max Nielsen/Kim M. Nielsen. Mesterskabet var velbesøgt, men det var nu tydeligt, at Aarhus Cyklebane var nedslidt og nok ikke kunne forventes at være vært for mange lignende stævner i fremtiden.
Inden de danske mesterskab havde Michael Berling og Christian Knørr repræsenteret Danmark i U23 klassen, mens Kim M. Nielsen og Michael Færk Kristensen var til start i junior klassen ved EM i Valencia. Michael Berling blev noget overraskende vraget til 4.000 meter holdet, som sluttede på 5. pladsen, men kørte sig til 9. pladsen i pointløbet. Kim M. Nielsen vandt efter styrt mod slutningen af løbet, sølv i juniorernes scratchløbet.
Ved Europamesterskaberne i parløb i Italienske Fiorenzuola D’Arda. Tog Jens Erik Madsen bronze sammen med Michael S. Larsen. De to kørte et flot løb, hvor de med et vel tilrettelagt angreb mod slutning sejrede i sidste og næstsidste spurt. Ved samme stævne vandt Michael Berling sølv i U23-klassen sammen med Alex Rasmussen, mens Kim M. Nielsen deltog i junior klassen uden succes.
Michael Berling var atter en del af amatør 6-dagesløbene i vinteren 2004. I Amsterdam, sluttede Berling på trods af styrt på 5. pladsen sammen med fynske Jakob Dyrgaard. De to sluttede efterfølgende på 2. pladsen i Dortmund efter briterne Marc Cavendish/Matt Brameier. I München kørte Michael Berling atter sammen med Alex Rasmussen, og de vandt efter en rusten start suverænt løbet. Dog gik det ikke helt så godt i Gent kort tid efter, hvor de måtte nøjes med 7. pladsen.
Som nævnt ovenfor var Aarhus Cyklebane i en så ringe stand, dels pga. den fremskredne alder, men primært mangelfuld vedligeholdelse af Aarhus kommune gennem flere år, at tiden måske nærmere sig for nedrivning. Det fik byrådet til, gennem magistratens 4. afdeling (fritid- og kulturforvaltningen), at komme med bud på hvad arealet kunne bruges til så flere borgere fik glæde af dette. Resultatet blev 3 scenarier:
En multihal til atletik og cykelsport.
En multihal til atletik, koncerter, udstillinger og lignede.
En ½ hal til atletik.
Fritids- og Kulturforvaltningen har derefter sammen med rådmanden for 4. afdeling, indstillet til byrådet at vedtage forslag 2. Undervejs i processen havde formanden, John Ollerup, haft utallige møder med Rådmanden og cheferne i Fritids- og Kulturforvaltningen, for at få dem til at gå ind for forslag 1. Dette blev klart afvist bl.a. med henvisning til de meget få aktive på cyklebanen, men også med henvisning til DCU’ udmelding om at de ville have det fint med en træningsbane evt. et andet sted, samt at man fra atletikkens ikke var interesseret i en kombineret atletik og cykelhal. Baneudvalget, med A.C.K.’ formand John Ollerup i spidsen gik ind i den politiske proces omkring genhusning, og for at sikre at banesporten i Aarhus også havde en fremtid. Det lykkedes gennem hårdt arbejde at få kommunen til at til dele et stykke jord på Hasselager Centervej til rådighed for opførelsen af evt. ny cyklebanehal.
Året starter med at Michael Berling sammen med Alex Rasmussen genvinder deres danske mesterskab i den netop genåbnede Ballerup Super Arena. Kort efter ved det københavnsk amatør 6-dagesløb, er kombinationen Berling/Rasmussen aldeles suveræne, og vinder foran Marc Hester/Michael Mørkøv og belgierne Kenny de Ketele/Steve Schets.
I forhold til kommunens holdning til Cyklebanens fremtid i Aarhus, havde ledelsen med John Ollerup i spidsen, havde planlagt en ambitiøs sæson med hele 12 løbedage som bl.a. talte B&U DM, samt særlige dage for at tiltrække flere børn og unge på cyklebanen. Desværre måtte man aflyse åbningsløbet og sæsonens stort anlagt og genopstandne ’festuge parløbet’, der skulle have været kørt som jysk/fynsk mesterskab. De danske bane mesterskaber 1.-2. juli blev en tam affære, da det havde været mere end almindeligt svært at tiltrække ryttere fra øst Danmark. Kasper Jessen genvandt godt nok sit DM i sprint uden nævneværdig modstand. Var der ikke noget at skrive om i sprint, så havde 1.000 meteren noget mere snit over sig. Alex Rasmussen, der i marts havde vundet sit første verdensmesterskab i L.A. vandt foran Casper Jørgensen og Kasper Jessen, alle i hurtige tider. Desværre blev resten af stævnet plaget af regn og måtte aflyses. Det skulle siden vise sig, at være det sidste danske mesterskab for elite på Aarhus Cyklebane i 12 år.
Som noget nyt kørte man d. 9. juni den første udgave af Niels Fredborgs Æresløb. Med sine 26 danske mesterskaber, 3 verdensmesterskaber og 3 OL medaljer, er Niels Fredborg måske det største banenavn i dansk cykelhistorie, derfor var der noget symbolsk i, at den senere 30 dobbelte danske mester og 4 dobbelte verdensmester, Alex Rasmussen vandt den første udgave. Ved sammen stævne kørte rytterne også om U23 mesterskabet i 4.000 meter forfølgelsesløb, her sejrede Rasmussen foran sine to by-kammerater Jakob Dyrgaard og Kasper Linde.
Det var tydeligt at Aarhus Cyklebane led af manglen på egne ryttere. Dennis Rasmussen og Claus Haldrup var stoppet ved udgangen af 2004, mens ryttere som Morten Christiansen, Jens Erik Madsen og Kim M. Nielsen satsede mere og mere på landevejen, eller brugte deres sparsomme bane tid med landsholdet, og derfor kun ganske sjældent gæstede Aarhus Cyklebane. Til gengæld kunne man sætte sin lid til et kuld af unge junior ryttere med Mikkel Lund, Erik Lahm, Johannes Ollerup Sall og Christian Skadborg, som alle i en del år havde huseret på cyklebanen, men der var stadig langt op til en rytter som Michael Berling, der for fjerde gang var årets rytter på Aarhus Cyklebane.
Aarhus Cyklebane kørte på pumperne og kun en lille gruppe af frivillige holdt gang i aktiviteterne. Optimismen og ambitionerne fra 2005 var blevet afløst af mismod og skuffelser. Kun 5 løbedage var planlagt i sæsonen, og da man igen måtte aflyse åbningsløbet pga. manglende deltagelse blev sæsonen den korteste i historien med kun 4 gennemførte løbedage.
De to afdelinger af Cup Danmark, der blev gennemført i Aarhus sikrede at der stadig var banecykling på et højt sportsligt niveau, da man havde besøg af hele det danske bane landshold med tidligere verdensmester Alex Rasmussen i spidsen. Michael Berling var, selvom også han satsede mere på landevejen og ikke kørte på alle løbedage, atter banens bedste og sejrede for 7. gang i streg i Erik Lindes Mindeløb. Den unge Johannes Ollerup Sall viste prøver på sit talent, ved at besejre netop Michael Berling i kampen om Emilius Gammelgaards Mindeløb, og vinde DM sølv for junior på 1.000 meteren i København.
I 2007 gennemførte man de 6 planlagte løbedage, heri blandt landsmesterskaberne for B&U. Et stævne hvor man så de senere professionelle ryttere Lasse Norman Hansen og Sebastian Lander.
Igen var den danske baneturnering, Cup Danmark, stærkt medvirkende til at holde det sportslige niveauet højt, med besøg fra Odense og København. Desuden prøvede man at skabe noget ekstra hype, ved at afholde Derny Pace løb på cyklebanen, og løbet blev da også et hit. Jens Erik Madsen sejrede foran københavneren Daniel Kreutzfeldt, Michael Berling og Martin Lollegaard (Odense) runde top 4 af. Desværre lykkedes det ikke at trække mere end godt 50 mennesker på cyklebanen, til et ellers særdeles vel gennemført stævne.
Jens Erik Madsen, som var med til at vinde den første danske VM medalje i holdløb siden Klaus Kynde i 1993, var for første gang årets rytter foran Michael Berling og fynboen Martin Lollesgaard. Johannes Ollerup Sall var for 3. år i træk årets junior, og tangerede dermed Michael Berlings rekord for flest gange årets junior.
For andet år i træk afviklede man landsmesterskaber for B&U i Aarhus, og det trak antallet af løbedage op på 5 i 2008. Foruden de to afdelinger af Cup Danmark afviklede man kun en enkelt løbedag, åbningsløbet, som blev vundet af Erik Lahm. I forbindelse med Cup Danmark afdelingen d. 28. august havde man besøg af det danske 4.000 meter hold, som netop havde vundet sølv ved de Olympiske Lege i Beijing og dermed hentet den første holdløbsmedalje siden Barcelona 1992 og den kun tredje foruden Mexico City 1968. Holdet bestod af Alex Rasmussen (Odense), Casper Jørgensen (Odense), Michael Mørkøv (København) og de to jyder Michael Færk Kristensen (Hobro/Horsens) og Jens Erik Madsen (Randers). De 5 ryttere blev hyldet for deres resultat i Beijing, men grundet manglen på frivillige var man ikke ferm nok til at gribe medvinden i dansk banesport til at få en effekt i Aarhus.
Michael Berling vandt som den første Aarhus rytter den samlede sejr i Danmarks Turneringen, Cup Danmark, i et år hvor dansk banecykling havde høstet fantastisk resultater. Foruden OL medaljen var det også blevet til sølv i holdløbet og bronze i parløbet ved verdensmesterskaberne på Mallorca tidligere på året.
Blev den hidtil korteste sæson, der var kun planlagt 4 løbedage og med en aflysning blev sæsonen gennemført med 3 løbedage. Igen kunne man ikke sætte en finger på det overordnede sportslige niveau, i det man havde besøg af verdensmestrene i holdløb, Alex Rasmussen og Michael Færk Kristensen. Michael Berling blev for 7. gang årets rytter på Aarhus Cyklebane, og tangerede selveste Niels Fredborgs Rekord. Forud Alex Rasmussen og Michael Færk, talte VM holdet også Michael Mørkøv (som også vandt parløbet med Alex Rasmussen), Casper Jørgensen og Jens Erik Madsen. Det var Danmarks første verdensmesterskab i 4.000 meter holdløb, og så med to ryttere opvokset på Aarhus Cyklebane.
Godt nok havde man havde Aarhus Cyklebane ved flere lejligheder haft besøg af det danske banelandshold, verdensmestre og OL medalje vindere, men dette havde ikke været med at skabe mere aktivitet på den nedslidte og aldrende cyklebane. Det hårde arbejdet havde taget hårdt de frivillige kræfter bag cyklebanen, og spørgsmålet som hang i luften, var hvor længe man fra kommunens side ville lade stå til før man inddragede det til nybyggeri.
2010’erne
Perioden startede med den korteste sæson i Cyklebanens historie. Man afholdte kun to planlagte løbedage i sæsonen 2010, hvilket var de to afdelinger af den landsdækkende Danmarks turnering, Cup Danmark, som var henlagt til Aarhus. Da det var endeligt for Cup Danmark og da John Ollerup, der havde brugt meget tid og energi på det kulsejlede projekt i Lisbjerg, samtidigt trådte tilbage fra baneudvalget, var den gamle og nedslidte Aarhus Cyklebane som sportsarena, reelt set under likvidation. Alt snak om en ny indendørs cyklebane i Aarhus området, var som så ofte før blevet ved snakken, den faldende aktivitet samt manglende kommunal vedligeholdelse havde gjort Aarhus Cyklebane nedrivnings moden. Men en kombination af politik og efterveerne af den store finansielle krise, gjorde nok at man ikke kunne finde midlerne til at udstykke Cyklebanes område.
Men så vendte vinden. Den unge banerytter Johannes Ollerup Sall, tog bogstaveligtalt fat om nældens rod, for cyklebanen var flere steder groet til. Med stort engagement og ikke mindst kærlighed til banesporten, gennemførte Johannes som ene arrangør, Æresløbene for Gunnar Asmussen og Niels Fredborg i 2011. De to æresløb trak ikke mange ryttere til start, og det mest prominente navn på startlisten var Aarhus’ egen Michael Berling, som blev den første sejrherre i Gunnar Asmussens Æresløb. Men det lykkedes Johannes at få TV2 Østjylland til at sende live fra løbet, og hvad der var endnu vigtigere så trak de to løb flere tilskuere på cyklebanen end man havde set de sidste mange år. Foruden den nu 29-årige Michael Berling, havde nu første gang i mange år, en håndfuld unge lokale ryttere af egen avl, man kunne bygge videre på: Thorlak Franck, Andreas H. Gylling, Nicklas O. Pedersen og Emil Bækhøj.
Johannes Ollerup Sall gik med stor optimisme videre med arbejdet i 2012. Johnny Franck til sluttede sig arbejdet på cyklebanen, og man udvidede kalenderen med den første og stort opslåede udgave af Jørgen Leths Æresløb, med Peter Holm Nielsen som idemand. Nicklas O. Pedersen viste sig allerede i sin første sæson som senior, som en rytter for fremtiden. Nicklas vandt Niels Fredborgs Æresløb, og sluttede på 2. pladsen i Gunnar Asmussens Æresløb. Men det var en anden ung rytter som stjal opmærksomheden ved Jørgen Leths Æresløb. Thorlak Franck vandt løbet sammen Christian Ranneries, foran landevejs professionelle Martin Mortensen og Jesper Mørkøv, mens en anden ung lokal helt, Andreas H. Gylling sluttede på 3. pladsen sammen med Simon Bigum. Løbet blev også det første siden 1994 hvor publikum kunne opleve udenlandske rytter på Aarhus Cyklebane, da hollænderne Christian Kos og Erick Tol sluttede på 4. pladsen. Løbet endte med at være særdeles velbesøgt med 500 betalende tilskuere.
Michael Berling havde været ude det mester af 2012 med en brækket, men var tilbage på toppen af Aarhus Cyklebane i 2013 som årets rytter for 9. gang. Berling sejrede for anden gang i Gunnar Asmussens Æresløb, mens landevejs professionelle Martin Morten tog sig af Niels Fredborgs Æresløb, og sammen vandt de to Jørgen Leths Æresløb foran Jesper Mørkøv og Thorlak Franck. Aarhus Cyklebane havde holdt fast på de 3 Æresløb, og koncentreret sig om at hæve det sportslige niveau, og det var lykkedes. Man havde lykkedes at tiltrække flere ryttere til de enkelte stævner, og en fast publikum skare var så småt begyndt at komme tilbage på cyklebanen.
Ved udgangen af 2013 sæsonen indstillede Michael Berling sin aktive karriere på eliteplan, og trådte direkte ind i baneudvalget med Johannes Ollerup og Johnny Franck, som træner og sportslig leder. Cyklebanen oplevede en vækst på rytter siden hos de lokale ryttere under ledelse af Berling, hvor unge ryttere som Johan Tiedemann Langballe, Svend Helleshøj Buch, Mikkel Skovgaard, Jakob Albertsen, Andreas Utzon-Fog, Jonas Toldbol, Ruben Zilas Larsen, Frederik Bjørn Sørensen, Mads Nadhazi Almstrup, Lukas Lund Sørensen, Karl B. Lindegaard, Magnus Obitsø Forsberg og Astrid Marie Bjørn Sørensen udgjorde listen af fast nye navne i cyklebanens B&U afdeling.
På arrangements siden voksede cyklebanen i 2014 fra de 3 eksisterende Æresløb for Gunnar Asmussen, Niels Fredborg og Jørgen Leth, til 5 løb med udvidelsen af Mindeløb for netop afdøde Kay Werner og Æresløbet for Gert Frank. Det var dog med stor ærgrelse, at man måtte aflyse både Gunnar Asmussens Æresløb og sæsonens clou Jørgen Leths Æresløb p.g.a. regn. De to aflysninger amputerede sæsonen hvor landevejs professionelle Martin Mortensen sluttede som årets rytter foran den 4 dobbelte verdensmester, Alex Rasmussen og Johannes Ollerup Sall. Men på trods af at man havde måtte aflyse 2/5 af sæsonens løb, noget der i ‘gamle dage’ ville havde været en katastrofe, var det en positiv formand som gjorde status: Det havde nemlig lykkedes Aarhus Cyklebane at tiltrække end flere ryttere, samt højne kvalitetens af rytterne og dermed løbenes sportslige kvalitet. Antallet af tilskuere gik kun en vej, og det var voksende for hvert eneste stævne. Desværre måtte man som sagt aflyse sæsonens clou, Jørgen Leths Æresløb, hvor de godt 300 fremmødte tilskuere fik en anderledes oplevelse. Jørgen reciterede digte og fortalte historier fra tiden som cykelsports journalist. Kay Werners Mindeløb blev afholdt på en flot sommer aften, og endte med at blive årets store stævne med mange tilskuere. Løbet blev vundet af Martin Mortensen/Marc Hester foran Alex Rasmussen/Martin Frank og hollænderne Christian Kos/Patrick Kos.
Da der for første gang 6 år afholdes danske mesterskab i holdforføgellesløb på den nye indendørs cyklebane i Odense henter Aarhus den første medalje i den olympiske disciplin i rigtigt mange år. Holdet bestående af banens egen formand, Johannes Ollerup Sall, Michael Berling, Andreas H. Gylling og den kun 15-årige Johan Tiedemann Langballe, henter sølv efter et stærkt københavnsk hold.
I 2015 udvidede Aarhus Cyklebanen kalenderen med det klassiske Aarhus Grand Prix. Den tidligere veteran verdensmester i sprint, Bernhard Franzpötter sejrede foran William Rimkratt-Milkowski og Kim Bo Jensen alle København. Det havde endnu engang formået holdet bag Aarhus Cyklebane med Johannes Ollerup Sall i spidsen, at løfte det sportslige, men også selve anlægget fik i 2015 en kærkommen hånd. Banelegemet blev for første gang renoveret og renset, hvilket næsten fik banen til at fremstå som ny. I tråd med, at man hævede det sportslige niveau, voksede den fast gruppe af tilskuere til løbene. Det lykkedes også Cyklebanen at få tildelt de første danske mesterskaber i 10 år, da cyklebanen i forbindelse med Jørgen Leths Æresløb også lagde cement til junior mesterskaberne. Desværre måtte endnu engang aflyse Æresløbet, men junior rytterne nåede at afvikle deres 1.000 meter på tid, hvor den senere OL medalje tager, Frederik Rodenberg Madsen sejrede foran klubkammeraterne Timothy Berthol Hansen og Tim Vang Cronquist. Kay Werners Mindeløb blev atter engang sæsonens store sportslige højdepunkt. I et stærkt besat felt, der havde deltagelse af ryttere fra Holland, Belgien, Tyskland, Norge samt tour de France rytteren Michael Valgren, sejrede Alex Rasmussen/Christian Kos (Holland) foran belgierne Matthias van Beetthoven/Killian Michiels og Elias Helleskov Busk/Martin Frank.
På årets sidste løbedag, Gert Franks Æresløb, lykkedes det at få afviklet de danske junior mesterskaber i scratch- og pointløb. Den kun 16-årige Viby dreng, Johan Tiedemann Langballe, blev dobbelt Danmarks Mester. Ved samme stævne dukkede et nyt navn op på cyklebanen, den unge Hadsten dreng, Jeppe Aaskov Pallesen vandt sølv i pointløbet, mens endnu en af banens unge drenge, Mikkel Skovgaard vandt bronze i scratchløbet. Mindeløbet blev vundet af Alex Rasmussen/Elias Helleskov Busk foran Martin Frank/Fredrik Steen (Norge) og de lokale Nicklas O. Pedersen/Jakob Frandsen.
De danske mesterskaber i holdforføgellesløb, afvikles for andet år i træk på cyklebanen i Odense, og det bliver til endnu en medalje til Aarhus. Det professionelle hold Riwal – Platform vinder guld foran det københavnske A-hold, mens Aarhus’ bedste hold med Nicklas O. Pedersen, Morten Høgh Abel Jensen, Johan Tiedemann Langballe og med en gæste optræden af den senere OL medalje vinder Rasmus Quaade.