Stor Aften på Aarhus Cyklebane
På en smuk sensommer aften i august afholdte Aarhus Cyklebane, Jørgen Leths Æresløb. Tilskuerpladserne var fyldt og velodromen summede af 6-dages stemning, denne smukke aften i Aarhus.
Efter den rullende præsentation af feltet, skød Jørgen Leth aftenens først løb i gang, en spurt serie over 4 spurter á 5 omgange, det rent Hollandske par Christian Kos/Erick Tol, foran parrene 1, 7 og 8.
Udskilningsløbet, en ægte klassiker på cyklebanen, blev vundet af Christian Ranneries i tæt duel med Philip Nielsen, hvor der skulle målfoto til før vinderen kunne annonceres.
Linieløbet over 10 omgange blev vundet af Simon Bigum. Det lignede ellers længe, at Kaspar Schjønnemann skulle løbe med blomsterne, efter et langt udbrud. Men Bigum overraskede resten af feltet med at åbne spurten tidligt og kunne rulle de sidste meter over stregen som vinder.
Erik Lindes Mindeløb, linieløb over 5 km med føring af motor, et løb hvor rytterne stille og roligt faldt fra eftersom tempoet steg. Her viste, den landevejsprofessionelle, Martin Mortensen sin store styrke, og nærmeste knuste konkurrenterne i en lang spurt.
Gigant Spurten over 8 omgange, hvor den 6-dages rutinerede Jesper Mørkøv lavede spas og gav publikum god underholdning langs barrieren, vandt den lokale Aarhus dreng Nicklas Pedersen med en flot spurt, hvor han skød frem ud af det sidste sving til publikums jubel.
Den afsluttende jagt over 80 omgange, blev mere spændende end man kunne have forudset. Tidligt smuttede par nr. 2 og 3 Andreas Holm Gylling/Simon Bigum og hollænderne Christian Kos/Erick Tol rundt på en omgang, og kunne dermed bringe sig en omgang foran de andre par. Par nr. 7 Martin Mortensen/Jesper Mørkøv forsøgte gentagende gange at tage denne omgang tilbage, men blev neutraliseret af hhv. 2 og 3. Det lykkedes dog par nr. 7 at slå hul og kort efter få selskab af par nr. 1 Christian Ranneries/Thorlak Frank. De 2 par fik hurtigt vundet den omgang tilbage de begge var nede. Par nr. 7 forsatte direkte forbi feltet i håb om endnu en omgang, men par nr. 1, der var solidt i spidsen på point, lukkede hurtigt nedfor 7’ernes angreb. I det efterfølgende skift, angreb par nr. 7’s Martin Mortensen og fik omgående. Par nr. 7 fløj rundt mod en føring i løbet, par nr. 1 reagerede med at selv at gå ud af alene. Begge par nåede hurtigt rundt, og det lignede en afgørelse mellem par nr. 1 og 7.
Par nr. 8 Christian Moberg/Nicklas Pedersen forsøgte gentagende gange at komme rundt og med i kampen om podiet, men det blev “kun” til en række spurt sejre undervejs i jagt.
Med kun 18 omgange igen, angreb 7’erne på ny, og par nr. 1 forsøgte at lukke hullet med kunne ikke nå op. Mortensen/Mørkøv kom hurtigt over en halv omgang foran og det lignede en sejr til par nr. 7. Men en stærkt kørende Christian Ranneries og lokale Thorlak Frank, fandt de sidste kræfter frem i et nervepirrende forfølgelses løb. Med 3 omgange igen var det stadig muligt for 7’erne at nå rundt og vinde løbet, men Ranneries tog en herre føring i feltet og slukkede 7’ernes chancer.
7’erne vandt sidste spurt, men lige lidt hjalp det, par nr. 1 vandt efter flot fight. Mens 1’erne og 7’erne kampen om sejren, stod kampen om 3. pladsen mellem hollænderne Kos/Tol i par nr. 3 mod de unge danskere, lokale Andreas Holm Gylling og fynske Simon Bigum. Begge danskere havde imponeret med blændende kørsel gennem hele aftenen. Helt frem til sidste spurt var intet afgjort, og som aftenens store overraskelse tog de unge danskere stikket hjem, og kunne dermed bestige podiets nederste trin.