DBC historiske Danmarksmestre i holdsprint

0

Jørgen Leths Æresløb 2018

DBC vandt det første danmarksmesterskab i holdsprint, efter en historisk tæt og spændende konkurrence hvor banerekorden blev forbedret hele tre gange.

Regnen var aftenens store udfordring, og da starten gik på holdsprints mesterskabet var det kun Vejle der nåede deres gennemkørsel inden regnen afbrød programmet. Da solen atter viste sig over Aarhus og banen var tør steg stemningen på lægterne hurtigt. Andet hold på banen var det første lokale Aarhus hold, Aarhus 2, med Svend Helleshøj, Johan Tiedemann Langballe og Nicklas O. Pedersen, og de tre lokale ryttere lavede den perfekte start og baberede over 4 sekunder af den tidligere banerekord, med tiden 1.07,817. 

Da de efterfølgende hold fra Jylland/Fyn og Københavns hold 2 kunne ikke true Aarhus 2′ tid, begyndte det for alvor at ligne noget stort af de lokale drenge. Næstsidste hold i kvalifikationen var Aarhus første hold med Nils Lau Nyborg Broge, Rasmus Søgaard og Jakob Fransen. De mange træningstimer viste sig givtige, da holdet kom skudt ud af startboksen. Den kun 10 minutter gamle banerekord blev endnu engang forbedret da Jakob Frandsen som sidste mand krydsede mållinjen i 1.07,191.

Herefter manglede kun det københavnske første hold med landets hurtigste ryttere. Danmarksmesteren i sprint, William-Rimkratt Milkowski, startede som en raket,  og da den tidligere rekordholder på 200 meteren, Joachim Ritter, fik en katastrofe start lurede overraskelsen. Ritter kunne ikke få fart på cyklen i det kæmpe store gear og dermed var det op til vicemesteren i sprint, Tim Bendtsen, at rede dagen. Da Bendtsen krydsede stregen og tiden stoppede på 1.07,708 var det nogle lettede københavnere der havde sikret finalen pladsen.

Resultatet af kvalifikationen:

Plac.: Hold: Tid:
1 Aarhus 1
Nils Lau Nyborg Broge
Rasmus Søgaard
Jakob Frandsen
1.07,191
2 DBC 1
William-Rimkratt Milkowski
Joachim Ritter
Tim Bendtsen
1.07,708
3 Aarhus 2
Svend Helleshøj Buch
Johan Tiedemann Langballe
Nicklas O. Pedersen
1.07,817
4 DBC 2
Nicolai Luthmann
Martin Mollerup
Anders Fynbo
1.09,061
5 Jylland/Fyn
Martin Steffensen
Nicolaj Duffy Elbyhoej
Aske Vorre
1.11,535
6 Vejle C.K.
Mads Meyer
Asbjørn Koop Dalgaard
Thomas Guldhammer
1.16,263

Aarhus 2 havde været 0,109 fra en plads i guld finalen, men nu skulle de møde københavnerne fra DBC 2 i et opgør om bronzen. Københavnerne havde lavet lidt justeringer i forhold til kvalifikation og kom hurtigere ud af starten end Aarhus holdet. De lokale drenge fra Om det var rammen med de mange tilskuere eller presset af at køre om DM medaljer der fik Aarhus til at kikse starten en anelse, må vi lade stå uvist hen. Aarhus spiste sig ind på københavnerne til stor juble og begejstring fra en helt fyldt tribune, der var med til at bære Aarhus rytterne fremad. Det var dødt løb da Johan Tiedemann Langballe og Anders Fynbo gik ud på sidste omgang, og de to ryttere få sekunder senere passerede deres respektive mållinjerne løftede taget sig på Aarhus Cyklebane. Aarhus havde i tiden 1.07,863 besejret DBC 2 med sølle 0,208 sekunder. Denne gang var marginalerne på det aarhusianske holds side, der modtog stående ovationer fra det rekord store publikum.

I mens gjorde de to hold sig klar til finalen og kampen om guld og sølv. Aarhus havde overrasket ved at sætte bedste tid i kvalifikationen og holdet skulle nu op mod et skræmmende stærkt københavner hold, der havde skiftet den stærke afslutter Rasmus Nejrup ind. Der var helt stille da starteren talte ned og da pistolen gik af brød larmen ud. Begge hold ramte starten og kom stærkt ud, men desværre for Aarhus nåede Jakob Frandsen ikke helt med på hjul. Desværre var løbet allerede afgjort inden det rigtigt var kommet i gang, og Rasmus Nejrup i ny banerekord tid 1.06,295, sikre København og DBC det første Danmarksmesterskab i holdsprint i historien.

Selvom publikums sympati lå hos de lokale helte, var der stor anerkendelse fra publikum over den præstration københavnerne havde leveret og ikke mindst den særdeles spændende konkurrence. Der selvfølgelig stor glæde hos det vindende hold, mens skuffelsen var stor hos sølv “vinderne”: “Vi gik efter og lagde derfor hårde ud i finalen, men det kostede på organisationen” berettede Rasmus Søgaard efter løbet, mens Jakob Frandsen var mere direkte “Jeg er super skuffet over at fejle i finalen, og der skal lige gå nogle dage før jeg kan være glad for min sølv medalje“. Det var dog en noget meget afklaret sportsleder, Michael Berling, der kunne gøre status: “Jeg er meget imponeret over det drengene præstere i dag. Jeg forstår deres skuffelse og sådan skal det være. Men når man tænke på at Jakob og Nils Lau for få måneder siden hentede medalje i parløbet her på banen, så viser det noget om deres alsidighed, mens dagens modstandere er 100% specialiserede i disciplinen og alligevel kører de lige op. Det er ikke sidste gang vi ser store resultater fra drengene her“.

Aarhus Cyklebane viste igen at de magter store mesterskaber af denne typer, men vigtigst af alt så viste dansk banesport at holdsprint har en berettigelse sportsligt og ikke mindste som tilskuere disciplin.

Resultatet af finalerne:

B-Finalen

Plac.: Hold: Tid:
1 Aarhus 2
Svend Helleshøj Buch
Nicklas O. Pedersen
Johan Tiedemann Langballe
1.07,863
2 DBC 2
Nicolai Luthmann
Martin Mollerup
Anders Fynbo
1.08,071

A-Finalen

Plac.: Hold: Tid:
1 DBC 1
Tim Bendtsen
William Rimkratt-Milkowski
Rasmus Nejrup
1.06,295
2 Aarhus 1
Nils Lau Nyborg Broge
Rasmus Søgaard
Jakob Frandsen
1.09,163

 

Share.

About Author

Leave A Reply