Aarhus Cyklebane lagde fredag aften cement til de danske omnium mesterskaber, hvor Julie Leth var aldeles suveræn hos kvinderne mens der var spænding til sidste hos herrerne.
Julie Leth Suveræn
Den danske world tour rytter, Julie Leth, var kæmpe favorit forud for kvindernes omnium mesterskab, og straks fra første tråd lagde Julie sig i sikker vinder position med sejren i scratchløbet foran den største favorit til sølvmedaljen, Amalie Winther Olsen, og hendes klubkammerat, Karoline Hemmsen. Det kunne også lige en lille afgørelse i kvindernes omnium, da Julie Leth og Amalie Winther Olsen kørte rundt i tempoløbet, men den unge aarhus-pige, Astrid Marie Bjørn Sørensen, kørte sig ind i kampen om medaljerne med en tredjeplads. Bjørn Sørensen lagde ekstra pres på det fynske piger, ved at køre sig ind på andenpladsen i udskilningsløbet efter Julie Leth og foran Amalie Winther Olsen. Det afsluttende pointløb blev en taktisk affære, hvor Winther Olsen, Bjørn Sørensen og Hemmsen kæmpede om to medaljer. Efter 7 af 10 spurter, lignede det en sikker andenplads til Winther Olsen, men så så det ud til at kræfterne slap op. Efter en række angreb slap Julie Leth afsted for anden gang i pointløbet, men denne gang med Astrid Marie Bjørn Sørensen. De to fik hurtigt en halvomgang, og Bjørn Sørensen bed tænderne sammen for at nå hele vejen rundt på en omgang der ville sikre hende sølvet. Men med 4 omgange måtte Bjørn Sørensen slippe Julie Leth, der lukkede det sidste hul til feltet. Dermed skulle Bjørn Sørensen vinde den afsluttende spurt, mens Amalie Winther ikke måtte sluttede i top 3, for at ændre på stillingen. Astrid Marie Bjørn Sørensen gjorde selv arbejdet færdigt, og kunne tage sig af de 10 point i sidste spurt, mens Julie Leth tog sig af de 6 ved at vinde spurten, men da Amalie Winther Olsen måtte se sig spurt besejret af Ida Mechlenborg Krum sluttede Bjørn Sørensen og Winther Olsen begge på 138 point, og dermed gik sølvet til den unge Aarhus-pige, mens bronze gik til Odense. Ingen kunne dog gøre noget ved Julie Leth, som vandt de 3 første afdelinger og 9 ud af 10 spurter i det afsluttende pointløb. Det bliver spændende at se hvor langt Julies form række ved det kommende landevejs DM d. 23. august i Middelfart.
Malmberg spurtede guldet hjem
Herrernes mesterskaber var hele aftenens en tæt og spændende affære. Straks fra starten i det indledende scratchløb blev der er kørt taktisk hvor rytterne vågede på hinanden. Dette udnyttede den unge fynbo, Sebastian Juul, der tog en fornem sejr efter et flot angreb.
Aftenens anden afdeling, tempoløbet, blev et festfyrværk af angreb. Kort inde i løbet åbnede rytterne op, og der blev angrebet på skift. William Blume Levy blev den første rytter til at få et afgørende hul, og efter at have at have taget sig af 3 spurter, fik den unge ColoQuick rytter selskab af Matias Gunnar Malmberg, Frederik Wandahl og Nils Lau Nyborg Broge. De fire ryttere tog som de eneste en omgang på feltet, og sluttede også på løbets øverste pladser. Da Frederik Wandahl efterfølgende tog sig af sejren i udskilningsløbet foran Arne Birkemose, Mads Andersen og Sebastian Juul, lignede det en lille afgørelse inden pointløbet. Men Matias Gunnar Malmberg ville det anderledes. Malmberg vandt 4 af de første 6 spurter, og det lignede en kamp mellem ham og Wandahl om guldet, mens William Blume, Sebastian Juul og Arne Birkemose kæmpede om bronzen. Wandahl fik matchbold da han vandt den 10. spurt foran Malberg og Blume. Men Malmberg skød hurtigt tilbage med sejre i de to sidste spurter. Wandahl kørte anden pladsen hjem i sidste spurt, hvilket rakte til sølv, mens Arne Birkemose lige præcis kørte forbi Blume Levy i den afsluttende spurt. Sebastian Juul blev en flot nummer 5 mens den jysk/fynske mester Mads Andersen tog sig af 6. pladsen.
Komplette resultater: Resultater Gert Franks Mindeløb Danmarks Mesterskaberne Omnium