Programmet til fredagens DM i sprint er netop udgivet og kan hentes via dette link; PROGRAM

Der venter ryttere og tilskuere en aften i sprintens tegn. Med ikke mindre end 19 ryttere til start i herreklassen er der lagt op til den helt store sprint-aften, hvor rytterne mødes i sprint-matcher , én mod én, hvor vinderen går videre indtil årets danmarksmester er fundet. Der lægges som altid ud med en 200 meter med flyvende start, som fungerer som seedning inden der tages hul på sprint-matcherne.

Corona-virus har stadig sit tag i danmark, og vi følger naturligvis myndighedernes retningslinjer, og anbefaler brug af mundbind, god afstand og hygiejne. Retningslinjerne foreskriver at vi maksimalt må være 500 mennesker på anlægget. Vi lukker folk ind efter først til mølle princippet, og hvis vi skulle ramme loftet vil dørene lukkes. Hvis man har købt en billet på forhånd via ticketmaster, eller har tilmeldt sig spisning via Aarhus Cyklebanes Venner kan man være sikker på at komme ind. Af den grund lukker salget af billetter via ticketmaster på stævnedagen klokken 17:00.

Vi glæder os til at slutte sæsonen af med et brag, og håber at kunne byde en masse velkommen til Aarhus Cyklebane endnu en gang.