Der var ikke mange som på forhånd havde spået Frederik Bjørn Sørensen mange chancer for at sejre ved Gert Franks Mindeløb 2019. I et stærkt felt med flere lokale a-ryttere med mange store sejre på Aarhus Cyklebane på cvét virkede det da også som en uoverkommelig opgave på forhånd. Den unge rytter måtte da også lige have bekræftet hos den sportslige ledelse at det faktisk kunne passe at han på denne aften skulle dyste mod de helt tunge kanoner. Og den var god nok, sportschefen Michael Berling var ikke et sekund i tvivl om at den unge rytter var moden til opgaven. Det skulle da også vise sig at være helt på sin plads. Med sublim kørsel i de 5 derny-discipliner gav det unge talent prøver på sin taktiske snilde og fantastiske hurtighed og med en sejr i derny-linjeløbet kunne den samlede sejr hives i hus.
Frederik Bjørn Sørensen regnes bland mange som en af fremtidens helt store profiler indenfor dansk cykelsport, og de hjemmevante publikummer har da også allerede bidt mærke i navnet ved tidligere lejligheder. Men det skulle altså blive den 10 Maj 2019 at Frederik Bjørn Sørensen tog sin hidtil største sejr på hjemmebanen.
I B/U klassen var der knapt så meget spænding om det det samlede resultat. Lige fra den første disciplin viste Oscar Munk Olsen at han var den stærkeste rytter blandt de unge. Med tre sejre og en andenplads i de i alt fire konkurrencer var han urørlig i kampen om den samlede sejr.
Mere spændende var det i B/U klassens traditionsrige handicapløb. Her fik den unge Malte Aaskov Pallesen, som i dagens anledning kørte i felt med to og tre år ældre ryttere, tildelt et mindre forspring i meter. Løbet blev da heller ikke mindre interessant da Aarhus Cyklebanes faste samarbejdspartner Pandekagekompagniet udlovede en gigantisk Daim chokolade til vinderen, og så fik de unge ryttere ellers travlt med at træde i pedalerne. Efter en hæsblæsende jagt kunne Malte Aaskov Pallesen fortjent lade sig hylde som vinder af handicapjagten og den store chokolade.
Komplette resultater findes her: Resultater