Johannes Ollerup Sall; “Det er banecyklingen og ikke cyklebanen som bør fredes”.

Fredag den 3. juli modtog jeg en længe ventet besked. Bygningssynet har indstillet Aarhus Cyklebane til fredning hos slots- og kulturstyrelsen. Beskeden var længe ventet, fordi jeg allerede i 2012 blev gjort opmærksom på at anonyme personer arbejdede på et forslag til fredning af Aarhus Cyklebane. I den samme periode har jeg brugt de fleste af mine vågne timer på at arbejde for at skabe de absolutte bedste betingelser for banecyklingen i Jylland som overhovedet muligt. Det arbejde har naturligvis været båret af at vi i Aarhus har en fungerende cyklebane. Men en del af drivkraften har bestemt også været håbet om at skabe grobund for opførelsen af en moderne indendørs cyklebane i Aarhus. Derfor har jeg ikke været ét sekund i tvivl om at en fredning af Aarhus Cyklebane i sin nuværende form, vil være en hæmsko for den fortsatte udvikling af banecyklingen i Aarhus.

Den nuværende Aarhus Cyklebane er den femte cyklebane i Aarhus, siden man i 1893 afholdte de første cykelløb på en flad sandbane på “galgebakken” i nordbyen. Hver eneste af disse baner har haft sin tid, med tilskuere, spektakulære dueller og historier. Men hver af disse baner har også på et tidspunkt måtte lade livet, til fordel for en nyere og mere moderne cyklebane, for at sikre banecyklingens fortsatte udvikling. Niels Fredborg havde næppe vundet mange internationale medaljer, hvis den daglige træning i 1950érne og 1960érne havde foregået på en flad sandbane fra 1893. På samme måde havde dansk banecyklings nyere resultater, med EM, VM og OL medaljer på stribe næppe været mulige hvis ikke man havde “ofret” den gamle bane i Ordrup og etableret en moderne indendørs træbane i Ballerup. Det er jo næsten tragikomisk at to af dansk banecyklings største navne, Julie Leth og Lasse Normann Hansen, bor i Aarhus men desværre må rejse til Odense og Ballerup for at træne banecykling på et tidssvarende anlæg. Tiden løber desværre fra Aarhus Cyklebane i sin nuværende form, hvis Aarhus fortsat skal være danmarks hovedstad for banecykling.

I 1950érne kunne Aarhus byde sine borgere velkommen til 6-dagesløb. Det skyldtes etableringen af en midlertidig indendørs træbane i Aarhus-hallen. På den tid gik disse baner under navnet “vinter-baner”. Disse baner var et stort trækplaster, ikke mindst fordi de gav landevejsryttere (som ikke havde tid til at køre på banen om sommeren) mulighed for at køre på banen i vinterhalvåret. Nu om dage findes der ikke deciderede baneryttere, som har mulighed for at prioritere banecykling fremfor landevejscykling. Og hvorfor skulle man også sætte rytterne i sådan et dilemma, når man med en indendørs bane kan give mulighed for begge dele. Det gælder både for eliteryttere, men så sandelig også for bredden og ikke mindst for de aller mindste B/U ryttere. Derfor er banecykling blevet til en vintersport, som på fornem vis supplerer den landevejscykling som foregår i sommerhalvåret. Også af denne grund er en moderne indendørs cyklebane en nødvendighed for at sikre den fortsatte udvikling af banecyklingen.

Med den enorme succes som banecyklingen i Aarhus har oplevet med vores genrejsning siden 2010, samt den unikke mulighed som projekt Kongelund er for at skabe fantastiske rammer for sporten i Aarhus, er en fredning på ingen måde hensigtsmæssig. Det er vigtigt at pointere at Aarhus Cyklebane ikke er fredet, men blot indstillet til fredning, inden en høringsperiode pågår forud for den afgørelse som skal træffes. Jeg ønsker ikke at Aarhus Cyklebane skal ende som et mausoleum over den banecykling som var en gang. Jeg ønsker at Aarhus Cyklebane fortsat skal være en hjørnesten i udviklingen af dansk banecykling. Præcis som Aarhus Cyklebane har været det, i forskellige former, siden 1893.

På vegne af Aarhus Cyklebanes bestyrelse
Johannes Ollerup Sall
Bestyrelsesformand