Nils Lau Nyborg Broge sejrede i jubilæums udgaven af Niels Fredborgs Æresløb med et stærkt comeback i det afsluttende pointløb.

Det lignede at den jysk/fynske mester, Mads Andersen, skulle løbe med det hele i Niels Fredborgs Æresløb, men med en stærk slutspurt i pointløbet snuppede Nils Lau Nyborg Broge den endelige sejr.

Nils Lau Nyborg Broge kom stærkt fra start da han i det indeledende linjeløb, sejrede foran den jyske/fynske mester, Mads Andersen, og Frederik Bjørn Sørensen. Men Mads satte sig hurtigt på den samlede stilling, da han i overbevisende stil vandt det efterfølgende udskilningsløb foran Frederik Bjørn Sørensen og Jeppe Aaskov Pallesen.

Men Nils Lau skød tilbage i det afsluttende pointløb, som vandt foran Frederik Bjørn og Jeppe Aaskov Pallesen, og da Mads Andersen kun sluttede på 5. pladsen, kunne Nils Lau tage sin første sejr i Niels Fredborgs Æresløb foran Frederik Bjørn Sørensen og Mads Andersen.

Parløbs Sejr til Herning C.K.

Aftenens afsluttende parløb blev nærmest ren opvisning af det stærke par fra Herning C.K., Mads Andersen og Mathias Møller Jørgensen. De to stærke ryttere sejrede i 3 ud af 4 spurter og kunne sikkert sejre foran de jysk/fynske mestre, Nils Lau Nyborg Broge og Ruben Zilas Larsen, mens Jeppe Aaskov Pallesen og Noah Wulff sluttede på podiets nederste trin.

Komplette resultater: Resultater Niels Fredborgs Æresløb 2020