Danmarks Mesterskaber 2018
Fredag d. 22. juni er Aarhus Cyklebane endnu engang værter ved danske mesterskaber for eliten. Dette sker når der skal køres om titlen i OL-disciplinen parløb samt scratchløb.
I parløbsmesterskabets første år var der stor debat omkring placeringen af sådan et mesterskab. Parløb delte vandene og de mange professionelle fra 6-dags banerne mente at parløb skulle køres om vinteren på den korte bane i Forum, der også var værter ved mesterskaberne 1996 og 1997. Men flere mente parløbet skulle køres sammen med de resterende mesterskaber om sommeren, og derfor blev det første mesterskab kørt under DM-ugen på den gamle Cyklebane i Odense. Tre gange har det været kørt på banen i Aarhus, senest i 2004 hvor Alex Rasmussen vandt sin første af 9 titler, sammen med Aarhus Cyklebanens nuværende sportsleder, Michael Berling. Siden har parløbet været kørt indendøre i Ballerup og den nye bane i Odense.
I år køres den Olympiske disciplin atter under åbenhimmel på banen i Aarhus. Selvom det er midt i landevejs sæsonen er en lang række af Danmarks stærkeste cykelryttere at finde til start i Aarhus. Det er da også en særdeles tilfreds formand, der efter en række fornemme mesterskabs stævner, for første gang kan byde på mesterskaberne i parløb: “At få parløbsmesterskabet til Aarhus, særligt efter det er blevet til en olympiske disciplin, er kæmpe stort. I fjor lavede vi et stort arrangement i forbindelse med omnium mesterskabet, og i år bliver det endnu større. Vi har her 14 dage før, allerede solgt dobbelt så mange billetter i forsalg til parløbsmesterskab, end vi gjorde sidste år til omnium mesterskabet. Så vi kan godt forvente at der kommer rigtigt mange mennesker på Aarhus cyklebane, for at se cykelløb i verdensklasse. For ser man på startlisten, så er den fyldt med ryttere fra øverste hylde, vel at mærke med OL- og VM medaljer på palmerasen”.
Der er lagt op til et brag af en cykelfest fredag d. 22. juni, for foruden de to mesterskabs løb på cementen, er der også forbedringer udenfor cyklebanen. “Hvert år evaluere vi på vores koncept, og justere det til vores mange tilskuere. Vi har igen i år forbedret på den oplevelse det er at gå til cykelløb på Aarhus Cyklebane for den voksende skare af publikumer” slutter formand Ollerup Sall fra Aarhus.
Find din billet til DM stævnet her: Billetter. For nærmere info tjek stævnesiden.