By Kamp

Fredag aften lægger Aarhus Cyklebane atter cement til By-Kamp mellem Aarhus, Odense og København. Det efterhånden er mange siden der sidst blev kørt By Kamp i Aarhus, men det får ikke ledelse til at skorte på forventningerne.

By-Kamps Matcherne trak gennem 40’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne fulde huse på Aarhus Cyklebane. Nu vender by kampen tilbage, og med et særdeles stærkt setup. Hver by stiller med hver 4 ryttere, som skal dyste i omgang på tid, udskilningsløb, australsk forfølgelsesløb, holdløb og pointløb.

København

DBC træner og tidligere vinder af Jørgen Leths Æresløb, Christian Ranneries, har udtaget et ungt hold til by kampen. Holdet bliver ledt an af Martin Frank og Nicklas Eberhardt, som de mest rutinerede på holdet. De to kender vi fra gentagende besøg på Aarhus Cyklebane de senere år. De to helt unge, Anders Fynbo og Mark Frederiksen fuldender det københavnske hold. Martin Frank er tidligere dobbelt dansk junior mester i sprint, og er Københavns deltagere i omgang på tid, Anders Fynbo kører australsk forfølgelsesløb, mens at Nicklas Eberhardt og Mark Frederiksen deltagere i udskilningsløbet, inden de alle 4 skal køre holdløb og pointløb. “Vi kommer til by kampen, med 3 ryttere fra vores ny startede U23 projekt, ledt an af den erfarende Nicklas Eberhardt. Det er vigtigt for de unge ryttere at komme en tur over broen for at få noget erfaring med en anden banen, end cyklebanen i Ballerup.

Den unge Frank i spindsen for det Københavnske hold.
Den unge Frank i spindsen for det Københavnske hold.

Odense

Byen Aarhus har dystet mod flest gange i den gamle By-Kamp, kommer med et skræmmende stærkt hold. Matias Greve, som er kørende holdleder, vandt VM sølv i 2009. Matias er tidligere junior mester i sprint, og besidder en særdeles hurtig afslutning, og minder på mange måder om øvrige fynske legender som Alex Rasmussen og Peder Pedersen. Udover Matias består holdet af det unge talent, Nikolaj Just, vis force er hold- og individuelt forfølgelsesløb. Den olympiske mester i omnium, og medalje kandidat i omnium og holdløb til sommeren OL i Rio, Lasse Norman Hansen. De fleste kender den stærke fynbo, som er vokset op på Odense Cyklebane. Sidste mand på holdet er den rutinerede danske mester i holdløb, Kasper Linde. Kasper er ikke den hurtigste på det fynske hold, men bliver med sin erfaring en vigtig brik i holdløbet sammen med Lasse.

Holdleder, Matias Greve, sætter nogle ord på holdets ambitioner: “Jeg har sammensat det stærkeste mulige hold til By Kampen. Aarhus har lavet et spændende program, hvor det ikke er nok, bare at have en eller to stærke ryttere, men et stærkt hold, hvor alle kan levere, og det er netop det vi kommer med fra Odense. Når man snakkede med de gamle nede på banen på Højstrupvej (Odense Cyklebane), så kan de godt huske By Kampene mod Aarhus, og den prestige der fulgte med. Derfor tager vi dette stævne meget seriøst, og kommer for at vinde pokalen med hjem til Odense. Når vi ser på holdene fra Aarhus og København, er der masser af kvalitet, men med ryttere som Nikolaj, Kasper, Lasse og jeg selv, så stiller man ikke op for at blive nr. 2“.

Lasse Norman bliver første mand i aktion for det fynske hold i omgang på tid, Nikolaj Just kører australsk forfølgelsesløb, men Kasper Linde og Matias Greve stiller op i udskilningsløbet, derudover kører alle 4 holdløb og pointløb.

Matias Greve i aktion på Aarhus Cyklebane 2015.
Matias Greve i aktion på Aarhus Cyklebane 2015.

Aarhus

Et boom i antal ryttere og ikke mindste kvalitet på Aarhus Cyklebane, gør at Aarhus ikke bare stiller med et hold, men hele to hold. “Vi stod i den situation, at reelt set havde mere end 4 ryttere, som alle kunne være med på vores bedste hold. Så derfor har vi valgt at give de unge løver chancen samme, mens de 4 ældste stiller op som et slags første hold fra Aarhus“. Udtaler banetræner Michael Berling. De unge løver som Berling omtaler er; den danske junior mester og 3’er i Gunnar Asmussens Æresløb, Johan Tiedemann Langballe. DM bronze vinder og vinder af Stevens Bahn Pokal i Hamburg, Mikkel Skovgaard. Svend Helleshøj Buch, som var næst hurtigste af alle ved Aarhus Cyklebanes eget udtagelsesstævne. U19 rytteren, Jakob Albertsen runder holdet af.

Det århusianske førstehold består af Nicklas O. Pedersen, som var hurtigst af alle ved udtagelsesstævne og sluttede 2’er ved Gunnar Asmussens Æresløb. Morten Høgh Abel Jensen, som var en del af det Aarhus hold, som vandt DM bronze i oktober. Jakob Frandsen, der var så uheldig at styrte og udgå af Gunnar Asmussens Æresløb tidligere, samt den kun 19 årige Jeppe Aaskov Pallesen, som i fjor hentede DM sølv i et medrivende pointløb på Aarhus Cyklebane. “De 4 vi har samlet fra Aarhus, udgør et særdeles stærkt hold. De er grundstammen på det nye 4.000 meter hold fra Aarhus, som kommer til at vinde mange medaljer de kommende år. De andre baner er gode, og især Odense kommer med et modbydeligt hold, men ingen skal tro at de bare kan komme til Aarhus og vinde. Vore ryttere stille op for at vinde, ingen tvivl om det“. Michael Berling, Aarhus Cyklebane.

Hos de lokale hold, stiller hhv. Nicklas O. Pedersen og Svend Helleshøj Buch op i omgang på tid, Morten Høeg Abel Jensen og Johan Tiedemann Langballe i australsk forfølgelsesløb, mens Jakob Frandsen, Jeppe Aaskov Pallesen, Mikkel Skovgaard og Jakob Albertsen kører udskilningsløb, inden alle 8 deltager i hold- og pointløbet.

Nicklas O. Pedersen, bliver en vigtig brik for Aarhus fredag aften.
Nicklas O. Pedersen, bliver en vigtig brik for Aarhus fredag aften.

By-Kampen starter fredag aften kl. 18.00 på Aarhus Cyklebane.