Par nr. 6
De “Røde Djævle” i par nr. 6 bliver to rutinerede ryttere, som begge er udspringere af den meget stærke årgang 1987. Den Danske U23 Mester fra 2008, Mads Rydicher og den stærke landevejsrytter, Thomas Guldhammer.
Mads er allerede et kendt navn på de danske cykelbaner, hvor han har høstet mange resultater gennem årene. Det er blevet til et hav af sejre på cyklebanerne, en lang række podie placeringere ved Amatør 6-dagsløb i København, er Mads’ største resultat det Danske U23 Mesterskab på landevej i 2008. Dette kastede også et udlands eventyr af sig i form af en kontrakter for hold i Luxembourg og Belgien.
Som den anden halvdel i par nr. 6, er der tale om et “comeback” på cyklebanen. Ikke siden 2006 har Thomas Guldhammer kørt på den skrå cement, hvor karrieren siden er gået over landevejen. Fra sin tid på Danmarks mest vindende junior hold i Vejle, har Thomas kørt for en lang række af prominente danske Continental hold, inden turen er gået tilbage til barndomsklubben i Vejle. Rækken er sejre er så lang at vi slet ikke kan nå at nævne dem alle sammen her, men det Danske Mesterskab i holdløb 2009, det Jyske Mesterskab i landevejsløb 2010 og ikke mindst etape sejren i Boucles de l’Artois 2008 er blandt de største resultater på Thomas’ Palmeras.
Det bliver spændende at følge de to ryttere, som kender hinanden helt tilbage fra de små drenge klasser, i par nr. 6 ved Kay Werners Mindeløb.