‘Mini 6-dagesløbet ‘

Når starten går på 56. københavnske 6-dagesløb torsdag aften, vil det for tredje år i træk være med aarhusianske deltagelse i ’Mini-løbet’.

Traditionen tro køres der hver aften, forud for de professionelles løb, ’Mini 6-dagesløb’ for ryttere under 15 år. Denne tradition, der går helt tilbage til 1977, har i de senere år haft fast deltagelse fra den jyske hovedstad. I år er hele tre af de alt 28 deltagende ryttere i ’Mini-løbet’ er fra Jylland, hvor de to kommer fra Aarhus. Sebastian Søndergaard (13 år, Silkeborg), Rasmus Perto (13 år, Aarhus) og Astrid Marie Bjørn Sørensen (12 år, Aarhus) er alle med for første gang i det københavnske ’Mini 6-dagesløb’. Selvom de alle tre allerede har kørt mange løb på banerne rundt omkring i Danmark, så er der skruet ekstra op for forventningerne.

De seneste to år har jeg været med som tilskuere til min storebror Frederik, og havde håbet på at det en dag blev min tur til at blive udtaget. Jeg glæder mig rigtigt meget til selve løbet, hvor der er super god stemning mange tilskuere”. Beretter en af feltets yngste deltagere, Astrid Marie, og hun har helt ret. Selvom de unge mennesker fik æren af at køre U15 DM som opvarmning til DBCs 100 km jagt d. 29. december, så er der bare ekstra tryk på ved 6-dagesløbet. Flere tilskuere, høj musik, speak, lysshow, fest og høj stemning, alt sammen noget der normalt kun er forbeholdt de professionelle, og nu skal de selv opleve det hele for første gang som rytter.

Træningsforløb

Forud for selve løbet har de unge ryttere været igennem et intensivt træningsprogram i Ballerup. Siden 1- december har der hver onsdag samt nogle weekend samlinger, stået parløbstræning på programmet. Under kyndig ledelse af de to dygtige ’Mini’ trænerer; Bjarne Kratholm og Simone Smith Larsen Thornholm, er børnene blevet kørt igennem alt hvad de skal kunne for at køre 6-dagesløb. Der er nemlig ikke bare at køre hurtigt på cyklen, man skal også lære at køre i et stort felt, skifter korrekt med sin makker, og helt lavpraktiske ting som hvordan man laver hilser på publikum under præsentationen og kører æres omgang.

Astrid Marie Bjørn Sørensen (th) med makker Tobias Svarre (tv).

Selvom de mange ugentlige ture til Ballerup har været en udfordring, har de været det hele værd, Rasmus fortæller lidt om forløbet: ”Træningen i Ballerup er hele køreturen værd. Internt har vi tre det virkelig sjovt sammen både når vi er på færgen, i bilen og ovre på Banen. Selve træningen er nok noget af de bedste jeg har haft, og Bjarne og Simone gør et fantastisk stykke arbejde. Jeg har fået en helt masse nye og gode venner igennem forløbet. Min makker, Nicolai, og jeg skriver tit sammen og har det virkelig sjovt sammen. Vi er også en stor håndfuld af drengene fra ’Mini 6-dagesholdet’ der tit og ofte spiller sammen”.

Ambitionerne

Når man tale 6-dagesløb, falder talen altid på par nummer 7 og de senere år har Marc Hester også gjort 9-tallet til noget stort. Derfor er det ekstra imponerende at der er blevet plads til ryttere fra Aarhus i begge disse par. Rasmus skal køre sammen med Nicolai Wandahl i par nummer 7, Astrid udgør sammen med Tobias Svare par nummer 9, mens Sebastian og Magnus Krickau runder feltet af i par nummer 14.

Min makker Tobias har kun kørt løb i 1 år, men vi har fået et rigtig godt makkerskab hvor det går godt med at skifte og vi håber at kunne blande os i toppen og satser på en top 5 placering. Tobias og jeg har fået æren at køre i den sorte par nr. 9 trøje med dannebrog på ærmerne”. Siger Astrid inden Rasmus fortsætter: ”Min makker og jeg har fået den ære at skulle køre i den berømte og præstigefyldte dannebrogstrikot med 7-tallet. Det er selvfølgelig et ekstra pres, men vi håber selvfølgelig på at vinde, vi kører jo trods alt i par nr. 7, men vi har mange gode og stærke modstandere. Jeg kan næsten ikke forholde mig til at jeg skal køre foran så mange mennesker, det bliver godt nok stort. Vi skal køre to gange søndag ellers skal vi køre en gang om dagen, uhh det bliver hårdt og godt. Jeg er godt nok glad for at jeg begyndte at køre på banen i Aarhus for 3 år siden sammen med alle mine gode venner i klubben”.

Rasmus Perto (tv) og Nicolai Wandahl (th) under træningen.

Selvom det selvfølgelig gælder om at vinde for de unge mennesker når de først er kommet på cyklerne og op på banen. Så lyser det langt ud af dem at det at være deltagere ved ’Mini 6-dagesløbet’ handler om sammenhold, venskaber og om at have det sjovt. Det er helt sikkert, at uanset om man vinder eller taber ved ’Mini 6-dagesløbet’, så får alle de deltagende en kæmpe oplevelse for livet med masser af sjov og ballade.

‘Mini 6-dages feltet’

Par Nr.: Navn:
1 Kristian Egholm
Patrick Frydkjær
2 Konrad Busk
August Birk Hundt
3 Solbjørk Minke Anderson
Liva Kornval
4 Tobias Jacobi
Victor Vad
5 Trille Riechel
Nadja Riechel
6 Noah Skov Nielsen
Conrad Haugsted
7 Nicolai Wandahl
Rasmus Perto
8 Ida Michaelsen
Albert Holm
9 Tobias Svarre
Astrid Marie Bjørn Sørensen
10 William Lowth
Mikkel Weber
11 Luca Campagner
Kornelius Weischelfeldt
12 Jacob Falk Paarup
Oscar Skovgaard
13 Theodor Storm
Makayla MacPherson (USA)
14 Sebastian Søndergaard
Magnus Krickau