Nyt angreb på timerekorden torsdag aften i Ballerup

Ballerup Super Arena

Der er en hel del spændende cykelløb på programmet torsdag aften, når D.B.C. åbner dørene til endnu et spændende torsdags stævne i Ballerup Super Arena.

Første punkt på programmet er Martin Toft Madsens timerekord forsøg. Kl. 17.30 giver BHS Almenborg Bornholm rytteren sig i kast med sit andet forsøg på cykelsportens mest præstige fyldte rekord.

Forberedelserne går som de skal. Det meste træning og testning er ved at være overstået. Nu krydser jeg primært fingre for at holde mig rask, og at vejrguderne er med mig på dagen i form af lavtryk“, forklarede en optimistisk Martin Toft Madsen til D.B.C. søndag.

Den nuværende danske rekord satte U23 verdensmesteren i enkeltstart Mikkel Bjerg i forbindelse med de danske banemesterskaber i oktober måned på Odense Cykelbane. Her kørte han 52.311 meter på de 60 minutter. Tidligere har Martin Toft Madsen kørt 52.114 meter i Ballerup Super Arena, men har p.g.a. en positiv doping test fået sit forsøg annulleret. 

Men der vil være masser af andre oplevelsesmuligheder for cykelfans torsdag i Danmarks største cykelarena. Danmarks bedste sprintere skal i aktion, men også en lang række af de danske verdensklasse landsholdsryttere vil kunne opleves på de skrå brædder. Den førende i omnium World Cup’en Niklas Larsen, den danske mester i parløb Mathias Krigbaum, vinder af 100 km parløb ved Nytårsstævnet Frederik Rodenberg samt 6-dagesstjernerne Marc Hester vil nemlig være en del af aftenens program, der blandt andet omfatter et meget spændende parløb.

Foruden løb for eliten, vil der være parløb for mini feltet der om 3 uger skal i ilden ved det københavnske 6-dagesløb. Her har vi særlig opmærksomhed på de to Aarhus ryttere Rasmus Perto og Astrid Marie Bjørn Sørensen. Perto kører sammen med Frederik Wandahl i par nummer 7, der altid regnes blandt favoritterne i mini feltet. Mens Astrid i par nummer 9, kører sammen med Tobias Svarre. Det bliver spændende at følge de to unge U15 ryttere ved den første general prøve inden det 6-dagesløbet skydes igang d. 1. februar.