VM London
De 113. bane verdensmesterskaberne åbnede i går på den olympiske cyklebane i London. Det danske 4.000 meter hold var i aktion og hele 4 sæt medaljer blev fordelt.
Spanien tog første stik
Verdensmesterskabernes første guld medalje gik til den spanske europamester, Sebastian Mora Vedri i scratchløbet. Løbet som blev kørt uden dansk deltagelse, blev en yderst seværdig affære. Allerede efter 3 omgange kom de første seriøse angreb, og herfra faldt der aldrig ro over løbet. Briternes Christopher Latham kom med løbets første store angreb, da han kørte væk med ukraineske Roman Gladysh. Kort efter fik de to selskab af den forsvarende tyske verdensmester Lucas Liss og belgiske Moreno De Pauw. Efter en hård jagt, lykkedes det for de fire ryttere at hente en omgang på feltet. Inden de nåede helt op, var 7 ryttere allerede sluppet af sted foran i feltet, heriblandt spanske Mora Vedri. De sidste 30 omgange var en lang række af angreb, og det lykkedes 10 ryttere at komme rundt, heriblandt 6 ryttere, som tog yderligere en omgang på feltet: Ignacio Prado (Mexico), Raman Ramanau (Hviderusland), King Lok Cheung (Hong Kong), Claudio Imhof (Schweiz), Vojtech Hacecky (Tjekkiet) og Sebastian Mora Vedri. Dermed skulle mesterskabet afgøres mellem disse 6 ryttere, men Mora Vedri viste hvem der var løbets bedste mand, da han med et uimodståeligt angreb 5 omgange før slut reelt afgjorde løbet. Ingen kunne følge med Mora Vedri, som kunne køre over målstregen med begge hænder i vejret. Ignacio Prado vandt spurten om sølv foran schweiziske Claudio Imhof.
Australier genvandt title
I kvinders 3.000 meters individuelt forfølgelsesløb genvandt australske Rebecca Wiasak sin VM titlen, da hun besejrede polske Malgorzata Wojtyra med 7 sekunder i finalen. Selvom Wiasak var forsvarende verdensmester i disciplinen, bar disciplinen præg af at den ikke længere er olympiske disciplin. Kun 13 ryttere var til start, og de britiske værter havde valgt slet ikke at deltage. Generelt var tiderne var ikke imponerende, godt nok er den olympiske bane i London ikke verdens hurtigste bane, men Wiasak var 4 sekunder langsommere end da hun blev verdensmester i Paris sidste år, og hendes tid i finalen var hele 12 sekunder fra Sarah Hammers verdensrekord. Danske Amalie Dideriksen deltog ikke ved dagens 3.000 meter, da hun satser på at kvalificere til OL i omnium. Havde Amalie været med og kørt op til hendes danske rekord, havde hun slået polske Wojtyra og vundet sølv.
Holdsprint Damer
Damernes holdsprint var en gengivelse af 2015. Australien og Tyskland skulle igen i år mødes i kampen om bronze, mens de forsvarende verdensmestre fra Kina igen i år skulle møde europamestrene fra Rusland i kampen om guldet. Kun Australien havde skiftet ud på holdet i forhold til 2015, hvor Stephanie Morton havde afløst Kaarle McCulloch som holdkammerat til kvindernes største sprint legenden nogensinde, Anna Meares. Selv med Anna Meares stærke første omgang, var Kristian Vogel for stærk en modstander for Stephanie Morten på den afsluttende omgang, og dermed kunne tyskerne bytte sidste års 4. plads ud med bronze medaljen. Der var straks mere drama i kvindernes finale. Først lavede russiske Daria Shmeleva hjulspind ud af startmaskine, og måtte køre af banen og styrte for at få om start. Efter nogle minutters pause, kom begge hold korrekt af sted i forsøg nr. 2. Rusland tog føringen efter første omgang, men de forsvarende verdensmestre fra Kina sluttede stærkt af og vandt, men dramaet var langt fra slut. Kineserne havde påbegyndt deres skiftet for tidligt, og derfor blev kinesiske hold relegeret til anden pladsen og sølvmedaljerne. Dermed kunne de russiske europamestre efterfølgende fejre, at de nu også kan kalde sig for verdensmestre.
For de britiske værter, var det en meget dårlig dag. Jessica Varnish og Katy Marchant sluttede på en respektabel 5. plads, foran EM sølvinderne fra Holland. Men lige lidt hjalp det, for det britiske hold scorede ikke nok point til at kvalificere sig til sommerens olympiske lege i Rio. Det må siges at være noget af en overraskelse, at det britiske hold, som har været en magtfaktor på banen det seneste årti, ikke kommer til OL med fuldt hold.
Holdsprint Herre
Dagens sidste disciplin, herrernes holdsprint, endte med guld til favoritterne fra New Zealand. Ved sidste års VM i Paris, led New Zealand samme skæbne som de kinesiske kvinder gjorde i går. Da New Zealand nåede at vinde finalen over de franske værter, men måtte få minutter efter se sig relegeret til anden pladsen, pga. for tidligt påbegyndt skifte. Dette skulle ikke ske i år, det var tydeligt at se, at det New zealandske hold havde stor fokus på deres skift, og kunne efter en tæt finale mod de hollandske europamestre, tage en sikker sejr på 0,2 sek. efter en stærk sidste omgang. Det blev yderligere en bronze medalje til Tyskland, da de besejrede Frankrig i kampen om 3. pladsen.
4.000 meter Holdforfølgelsesløb
Tidligere på dagen blev mændenes kvalifikation i 4.000 meter holdforfølgelsesløb afviklet. Den danske landstræner, Casper Jørgensen, havde på forhånd meldt ud, at der skulle en dansk rekord til for at kæmpe med om medaljerne. Men det danske hold var langt fra den danske rekord, da det blev til en 5. plads i tiden 3.59,196. Generelt for kvalifikationen, blev der ikke kørt i super hurtige tider. Briternes træner, den tidligere danske træner Heiko Salzwedel, var da også skuffet over sit eget holds tid (3.55,664) og de øvrige holds tider, som han ikke var imponeret af. Han var dog tilfreds med, at det britiske hold var hurtigst af alle i kvalifikationen.
Danmark er kommet ind til dette verdensmesterskab med tro og håb på medaljer ovenpå at det blev til EM bronze i Schweiz i oktober måned. Men det danske hold havde også peget på Storbritannien, Australien og de forsvarende mestre fra New Zealand, som de største favoritter. Briterne og Australien kørte også klart hurtigste af alle, og det ligner en finalen mellem disse to nationer i aften, mens Danmark stadig har muligheden for at hente bronze. Danmark skal op mod Holland i eftermiddagens 1. runde, hvor en sejr over hollænderne og en hurtig tid kan sende Danmark i aftenens bronze finale. Men det kræver, at danske hold slår vinderen af Tyskland / Rusland, og minimum en af de tabende tider fra de to semifinaler mellem Australien / New Zealand og Storbritannien / Italien. Vi må nok forvente, at Storbritannien slår det italienske hold, som ellers overraskede stort ved at køre i 4. hurtigste tid i kvalifikationen. Noget der taler til Danmarks fordel, er at både Danmark og Italien havde deres omnium ryttere med i kvalifikationen (Lasse Norman Hansen og Elia Viviani), vælger de to hold at spare deres omniums ryttere har Danmark en klart stærkere rytter at sætte ind end Italien, men holdet skal stadig slå Holland, Tyskland / Rusland hvis de vil køre om metal i aften. Australien var et sekund hurtigere end naboerne fra New Zealand, og det New zealandske hold virker ikke nær så stærkt som i fjor, så det ligner den ventede finale mellem de seneste års stormagter i holdforfølgelsesløb, Storbritannien og Australien. Vi tror på at Danmark kører stærkt i eftermiddag, og at holdet går videre til aftenens bronze finale.
Udover herrernes holdforfølgelsesløb, byder dagens program på kvindernes kvalifikation i holdforfølgelsesløb, kvindernes Keirin, herrernes 1.000 meter på tid og kvindernes Scratchløb. Danmark kører 1. runde i holdforfølgelsesløb fra kl. 17.00 og finalerne starter kl. 21.00.
Resultater
Herre
4.000 meter holdforfølgelsesløb, kvalifikation
- Storbritannien, 5.55,664
- Australien, 3.55,867
- New Zealand, 3.57,050
- Italien, 3.57,800
- Danmark, 3.59,196
- Tyskland, 4.00,127
- Rusland, 4.00,812
- Holland, 4.01,847
- Schweiz, 4.02,066
- Kina, 4.03,900
- Frankrig, 4.05,102
- Canada, 4.05,641
- Spanien, 4.09,909
- Ukraine, 4.13,977
Holdsprint
Kvalifikation
- New Zealand, 43,096
- Holland, 43,266
- Frankrig, 43,487
- Tyskland, 43,496
- Australien, 43,497
- Storbritannien, 43,507
- Rusland, 43,538
- Polen, 43,751
- Kina, 44,496
- Venezuela, 44,654
- Syd Korea, 44,767
- Japan, 44,960
- Spanien, 45,013
- Brasilien, 45,557
Bronze Finale
- Tyskland, 43,536
- Frankrig, 43,577
Finale
- New Zealand, 43,257
- Holland, 43,469
Scratchløb
- Sebastian Mora Vedri, Spanien
- Ignacio Prado, Mexico
- Claudio Imhof, Schweiz
- Raman Ramanau, Hviderusland
- Cheung King Lok, Hong Kong
- Vojtěch Hačecký, Tjekkiet
- Lucas Liss, Tyskland, – 1 omgang
- Rui Oliveira, Portugal, – 1 omgang
- Christopher Latham, Storbritannien, – 1 omgang
- Felix English, Irland, – 1 omgang
- Moreno De Pauw, Belgien, – 1 omgang
- Elia Viviani, Italien, – 1 omgang
- Roman Gladysh, Ukraine, – 1 omgang
- Andreas Müller, Østrig, – 1 omgang
- Glenn O’Shea, Australien, – 1 omgang
- Morgan Kneisky, Frankrig, – 2 omgang
- Jacob Duehring, USA, – 2 omgang
- Robert Gaineyev, Kasakhstan, – 2 omgang
- Adrian Tekliński, Polen, – 2 omgang
- Wim Stroetinga, Holland, – 2 omgang
- Alex Frame, New Zealand, – 2 omgang
Kvinder
3.000 meter individuelt forfølgelsesløb
Kvalifikation
- Rebecca Wiasak, Australien, 3.31,287
- Rebecca Wiasak, Polen, 3.34,519
- Annie Foreman-Mackey, Canada, 3.35,694
- Ruth Winder, USA, 3.37,016
- Mieke Kröger, Tyskland, 3.38,002
- Élise Delzenne, Frankrig, 3.39,600
- Melanie Späth, Irland, 3.40,030
- Beatrice Bartelloni, Italien, 3.40,394
- Lotte Kopecky, Belgien, 3.40,702
- Gloria Rodríguez, Spanien, 3.41,992
- Edita Mazurevičiūtė, Litauen, 3.46,051
- Pang Yao, Hong Kong, 3.49,559
- Minami Uwano, Japan, 3.49,788
Bronze Finale
- Annie Foreman-Mackey, Canada, 3.36,055
- Ruth Winder, USA, 3.39,902
Finale
- Rebecca Wiasak, Australien, 3.34,099
- Małgorzata Wojtyra, Polen, 3.41,904
Holdsprint
Kvalifikation
- Kina, 32,428
- Rusland, 32,560
- Tyskland, 32,808
- Australien, 32,820
- Storbritannien, 32,903
- Holland, 33,133
- Frankrig, 33,258
- Spanien, 33,455
- Canada, 33,867
- New Zealand, 33,932
- Colombia, 34,171
- Mexico, 34,236
- Ukraine, 34,300
- Japan, 34,721
Bronze Finale
- Tyskland, 32,740
- Australien, 32,871
Finale
- Rusland, 32,679
- Kina, relegeret