By – Kamp
Alt i mens årets åbningsløb, Gunnar Asmussens Æresløb, er lige om hjørnet, er de sportslige forberedelserne til By-Kampen i juni måned allerede i fuld gang.
Efter mange års fravær vender “By-Kampen” atter tilbage til Aarhus Cyklebane. I de gode gamle dage, var By-Kampene mellem Aarhus og Odense og diverse landskampe, noget der fornøjede tilskuerne på Aarhus Cyklebane. Netop denne stemning genoplives på Aarhus Cyklebane fredag d. 3. juni, når de bedste ryttere fra Odense, København og Hamburg gæster Aarhus. Men før vi når så langt skal der først sættes navne på de 4 ryttere, som skal repræsentere Aarhus Cyklebane, banetræner Michael Berling fortæller:
“Aarhus Cyklebane er efterhånden ved at have mange dygtige cykelryttere, det ses blandt andet ved, at vi to år i træk har hentet medaljer i holdløbet med egne avl. Derfor er det hellere ikke helt så nemt, at sætte navne på rytterne til årets By-Kamp. Jeg har en trup på omkring 10-12 ryttere der alle kan være med, så derfor afholder vi to deciderede udtagelsesstævner, det første her i aften og så igen onsdag d. 1. juni, for at finde de bedste ryttere til opgaven“.
En anden, og ikke så lidt afgørende begrundelse for at afholde udtagelsesstævne, er at de øvrige danske baner kommer i særdeles stærke opstillinger, Michael Berling fortsætter:
“Jeg har talt med trænerne for banerne i København og Odense, og begge baner stiller med særdeles stærke hold. På Odensebanen, som var den store konkurrent i gamle dage, er udtagelsen nået helt op på formands niveau. Det er helt tydeligt at de enkelte baner tager By-Kampen meget alvorligt, da der er meget præstige på spil. Derfor er det også vigtigt, at vi fra Aarhus stiller med det absolut stærkeste hold, for at kunne være konkurrence dygtige“.
By-Kampen køres fredag d. 3. juni med start kl. 18.00, og består af omgang på tid, australsk forfølgelsesløb, udskilningsløb, holdløb og pointløb, men først gælder det Gunnar Asmussens Æresløb fredag d. 20. maj kl. 18.00.